Til stede:
– Kenneth Rasmussen
– Stine Banner
– Anna Kristiansen
– Susanne Pedersen Region Øst repræsentant
– Kim Sørensen HB repræsentant
1. Velkomst
– Kenneth bød de tilstedeværende velkommen, og ytrede glæde over at HB og Region Øst ville deltage i mødet. Herudover stor beklagelse over der ikke rigtigt er udgivet referater tidligere.
2. Godkendelse af dagsordenen
– Der var enighed om at godkende dagsordenen.
3. Valg af dirigent, referent og to do liste
– Kenneth blev valgt til dirigent, Kim som referent og Kenneth to do liste
4. Økonomi
a- Aktuel økonomi
– Der er pt. 14.000 kr. i kassen. Kenneth orienterede, at det skyldes aflyste og ikke-afholdte arrangementer, men at de bliver opbrugt til kommende generalforsamling. Der blev også diskuteret deltagerbetaling til arrangementer.
b. Grillfest
–
c. Stand up
5. Afholdte arrangemnter
a. Water & Wellness
– Arrangement blev aflyst . Skulle være afholdt d. 9. oktober. Arrangør Anna orienterede om, at der kun var 2 tilmeldte – begge over 18 år – og derfor blev det skønnet, at man ikke ville bruge ressourcer på dette familiearrangement. Invitationen udkom i starten af august, og en påmindelse udkom i Facebook gruppen i slutningen af september. Kim orienterede, at det var ærgerligt at netop denne arrangementstype – et regionalt familiearrangement – blev aflyst. Med henvendelse fra LFBS, så ønskes det at invitationen skulle være udkommet minimum 3 måneder før, så deltagerne kunne planlægge ud fra det. Og så lå arrangementsdatoen for tæt på et andet arrangemtn – Mini-efterårsferie lå weekenden efter. Fremadrettet vil Region Vest gøre brug af disse overvejelser.
b. Grillfest i Aalborg
– Arrangement blev afholdt i Aalborg d. 20. august hos Christina Munkesø og Mikael Krarup. De har meldt tilbage, at arrangementet var en succes med over 10 deltagere, og deltagere i forskellige aldre. Anna, som deltog på arrangementet, supplerede med at arrangementet også blev arrangeret billigt og overordnet set var der stor tilfredshed blandt deltagerne.
c. Stand-up med Anders Mattesen
– Arrangementet blev afholdt i Odense d. 4. november. Anna arrangører orienterede, at det forløb rigtig godt og at der var stor tilfredshed blandt deltagerne. Der var nogle problemer med transporten til/fra stand-up showet – der var booket taxaer for at undgå unødige forhindringer samt evt. brug af offentlig transport med en stor gruppe deltagere. Arrangementet blev afholdt samme dag som J-dag, og derfor vil man fremadrettet være opmærksom på andre transportløsninger på sådan en dag.
Kenneth informerede, at han havde ringet rundt til medlemmer, der kunne have en interesse i at deltage – det lykkedes at lokke flere med til arrangementet. Denne metode fungerede godt, og denne metode ser Kenneth gerne at man bruger i fremtiden – som et supplement til, hvad man ellers gør lige nu.
6. Kommende arrangementer
a. Mobility
– Kenneth ønsker, at der kan laves et mobility arrangement, og gerne i samarbejde med synskonsulenter. Susanne informerede om, at sådan et arrangementsforslag også kom til Udvidet Hovedbestyrelsesmøde – og at Hovedbestyrelsen gerne så dette arrangement i regionerne. Derfor støttes denne ide af Hovedbestyrelsen.
b. Generalforsamling i Region Vest
– Det skal afholdes d. 21. januar i Aarhus. Det skal foregå i DBS’ lokale nær Aarhus banegård. Der skal laves årsberetning, og derfor skal der indhentes årsberetninger fra de afholdte arrangementer – der mangler fra grillfest og Stand-up.
Da Ronni har valgt at trække sig fra sin post som kasser, overtager Anna pladsen. Kim spørger, om Region Vest har nogle medlemmer, som vil overtage Annas plads til generalforsamlingen. Marlene Jørgensen forventes at stille op, og ellers håbes der på, at der er flere som vil stille op.
Programmet for dagen er nogenlunde på plads – der mangler lige underholdning efter generalforsamlingen. Der tænkes i skøjtehal, bowling eller stand-up. Og der skal findes hjælpere.
7. Nyt fra HB
– Susanne og Kim orienterede om, at der var blevet afholdt Udvidet Hovedbestyrelsesmøde. Her blev budgettet for næste år vedtaget, og også regionernes budgetter. Med en medlemstilgang, får Region Vest 48.000 kr. til 2017. Og så var der en ærgrelse over, at Region Vest var fraværende ved det seneste HB møde – det var 2. gang på et kalenderår – HB ønsker, at Region Vest prioriterer disse møder for at kunne blive ved med at arbejde tæt sammen. Endvidere, ønskes der også at regionerne deltager i hinandens møder for at kunne spare og kordinere aktiviteter.
8. Året der gik
a. Bestyrelsesarbejde
– Runden gik med, at hver især fortalte om deres holdning. Overordnet, så har folk haft travlt med diverse, men har også givet plads til, at man gerne måtte videregive opgaver til andre. Man har ønsket, at der var flere aktiviteter fra forskellige i bestyrelsen men opgaverne er dog blevet løst. Kim og Susanne orienterede, at HB altid er til rådighed hvis der skulle opstå nogle ”knuder”. Man har også været glad for, at der har været afholdt arrangementer uden at bestyrelsen har været arrangører – dette vil man fortsætte med næste år.
b. Digital kommunikation
– Dropbox har ikke helt fungeret, men det er under udvikling. Ellers har der været fin kommunikation gennem mail, telefon eller andre kommunikationsveje.
9. Hjælpere
– der er blevet brugt forskellige hjælpere gennem årets arrangementer. Der er anvendt erfarne, og oplært nye. Region Vest vil fortsætte denne arbejdsgang.
10. HB møde
– Kim orienterde, at mødedatoen er ændret fra d. 14. januar til d. 22, januar – mødeformen er telefonmøde. Kenneth deltager fra Region Vest.
11. Evt.
– Kenneth orienterede, at fremover skal bestyrelsen have note apperat eller computer, så diverse repræsentanter ikke skal påtage sig referent eller to do liste roller. Susanne orienterede, at det var rart at få sparring, og at regionerne skal mødes mere fremover.