Vælg en side

Billedgalleri fra Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
🍀 NÆSTE BØRNE UNGE MØDE 🍀🍀 Kære forældre, børn og unge!😊Det næste børne unge møde, er allerede om 8 dage, og vi får fint besøg af Noëlle Wille, som er en af Medieredaktørerne i DBSU.🍀 Dette zoom møde er ren og skær hyggesnak. Derudover er der et par af deltagerne, som har et stort ønske, om at være med i DBSU News, som Noël står bag. Det har de fået lov til, men dette bliver EFTER selve mødet.🍀 Lidt om Noël:“Jeg er en kreativ nørd. der elsker at tegne (det har jeg gjort altid). Jeg har også skrevet historier altid, og jeg arbejder ihærdigt på at forfølge min drøm om at blive forfatter indenfor Dark Fantasy og Horror.
Jeg elsker film, serier, Anime, bøger, musik og gaming. Sang og fotografering er også noget, jeg beskæftiger mig med”.🍀 Det næste børne unge møde er, søndag d. 7/3, kl 14.00.
Ønsker du, dit barn at deltage, så skriv til mig, Anna Hope via nedstående muligheder: 💁‍♀️
- MAIL: ajhb@dbsu.dk.
- TLF: 53780878.
- MESSENGER: Anna-josephine Hope Bransholm.🍀 Tilmeldingsfristen er, søndag d. 7/3 kl 13.00.🍀 Vi glæder os meget til at snakke med jer!!!De bedste hilsner, Anna Hope - Børne Medieredaktør. 🙋‍♀️•• Billede af Noëlle Wille.••
✊ UNGDOMSUDDANNELSER SKAL VÆRE FOR ALLE ✊”Hvis jeg var rektor ville jeg sørge for, at vi som uddannelsesinstitution var bedre til at tage udgangspunkt i den enkeltes behov.
For mig kan det være forvirrende og meget energikrævende, hvis jeg har svært ved at finde rundt på skolen. Den energi jeg bruger på at finde rundt på skolen, er energi jeg i stedet kunne bruge på min undervisning. Hvis skolen valgte at stille et klasselokale til rådighed til mig og min klasse ville min skoledag være mere overskuelig, og jeg ville føle den tryghed, som jeg har behov for” – fortæller Sara på 20 år med Aspergers og ordblindhed.#ungdomsuddannelserforalle
✊ UNGDOMSUDDANNELSER SKAL VÆRE FOR ALLE ✊Signe på 22 har autisme og ordblindhed. Læs hendes historie og bud på hvad hun ville forbedre hvis hun var rektor på en ungdomsuddannelse:”Hvis jeg var rektor ville jeg anbefale, at man oprettede flere forskellige ASF-klasser på alle de forskellige ungdomsuddannelser, så alle unge med autismespectrumforstyrrelser (ASF) har mulighed for at vælge en ASF-klasse, uanset hvilken ungdomsuddannelse de har valgt.
I ASF-klasserne er lærerene klædt på til at undervise en som mig, og de var gode til at skabe tryghed i klasserne, hvilket har været guld værd for mig. Jeg har brug for faste rammer og rutiner, hvis jeg ikke skal blive stresset. Mine valgfag havde jeg ikke sammen med min ASF-klasse, og lærerene i disse fag, var ikke klædt på til at undervise en som mig. Det bidrog til at jeg desværre ikke fik særlig meget ud af undervisningen”
– Signe, 22 år, autisme og ordblind, ASF-HFI undersøgelsen "Ungdomsuddannelser – skal være for alle", beretter 48 procent af de unge med handicap, at en større forståelse og viden hos undervisere og lærere kunne afhjælpe nogle af de problemer, de oplever.
Læs hele undersøgelsen her ( http://sumh.dk/wp-content/uploads/2020/06/Ungdomsuddannelser-skal-være-for-alle-1.pdf )#ungdomsuddannelserforalle
✊ UNGDOMSUDDANNELSER SKAL VÆRE FOR ALLE ✊Cathrine er 23 år, går på STX og er blind. Læs Cathrines historie om manglende forståelse for hendes behov på ungdomsuddannelsen:
”Hvis jeg var rektor ville jeg lytte til mine elevers behov. Jeg oplevede, at der ikke blev lyttet og at man misforstod mine behov. Det resulterede i, at jeg følte mig døgnbemandede under store dele af min uddannelse.
Jeg endte helt med at opgive det sociale liv på skolen. Jeg kan ikke overskue store fester med 1000 mennesker, så det første år deltog jeg bare i arrangementer med klassen. Udover at jeg var lidt bagud socialt, fordi jeg ikke deltog i festerne, fik min skole i starten af 2.g en idé om, at jeg skulle have hjælpelærer på i rigtig mange timer - selvom jeg frabad mig det. Det resulterede i, at jeg blev mere end almindeligt isoleret i gruppearbejde. Det værste var nok min studietur, hvor jeg blev sat til at dele værelse med min ledsager, selvom jeg havde fået skriftlig lovning på, at det ikke ville ske - det var en af de værste uger i mit liv” – Cathrine, 23 år, blind og har ADHD, STX#ungdomsuddannelserforalle
✊ UNGDOMSUDDANNELSER SKAL VÆRE FOR ALLE ✊
Jonas er 18 år, går på HTX og har Cerebral Parese. Læs Jonas' historie og bud på, hvordan man kan gøre ungdomsuddannelser mere tilgængelige for alle:”Hvis jeg var rektor, ville jeg gøre toiletterne mere handicapvenlige ved bl.a. at sætte armstøtter op på alle handicaptoiletter, og dedikere de mest tilgængelige toiletter til handicaptoiletter.
Prøv at forestille dig, hvis det det var dig, der ikke kunne komme på toilettet selv?
Hvis der kom armstøtter på handicaptoiletterne på min skole, ville det betyde, at jeg kunne bruge toiletterne meget mere selvstændigt, i modsætning til nu, hvor jeg behøver min hjælpers hjælp.
På trods af oplevelsen med dårlig tilgængelighed, er det lykkedes mig at få et godt socialt liv.
Jeg har fået mange gode venner i min klasse og vi støtter meget op om hinandens problemer – både faglige, fysiske og sociale. De fleste har et eller andet skjult handicap – det har jeg oplevet i min klasse. Uanset om det er synligt eller ej, skal vi tage hensyn til det enkelte handicap. Det vil jeg tage med mig til fremtiden!”
– Jonas, 18 år, Cerebral Parese (kørestolsbruger), HTX#ungdomsuddannelserforalle
✊ UNGDOMSUDDANNELSER SKAL VÆRE FOR ALLE ✊Læs Annemettes personlige historie, og hendes bud på hvordan man som rektor kan gøre ungdomsuddannelser mere tilgængelige for alle:”Hvis jeg var rektor, vil jeg sørge for, at de aktiviteter skolen udbyder er nogle alle kan være med til - uanset deres fysiske eller psykiske tilstand.Forestil dig, at du ikke føler dig inkluderet i din klasse fordi det sociale bare ikke er tilgængeligt for dig at være en del af. Sådan var det for mig.Det var meget besværligt for mig at deltage i det sociale liv på min ungdomsuddannelse. Mange af de aktiviteter, der skulle ryste os sammen som klasse var nemlig fysiske og på grund af min muskelsvind havde jeg rigtig svært ved at deltage på lige fod med de andre i de aktiviteter, der var planlagt. Det resulterede i, at jeg endte med at føle mig uden for. Så hvis jeg var rektor på min skole ville jeg sørge for, at der under introdagene også er tænkt i aktiviteter, der kan rumme folk som ikke er ligeså fysiske”– Annemette, 22 år, muskelsvind, HHX#ungdomsuddannelserforalle
Hej alle medlemmer og glædelig første søndag i advent! Her er en lille hyggelig konkurrence for børn i alderen 9 til 15 år i DBSU.Anna-Josephine Hope Bransholm har lavet begyndelsen på en adventsfortælling, og den håber vi, at I vil hjælpe os med at skrive færdig! Så vær med til at skabe adventsfortælling sammen med os andre i DBSU! Der er nemlig præmier til de tre bedste historier,Det er et krav, at du (dit barn) er medlem af DBSU, og hvis du ikke er det, kan du sagtens nå at det endnu. Bare ring eller skriv til kontoret, som er åbent mandag, onsdag og fredag fra kl. 12-15. Ring på 71710223 eller skriv på kontor@dbsu.dk.Nu til det sjove, nemlig historien.Den forsvundne adventskalender
Dette er historien om Ida og Theo. De er tvillinger og deles om næsten alting, også deres adventskalender. Deres forældre brugte altid en masse tid på at lave dem og gaverne var altid noget de virkelig godt kunne li. De elskede når deres forældre satte gaverne frem ved adventskransen, især fordi mange af gaverne havde været det lækreste slik som de hyggede med om søndagen. For et par år siden havde de dog fået 2 små nissebamser. De havde set lidt gamle ud men de var så søde og utrolig bløde. En nat havde Theo vækket Ida midt om natten fordi, at han var sikker på at han kunne høre små stemmer fra bamserne. Først havde Ida troet, at Theo løj men et par nætter senere havde Ida hørt det samme. De havde ikke turde sige det til deres forældre. Da julen var overstået havde Mor pakket bamserne sammen og de havde ikke tænkt på dem siden....Før nu! Mor stod pludselig med hænderne fulde af julekasser og i den ene stak 2 små nissebamsers hoveder ud.
“Det er snart jul, det er nemlig den første søndag i  Advent." havde Mor sagt med et kæmpe smil. Hun havde planlagt den helt store juledag, så nu skulle hele huset  pyntes.
Theo og Ida havde fået besked på at hente gaver nede i deres onkels kolonihavehus. Mor ville nemlig gerne have alle julegaverne lå under træet så det kunne skabe lidt julestemning.
“Kom nu idaaaaaaaa!!”  Theo glædede sig vildt meget til at hente gaverne, men Ida var bare såååå langsom. “Jeg kommer nu”. Ida kom ud fra sit værelse med en underlig duft efter sig. “Hvad er dog det?” Spurgte Theo. “Jeg så på Instagram, at hvis man puttede gran under hovedpuden, så ville man dufte af jul”. Theo vidste godt, at han ikke skulle komme med kommentarer  om at Idas virkelige underlige ideer, for hun ville gøre alt for at blive den største istagrammer på Instagram.
På vejen ud til deres onkel sagde ida pludselig “Så du også nissebamserne i julekasserne” Theo så overrasket ud og nikkede ja. De var begge lidt nervøse for at snakke om det så Ida skyndte sig at skifte emne.
Ude ved deres onkels kolonihavehus var der altid mange flotte grønne træer og en masse små stier med blomster overalt. Der var stadigvæk flot og grønt selvom det var vinter. Onkels kolonihavehus lignede allermest et skur men både Ida og Teo elskede at besøge ham for han havde altid sjove historier  og varm kakao med flødeskum klar til dem når de kom.
De bankede på........?
Hvad sker der nu? Det er op til dig..... du(dit barn) har til på torsdag, d. 3/12. Til at komme med dit bidrag. Send det til mailen, ajhb@dbsu.dk. Skriv gerne en kommentar herunder, når mailen er sendt afsted. Skriv også gerne navnet på den som har lavet historien. 
Her ses to der løber rund langs løbebanen på stadionet.
Der står nogle og varmer op til løb. Nogle er i planken, andre strækker ud og laver mavebøjninger
På billedet ses to som løber ved siden af hinanden
Et hold står i en rundkreds på løbebanen
Tryk her fo at indlæs flere billeder