Referat af Landsmødet i DBSU 12. – 14. april 2019

Fredag den 12. april: kl. 19.50

Velkomst og præsentationsrunde:

Landsformanden bød velkommen til landsmødet 2019 og var meget glad for den store tilslutning. Han fortalte herefter om blinfo, som deltagerne skulle have installeret i forbindelse med landsmødet. Desværre var appen ikke tilgængelig til Android, hvilket udelukkede en gruppe af deltagerne, hvor løsningen blev at Android brugerne måtte opsøge Iphone brugere og derved afprøve blinfo beaconsene. Der var opsat 3 blinfo beacons, en ved indgangen til salen, en anden ved restauranten og den tredje ved receptionen.

Herefter fik hjælperne og samarbejdspartnerne en stor tak, hjælpere for at hjælpe og samarbejdspartnere for at løfte landsmødets tema, som i år var tilgængelighed. Derudover blev foreningens Nordiske samarbejdspartnere, hhv. Sverige, Norge og Finland, også takket, da foreningen som altid er glade for at de vil rejse helt til Danmark for at være med til foreningens landsmøde, hvor de også deler deres erfaringer fra deres bagland.

Hvis deltageren under landsmødet havde spørgsmål, så var de velkomne til at tage kontakt sig til hovedbestyrelsen, som vil forsøge at besvare og hjælpe, så godt som muligt.

Hvis deltagerne havde spørgsmål under landsmødet, skal man række sit navneskilte i vejret til en hjælper kommer hen og herefter er man på talerlisten. Hvis man ellers havde brug for hjælp, så var en hånd i vejret løsningen.

Sidst men ikke mindst, blev deltagerne informeret om mødepligten, som skal sikre at deltagerne overholder landsmødets program, men af samme årsag, var der et ønske om at alle skal benytte indgangen i højre side af salen.

I år blev deltagerne sat på specifikke pladser. Om fredagen skulle være en workshop og dette kunne give mulighed for at deltagerne kunne møde flere i foreningen, som de måske endnu ikke havde set.

Herefter var der navneopråb, hvorefter deltagerne blev bedt om at rejse sig op og ved hvert bord, skulle man præsentere sig for hinanden med navn, alder, sko størrelse mm… Det var dog ret støjende. Afrundingsvis blev kontoret, dirigenten og hjælpernes navne nævnt, så deltagerne fik klarhed om hvad de forskellige hed.

Oplæg om DBS’ aktiviteter v. Ask Abildgaard

Ask Abildgaard er forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund, og har været aktiv i DBSU i mange år førhen, hvorfra han har draget meget erfaring og opfordrede medlemmerne til at stille spørgsmål efter hans oplæg om DBS’ rehabiliterings strategi og Forældre-Fri projekter.

Da der snart er valg i Danmark, nævnte han at DBS vil kæmpe for at være synlige, med fokus på retten til rehabilitering, både for folk der er født uden syn eller dem der mister synet igennem livet. Der er i dag, ikke ret til rehabilitering, så man skal som synshandicappet tage store kampe med det offentlige om at få hjælpemidler eller ophold på IBOS, hvilket man jo helst skal have så hurtigt som muligt, for bedste forløb. Denne kampagne er ude i magasinet Altinget som udgives 6 gange årligt, hvor den seneste udgave var med en forside fyldt med punktskrift og som er udsendt til ministre, departementschefer, folketingsmedlemmer, kommunaldirektør, borgmestre osv. hvor budskabet i magasinet var, om hvad man som født blind eller efter man har mistet synet, egentligt har brug for, for at blive en del af samfundets fællesskab igen.

DBS er ikke tilfreds med de tilbud der er til synshandicappede i Danmark, og det skal der selvfølgelig arbejdes med på politisk plan, men som forening skal DBS også gå forrest og vil derfor tilbyde bedre forløb for nyblinde med flere målrettede kursuser som forløber over 3 moduler og har opstart til efteråret og skal ses som et job værktøj, hvor man kan udveksle erfaringer med hinanden, lære hinanden at kende som synshandicappede og få mere lyst til at komme på arbejdsmarkedet, da dette jo ikke er umuligt.

Der er også kursuset, forældre fri, som har udgangspunkt i at flytte hjemmefra, bl.a. med tips, tricks og info, både til den synshandicappede, men også forældrene/familien. Fx viden om at forældre ”ikke altid skal blande sig”.

Målgruppen er 15 – 30 år og det første modul startede den. 9. til 11. August og 2.  modul i september. Man skal kontakte FSC for at komme med i disse kursuser.

Der er også Kajak kursus i slutningen af juni, til 2020 vil der være kursus for forældre til synshandicappede børn og til synshandicappede forældre og fra DBS’ side er der et ønske om at få spredt budskabet, så der kommer flere unge over i DBS som er aktive, for DBS er ikke kun for gamle mennesker, som er et synspunkt mange desværre deler.

Alt det nævnte er del af en større strategi som har en 5-årig periode. Der er også øget fokus på idræt og forbedre faciliteterne på FSC, man vil lave bedre udendørs aktiviteter, hvor man skal kunne komme rundt med og uden blindestok/førerhund, udendørs fitness, udenfor svømmehallen og forskellige legeplads områder samt en go high bane.

Efter oplægget var der flere spørgsmål, som kan læses herunder:

Spørgsmål 1: Omkring strategien for rehabilitering, går i efter unge som er stærkt svagtseende, men stadig har en synsfunktion?

Svar: Ja, langt de fleste af DBS’ medlemmer har en synsrest og de fleste der bliver synshandicappede er svagsynede.

Spørgsmål 2: Arbejder DBS på at gøre flexjob ordningen bedre/tilbage til det de var førhen, på trods af politisk modstand på nær Enhedslisten?

Svar: Det korte svar er, nej, der er ikke tro på at få det gennemtrumfet. Det der dog arbejdes på at flexjobbere får en god pension, hvilket er meget relevant for unge.

Spørgsmål 3: Der snakkes om øget fokus på idræt og bevægelse samt aktiviteter på FSC, men skal der ikke også være forbedringer for dem der ikke dyrker idræt eller er på FSC?

Svar: Man mener ikke at, fordi man laver ændringer på FSC, så er det ikke en løsning på alt, men det man også vil gøre er at kigge på hvordan tilskud kan forbedres til idræt for synshandicappede der foregår lokalt. Måske også hvordan man sætter gang i projekter rundt omkring, men det der ville gavne er jo hvis man kunne ændre på hvordan idrætsundervisningen foregår, hvor synshandicappede ofte bliver udelukket.

Spørgsmål 4: Vil i gøre mere for at få unge ud i studie/fritidsjob?

Svar: Der har været et forløb, hvor spørger har deltaget og det erkendes at der skulle være gjort mere, men på samme tid fik man kun meget få tilbagemeldinger om fritidsjob, hvilket på ingen måde har gjort det nemmere. Hvis unge vil have DBS til at løfte, så må de unge også vise mere lyst…

Spørgsmål 5: Vil DBS gøre mere for at forbedre transportmulighederne for synshandicappede, hvorfor får vi ikke rabat ved taxaer?

Svar: Blinde og svagsynede har fået adgang til handicapkørsel, hvor man har mulighed for op til 104 ture fra dør til dør og man bliver ikke vurderet efter behovet. 104 løser det ikke og det kan ikke bruges til studie mm. Men der arbejdes på bedre løsninger.

Spørgsmål 6: Hvorfor bruger DBS ikke synshandicappede iværksættere mere?

Svar: DBS har forhandlet med Dantaxa 48484848, så hvis man bestiller via telefon, så får man 10% rabat hvis man oplyser man er medlem af DBS. Det virker ikke via deres app endnu, men der arbejdes på dette.

Spørgsmål 7: Hvordan tænker DBS at idræt kan gøre i forhold til rehabilitering?

Svar: For mange er det svært at få tillid til at bevæge sig omkring, så hvis man kan komme lidt ud og udfordre sig selv via idræt, så mener man at det kan styrke troen om at hvis man kan det, så kan man også mere. Mange yngre synshandicappede har tendens til at blive overvægtige og det fremmer bestemt ikke ens livskvalitet. At få tilstrækkelig bevægelse ind i hverdagen kan kræve inspiration og derfor er det en del af rehabiliteringen. Idræt er godt for at træne balance og orientering om hvor man er i et rum, hvor idræt er en god løsning.

Spørgsmål 8: Der mangler tilgængelighed i fitnesscentre, har DBS interesse i at gå i den sag?

Svar: DBS har været i dialog med nogle fitness kæder om tilgængelighed, men ikke i stor stil. Det der kunne være vejen frem er at vi sammen med organisationer i udlandet går i samarbejde med producenterne om den manglende tilgængelighed.

Spørgsmål 9: Handicapkørsel er ikke godt nok, spørger har oplevet at køre fra Viborg til Esbjerg, men skulle ind over Odense før man kom til Esbjerg, skønt borgeren havde sin søn på 2½ år med. Chaufføren var også frustreret, da denne tur tydeligvis ikke var fordelagtig for chaufføren, men dette er tydeligvis et problem hvad angår handicapkørsel. Er det ok at man sparer på chauffører frem for at give en tilpas løn, så de kompetentes evner ikke går tabt?

Svar: Der er ikke andet at sige, udover at DBS også er bekymrede for kvaliteten og det DBS kan, er at give kursuser til chaufførerne. Man har kendskab til ruter der er uhensigtmæssige og vi må bare blive ved med at påpege.

Spørgsmål 10: Det er frustrerende at man som ung synshandicappet kan få handicap tillæg, da hvis man siger ja, så må man maks. arbejde 4 timer i ugen og det er træls, for dem der har lyst til at være på arbejdsmarkedet, da man ikke får erfaring nok og derfor tvinges man til at vælge mellem høj indkomst, lav arbejdserfaring eller lav indkomst, høj arbejdserfaring. Kunne man kigge på en bedre løsning?

Svar: Emnet er taget op før, men man har mulighed for at få praktik/frivillig praktisk og man kan overveje at få sat handicap tillæg i bero og evt. for en periode få erfaring med hvad man kan overskue

Spørgsmål 11: Det er godt man går ind for mere sport i DBS/DBSU, men hvad gør man i DBS for at opkvalificere underviserne som ofte ikke forstår den synshandicappedes adfærd/udfordringer og mangler måske endda forståelse/interesse for det at have den synshandicappede med i undervisningen.

Svar: Der mangler specialviden om sport/idræt til unge synshandicappede og DBS henvender sig i forvejen til grundskoler og underviser i hvordan man kan forbedre/tilrettelægge sport/idræts undervisningen for unge synshandicappede. Der er nogle årlige høringer, hvor man kan påpege problemstillinger som denne. Synskonsulenter og Refsnæs skal være bedre til og det arbejdes der på. I forhold til idrætsforeninger, skal man også passe på med hvad man blander sig i, der har Parasport Danmark gang i projekter, hvor de går ud til lokale idrætsforeninger og højner kvaliteten.

I forbindelse med persondata loven, så informeres medlemmerne om at der bliver filmet og taget billeder under landsmødet, så hvis man ikke ønskede at være med på disse, så skal man selv henvende sig til arrangørerne, så vil der blive taget hensyn til dette.

Workshop v. Jakob Schjødt

Afslutningsvis om fredagen, blev deltagerne opdelt i grupper, hvor foreningens hovedbestyrelse havde interesse i at høre om, hvilke problematikker/visioner deltagerne måske gik og havde som synshandicappede samt en handlingsplan. Besvarelsen blev indsamlet til hovedbestyrelsen, som vil bruge det til at inddrage foreningens medlemmer og skabe fremtidige visioner for foreningen.

Lørdag formiddag

1. Valg af dirigent.

Dirigenten til dagens generalforsamling er Michael R..

Dirigenten har indkaldt til generalforsamling, og der er ingen der gør indsigelser mod, at de ikke har hørt om generalforsamlingen.

1. Valg af mindst 2 referenter og 4 stemmetællere

Referenterne til dagens generalforsamling er Kristine T. og Mie H.

Stemmetæller til dagens generalforsamling er Lars Bo P., Nicklas P., Kenneth B. og Kathrine L..

1. Formanden fremlægger, i samarbejde med øvrige tillidsfolk, hovedbestyrelsens beretning til godkendelse, herunder fremlægges beretninger fra nedsatte udvalg til godkendelse.

Formanden, Kim Sørensen, siger tusind tak for ordet og tak for årsberetningen. Årsberetningen er skrevet sidst på året i 2018, og den beskriver hvilke aktiviteter, som der har været i løbet af året. Årsberetningen er skrevet af hovedbestyrelsen og de medlemmer, som har været med til at lave aktiviteterne i løbet af året.

Årsberetningen er indledt med, at man skal leve livet forlæns og forstå det baglæns. Man skal danne sig nogle erfaringer, hvilket vi ifølge Kim S. har gjort i DBSU igennem de mange forskellige aktiviteter. Nogle aktiviteter er gået godt, mens andre er gået mindre godt ifølge Kim Sørensen.

Medlemsstatistikken viser, at der er sket en fremgang i foreningen. Det er anden gang på ni år, at der er sket en fremgang. Der har været nedgang i medlemsantallet i mange år, men man har i DBSU formået at få nye medlemmer og fastholde mange arrangementer.

Økonomi står der også en del om i årsberetningen, og det væsentlige er, at der i år er overskud i forhold til de sidste par år, hvor der har været underskud. I forhold til budgettet, som blev lagt for 2018, så er der et overskud i stedet for et underskud.

Hovedbestyrelsen og de forskellige udvalg har efter landsmødet i 2018 oprettet tre forskellige udvalg. Til at starte med har aktivitets- og kulturudvalget fokuseret på tilgængelighed i særdeleshed på sommeraktiviteter, hvor der er blevet lavet undersøgelser på Facebook, hvor medlemmerne kunne tilkendegive, hvilke oplevelser man havde haft til forskellige arrangementer i det danske sommerland. Gustav K. har lagt en video op på Facebook, hvor han fortæller om undersøgelsen.

Medlemmer i DBSU har været ude at tjekke tilgængeligheden på Roskilde Festival både den fysiske og digitale tilgængelighed. Der har været et samarbejde med Ballast CPH i forbindelse med undersøgelse af tilgængeligheden.

Statens Museum for Kunst, som gerne ville høre blinde og svagtseendes oplevelser og erfaringer med, hvad man kan gøre for at flere synshandicappede ville begynde at komme ud og se mere kunst på forskellige kunstmuseer. I 2019 er man i gang med at videreføre projektet, således at alle synshandicappede kan opleve kunst.

Børnebladet og Ungebladet er slået sammen til et blad. Derudover er der blevet oprettet en podcast samt en ny Youtube-kanal.

I efteråret nedtrappede Stine Banner sit arbejde som skribent på Børnebladet. Der er blevet ansat to nye redaktører i form af Mikkel E. og Louise W. Derfor består medieredaktionen nu af Mie H., Mikkel E., Louise W. og Nicklas P.

It-udvalget er oprettet for at forbedre DBSU´s nuværende hjemmeside. Der er et arbejde i gang med at lave en helt ny hjemmeside.

Pr-udvalget har været til forskellige arrangementer bl.a. snakket om FN´s verdensmål. Der er blevet lavet forskellige podcast.

Erhvervs- og uddannelsesudvalget har taget udfordringer op, som man oplever som synshandicappet studerende eller i arbejde. De seneste undersøgelser viser, at beskæftigelsesprocenten er lav for folk med et synshandicap, og der er mange som ikke får eller på nuværende tidspunkt har en kompetencegivende uddannelse. Udvalget har haft en strategi om ikke bare at være synlig, men også proaktiv bl.a. holde møder med centrale aktører og beslutningstagere.

1. 29 november 2018 var DBSU til synskonsulenternes møde for at komme med gode råd til, hvad man kan gøre bl.a. i forhold til synshandicappedes deltagelse i idrætsundervisning.

Kim Sørensen lægger vægt på, at man ikke bare skal lytte til interessenter, men også medlemmerne i DBSU.

18. 16-18. november 2018 blev der afholdt Studiekonference på Fuglsangscentret i samarbejde med Interessegruppen, hvor det var medlemmernes oplevelser, som var i centrum. Der var bl.a. en paneldebat om studiejob.

DBSU har været synlige i en række politiske aktivitet bl.a. Folkemødet. Det var Kim S. og Gustav K., som tog afsted og lavede et tilgængelighedsevent sammen med Ballast CPH. Der deltog en række deltagere, som fik mørkebriller på og skulle gå på en lille skattejagt, hvor de skulle undersøge tilgængeligheden. Der ligger en del video-opslag fra Folkemødet inde på DBSU´s Facebookside.

I 2018 afrundede DBSU det såkaldte projekt ”Mit første job”. Det, som man kan fremhæve, er, at DBS, LFBS og DBSU, gik sammen om at finde et fritidsjob til unge. Der deltog syv unge, hvoraf tre fik et fritidsjob.

DBSU har afholdt en masse aktiviteter i løbet af 2018 bl.a. Sangweekend, Selvværdsweekend, Mini-efterårsferie, Goallball mv. Der har været stor tilslutning til arrangementerne. I årsberetningen fremgår det, at der har været stor tilfreds med arrangementerne.

Regionerne har også i løbet af 2018 lavet mange forskellige arrangementer, som fremgår af deres årsberetninger.

Der er på nuværende tidspunkt et projekt i gang med at få flere synshandicappede på Roskilde Festival, både som deltagere men også som frivillige.

DBSU´s hjemmeside er blevet opdateret og er lavet af unge, som selv har et synshandicap. Det er Kim G. og Kenneth B. som sammen med medieredaktionen har lavet hjemmesiden. Hjemmesiden er kommet op at køre i dag (d. 13-04-2019). Kim S. udtrykker sin taknemmelighed for Kenneth B. og Kim Dam G. store arbejde med hjemmesiden og udleverer en kurv indeholdende lækre sager.

Christina M. Uhrenholdt fortæller, at man har glemt arrangementet ”Aktiv Familieweekend” i årsberetningen. Gustav fortæller, at ovenstående arrangement ikke er indskrevet i årsberetningen, da det er et LFBS-arrangement, som DBSU blot har støttet.

Gustav K. fortæller, at der er sket tastefejl i årsberetningen i forhold til overskuddet. Hvis det bliver godkendt på generalforsamlingen, så bliver det ændret i årsberetningen.

Cathrine H. fortæller, at der i årsberetningen mangler et punkt om ”Landsmødet”.

Stemmetællingen til generalforsamlingen viser, at der er 65 stemmeberettigede. 56 medlemmer stemmer for årsberetningen og 5 stemmer imod årsberetningen. Årsberetningen er derved vedtaget.

1. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.

Kasser: Gustav K.

Gustav K. gennemgår årsregnskabet for 2018. Der var 729.000 kr. i indtægter. På arrangementer i 2018 er der blevet brugt 186.000 kr. Årsresultatet er et overskud på 10.980 kr. Det betyder, at med udgangen af 2018 har DBSU en kapital på 674.000 kr.

Mads B. har stillet spørgsmålene:

• Hvorfor er der så stor forskel på udgifterne til landsmødet i 2017 og landsmødet i 2018?
• Forskellen skyldes, at der kun var 80 deltagere i 2018, mens der i 2017 var 120 deltagere.
• Hvorfor blev der i 2018 brugt langt færre penge på hovedbestyrelsesmøder end i 2017?
• Det skyldes, at alle hovedbestyrelsesmøder ikke længere bliver afholdt på Fuglsangscentret, men derimod bliver møderne holdt hos Kim S. i Odense.
• Hvorfor er PR-posten steget meget?
• Man har redefineret foreningens design bl.a. hjemmeside og brochure. Det har kostet en del penge, men udgifterne vil falde de kommende år, hvor man kommer til at spare nogle penge.

0verordnet om DBSU´s økonomi: Der har været en tendens, at der har været underskud de seneste par år pga. stor egenkapital. Egenkapitalen er nu på et niveau, som er sund for foreningen ifølge Gustav K.. DBSU har skiftet hjemmeside, som har gjort, at man har sparet nogle penge. Derudover har foreningen skiftet bank. DBSU arbejder på at få flere indtægter, og der har man bl.a. søgt i Handicappuljen i socialstyrelsen, hvor man forventer at få 200.000 kr. Endvidere bliver der søgt fondsmidler til de igangværende projekter. Gustav K. konkluderer, at DBSU´s økonomi er sund og har overskud.

Søren U. forklarer, at årsagen til, at der er så store forskelle på udgifterne til landsmødet i henholdsvis 2017 og 2018, er,at der var mange store udgifter ved 2017 bl.a. på natmad og drinks.

Stemmetællingen til generalforsamlingen viser, at der er 65 stemmeberettigede.  60 medlemmer stemmer for årsregnskabet og 2 stemmer imod årsregnskabet. Der er 3, som stemmer hverken for eller imod. Årsregnskabet er derved vedtaget.

1. Fremlæggelse af budget for det efterfølgende regnskabsår, til orientering.

Hovedbestyrelsen har fastsat et budget for år 2019. Indtægterne er langt flere i 2019, og man forventer indtægter på lige under 1. mio. kr.

Der er sat penge af til Sund krop, Sangweekend, Lalandia-tur, Mini-efterårsferie, Sang- og Skrive-weekend, Gamer-weekend, Nordisk Camp, politiske aktiviteter, Erhvervskonference i samarbejde med Interessegruppen, en international studietur, Kreative mig, Landsjulefrokost og samarbejdsaftaler. Det giver samlet udgifter til arrangementer på 384.000 kr.

1. Fremlæggelse af temaer for det fremtidige arbejde.

Kim Sørensen beretter, at det fremtidige arbejde i hovedbestyrelsen og gerne i samarbejde med samarbejdspartnere vil tage udgangspunkt i de inputs som kom fra medlemmerne til workshoppen til den første dag på landsmødet (12-04-2019).

Kim S. forklarer, at det fremtidige arbejde tager udgangspunkt i medlemmernes ønsker. Inputs tages med til det første hovedbestyrelsesmøde.

Derudover fortæller Gustav Kallan, at der er sat gang i nogle forskellige ting bl.a. prioritere mediearbejde mere i form af at der er sat flere penge af til det for at højne kvaliteten. Derudover er der gang i en række projekter bl.a. Roskilde Festival, hvor der er et samarbejde med seks andre organisationer. Samarbejdet går ud på at gøre Roskilde Festival mere tilgængeligt for svagsynede og blinde.

1. Behandling af indkomne forslag.

Der er indkommet et vedtægtsændringsforslag angående mediereaktionen og medlemsbladet, da mange ikke lytter til hele bladet, men kun til dele af bladet. Forslaget beror på, at mediereaktion ikke bør lave et klassisk medlemsblad, men derimod lave seks udgivelser af bladet.

Caspar S. fortæller om baggrunden for vedtægtsændringen. Ændring af medlemsbladet kan være med til at fremme foreningens holdninger og skabe udvikling i foreningen. Det er særligt medieredaktørerne, som har været med inde over, hvordan vedtægtsændringsforslaget skal se ud.

Osman S. forklarer og argumenterer for vedtægtsændringen, fordi han mener, at forandring fryder og derfor vil det være en god ide at ændre medlemsbladet og fokusere på bl.a. podcast, så man kan følge med tiden og gøre medlemsbladet mere aktuelt.

Christina U. er bekymret for vedtægtsændringen, fordi der ikke står noget om, hvordan podcasten skal forløbe. Der mangler en præcisering af, hvad medlemsbladet skal indeholde. Det er ikke alle medlemmer, som er på Facebook, og derfor er det problematisk for, hvis alt kommer til at foregå over de sociale medier.

Afstemning om vedtægtsændringsforslag: Stemmetællingen til generalforsamlingen viser, at der er 65 stemmeberettigede.  47 medlemmer stemmer for vedtægtsændringsforslaget og 5 stemmer imod vedtægtsændringsforslaget. Der er 13, som stemmer hverken for eller imod. Vedtægtsændringsforslaget er derved vedtaget

1. Fastsættelse af næste års kontingent.

Hovedbestyrelsen foreslår, at kontingentet fortsætter uændret dvs. 150 kr.

1. Korte beretninger fra regionsbestyrelserne.
2.  Fastsættelse af hovedbestyrelsens størrelse
3.  Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer:

• Kasserer for 2 år – Gustav K. genopstiller

Kasserens opgave er at holde øje med foreningens regnskab i samarbejde med sekretariatslederen. Gustav K. ønsker at genopstille som kasserer. Ingen stiller op mod Gustav K., og han fortsætter derfor på posten som kasserer.

• Sekretær for 2 år – Konstitueret sekretær Mikkel E. genopstiller

Nr. 1. Adham E. i stiller op som kandidat til posten som sekretær.

Nr. 2. Mikkel ønsker at stille op som kandidat til posten som sekretær.

Christina U. gør opmærksom på, at hvis man sidder i mediereaktionen, så har det været kutymen, at man ikke også er sekretær.

Resultatet er, at der var en ugyldig stemme. Adham fik 23 stemmer, mens Mikkel fik 34 stemmer. Derved blev Mikkel E. valgt som sekretær.

• Op til 4 medlemmer for 2 år

Der er to bestyrelsesmedlemmer på valg. Tine D. ønsker ikke at genopstille som bestyrelsesmedlem. Adham E. ønsker ikke at genopstille som bestyrelsesmedlem. Der skal derfor vælges to nye bestyrelsesmedlemmer til foreningen.

Nr. 4. Mads L. ønsker at stille op som bestyrelsesmedlem.

Nr. 5. Jens Christian S. ønsker at stille op som bestyrelsesmedlem.

Nr. 6. Navid M. ønsker at stille op som bestyrelsesmedlem.

Nr. 7. Hiba A. ønsker at stile op som bestyrelsesmedlem.

Resultatet er, at Mads L. fik 12 stemmer, Jens Christian S. fik 39 stemmer, Navid M. fik 11 stemmer, Hiba A. fik 53 stemmer. Derved er Jens Christian S. og Hiba A. valgt som bestyrelsesmedlemmer.

• Op til 3 suppleanter for 1 år

Nr. 8. Marlene J. ønsker at stille op som suppleant.

Nr. 9. Navid M. ønsker at stille op som suppleant.

Resultatet er, at Marlene J. fik 53 stemmer, og Navid fik 8 stemmer. Derved er 1. suppleant Marlene J., mens Navid M. er 2.suppleant.

1. Valg af en revisor, der over for landsmødet skal redegøre for, om foreningens midler er anvendt i overensstemmelse med vedtægter, det udarbejdede budget og beslutninger samt valg af en revisor­suppleant.
2. Hvis nogle regioner er helt eller delvist uden bestyrelse, kan dirigenten forespørge forsamlingen om tilkendegivelser fra folk der ønsker at hjælpe hovedbestyrelsen og regionen med at planlægge og afvikle aktiviteter i de pågældende regioner. jf. § 13, stk. 1, såfremt det ønskes.
3. Eventuelt

Lørdag d. 13/4 – eftermiddag

Workshop ved DR

Sammen at opbygge frem tiden med DR tilgængelighed. Arbejder med tilgængelighed hos DR i hverdagen, hos flere målgrupper. Deres opgave er, at opfylde public service kontrakten, her i blandt tilgængelighed. Så det går det nemmere for folk med nedsat funktion. Ift. DR’s medier. De arbejder med tilgængelighed på flere måde, som princip, platforme, højere kvalitet, heller bredere end mere og prioritering af de grupper af bruger der er størst.
De arbejder med at udvikle synstolkning på alle nye drama serier, og forsøger sig med live synstolkning. DR samarbejder på tværs af deres grupper for at styrke tilgængeligheden.
De bruger frivillige til at udarbejde et beder produkt, og vil altid gerne have flere.

Der blev lavet en undersøgelse forud for landsmødet, der viser at 37% der ikke bruger DR’s synstolkning og undertekst oplæsning.

Selve workshoppen

Hjælp mig. Mangel på oplæsning af under tekster i appen, andre synes at nyheds app’en ikke funker med Jaws. Og så er der dem der ikke har behovet for den hjælp DR tilgængelighed arbejder med. Men så kan man se på hvad de kan gøre beder opmærksomhed på deres arbejde inden for tilgængelighed. Der er nogle der ønsker beder præcision ift. Oplæsning af undertekster og synstolkningen, da det til tider går indover hinanden.

Ellers gik snakken om hvordan kan DR gøre mere op mær som på, deres tilgængeligheds fordele. Hvordan de kan give vejledning til anvendelsen af det. Et ønske om at DR for et brede udbud til unge og bare i det heltaget.  Vi sad i grupper og snakkede, her skulle vi til sidst vælge fem af de punkter, vi havde snakket om ift. forbedring af tilgængeligheden.

Aktiviteter før middagen
Så blev det tid til at få rørt sig lidt, efter at have siddet ned i mange timer. Der var tre aktiviteter, som man kunne vælge i mellem; jumping fitness, vandaktiviteter eller Walk and talk i skoven omkring Fuglsangcenteret. Til jumping fitness hyggede vi os med at hoppe på små special designet trampoliner, hvor vi lavede forskellige øvelser. I sømme hallen var de ikke mange, så her blev det små stafferet i og under vandet.

Søndag 09:00 – 12.00

Obs: Landsmødets dagsorden blev ikke færdig lørdag mellem 09:00 og 13:00
Derfor begyndte mødet en halv time tidligere kl. 09:00 hvor de sidste punkter blev afsluttet.

7. Valg af revisor
   
   Mads B. genopstiller og bliver valgt uden modkandidater.8. Valg af revisorsuppleant:

   Navid M. vil gerne stille op. Men hovedbestyrelsen informerer om, at det ikke er muligt for ham at stille op da han er blevet valgt som suppleant i hovedbestyrelsen. Han trækker derfor sit kandidatur.
   Sofie M. C. stiller op og bliver valgt uden modkandidater.

   9. Regionerne rundt
   
   a) øst
   Cathrine H. fortæller om de gode og dårlige ting der sker i regionen.
   Der har ikke været særligt stor tilslutning til region østs arrangementer. Cathrine opfordrer til at man deltager i regionens arrangementer.
   Der har netop været afholdt skøjtearrangement som er forløbet fint. Der bliver afholdt et frivillighedsarrangement i begyndelsen af maj. Hvor regionen ønsker at vise at der findes andre måder at være frivillig på, end at være frivillig i DBSU. Regionen har også påtaget sig ansvaret for at fortælle om, hvordan det er at være ung og synshandicappet til en skole i Farum. De har også samarbejde med SUMH og gør andre initiativer for at udbrede kendskabet til foreningen. De ønsker at og samarbejde med andre samarbejdspartnere.

   Cathrine fortæller at der er samarbejdsproblemer, både internt i regionens bestyrelse men navnlig imellem hovedbestyrelsen og region østs bestyrelse. En aktuel konflikt handler om at et medlem af hovedbestyrelsen ønskede at komme og lave en workshop omkring hovedbestyrelsen af en varighed på30 minutter, på regionens generalforsamling. Regionen takkede først nej til indslaget da regionens holdning er, at generalforsamlingen kun bør handle om regionen og regionens arrangementer. Medlemmet af Hovedbestyrelsen valgte at afholde workshoppen alligevel og den kom til at vare 45 minutter i stedet for 30 minutter som var aftalen fra begyndelsen.

   Derudover nævner Cathrine sammenfaldet af udvidet HB og studerendes konference sidste år i november måned Her drejede konflikten sig om, at medlemmer af regionen samt dele af hovedbestyrelsen ønskede at deltage i studerendes konference, da de er studerende. Udvidet HB kunne ikke rykkes og de omtalte medlemmer følte sig tvunget  til at deltage i udvidet HB, selvom de ønskede at være med på studerendes konference..

   Generelt giver formanden for region øst udtryk for at regionen ikke føler at hovedbestyrelsen lytter til deres ønsker. Det skal her nævnes at regionerne har ytret ønske om et samarbejdsmøde. Hovedbestyrelsen planlægger et tillidsmandskursus hvor der bliver taget hånd om konflikten hvor både øst og vest er inviteret. Det har dog ikke været muligt at finde en passende dato til afholdelsen af mødet, som kræver mindst 6 timer.

   b) Region vest
   Formand Kenneth B. er ikke tilstede pga. et ildebefindende, men kassere Jesper M. tager over for beretningen.
   .
   Der er samarbejde med aktivitetshuset i Aarhus, og fællesspisning er en stor succes. I Kristi-himmelfartsferien er der planlagt motorcykel arrangement. Så er der hærvejsvandring i Viborg, der er grøn koncert i Århus, der er også planlagt tur på skinnecykler på Fyn. Derudover er der planlagt bridgewalking. Der er også planer om gør det selv arrangement  og julefrokost i december.

   Jesper giver udtryk for at der også er samarbejdsvanskeligheder mellem region vest og hovedbestyrelsen. Det drejer sig om, at der har været en følelse af indblanding fra hovedbestyrelsen.

   10. Eventuelt

   Her bemærkes det fra en landsmødedeltager at der bør være mere ro i salen når der er nogen der taler og opfordrer til at vi har respekt for hinanden. Der er også en forespørgsel om, om det er muligt at lave en oversigt over forkortelser som bliver nævnt i flæng på landsmødet, såsom DUF, SUMH og SOMI. Eller være opmærksom på at sige det fulde navn frem for forkortelsen, da det kan være svært for nye medlemmer at følge med i landsmødet.

   Evaluering
   
   Der er stor ros til dette års version af landsmødet hvor der er fokus på tilgængelighed og hvor der er workshop om DBSU’s fremtid samt tilgængelige idrætsaktiviteter. Der er ros til at hovedbestyrelsen har forsøgt at holde ”landsmødedelen” altså dagsordenen så kort som muligt, da det for mange er langtrukkent og ensformigt. Især nye medlemmer ytrer at de troede landsmødet ville være kedeligt men blev glædeligt overrasket. Der er ligeledes stor ros til det sociale indhold på landsmødet, med åben scene, bar i festsalen og et fremragende band til at spille lørdag aften.

   Der er deltagere som ærgrer sig over at der ikke blev gjort mere ud af Geocatching, da mange var interesserede i hvordan appen og aktivieten fungerer og om det er noget man kan bruge som blind eller svagsynet. Dog mundede aktiviteten blot ud i en gåtur.

   Der er dog kritik, af tidperspektivet på ”landsmødedelen” lørdag fra 9:00-13:00. Flere fortæller at de ikke føler der har været tid til at stille spørgsmål og få uddybet elementer i f.eks. årsberetningen, regnskabet og budgettet. Kritikken går på at landsmødet er det eneste åbne forum vi har hvor vi kan tale frit og hvor alle hører hinanden. Det er ikke på samme måde et åbent forum, hvis man blot bliver henvist til at stille sine spørgsmål over mail, eller ved personlig telefonisk henvendelse efterlandsmødet. Derfor ønsker mange at der sættes god tid af, til at gennemgå dagsordenen. Der stilles forslag om at kandidatur til hovedbestyrelsen kunne indhentes på forhånd, sådan som det gøres i SUMH. Dette ville spare tid på landsmødet. Derudover stilles der forslag om at forkorte årsberetningens varighed, om muligt.

   Det nævnes også at der ikke har været nok pauser og tid til restitution, særligt for dem der er førerhundebrugere har middagspausen været relativt kort og man ønsker derfor halvanden time til middagspausen. Derudover er pauser på landsmødet generelt nødvendige for at deltagere som har behov for det kan trække sig tilbage og koble af. Alle aktiviteter inklusive sportsaktiviteterne var obligatoriske, hvorfor deltagerne ikke havde mulighed for pause. Flere valgte dog delvist aktiviteterne fra for at kunne restituere.

   Hovedbestyrelsen giver efter evalueringen udtryk for at de er meget lyttende og ønsker at imødekomme deltagernes ønsker og vil gøre deres bedste for at optimerer landsmødet til næste år, så flest muligt får noget ud af landsmødet.