
Region Vest: Generalforsamling
Invitation til generalforsamling i Region Vest 2027
Kære medlemmer
Nu nærmer vi os både halloween og jul, og det betyder også, at 2026 så småt går på hæld, og at det igen er tid til generalforsamling i DBSU Region Vest.
Denne gang afholdes generalforsamlingen på Fuglsangcentret (FSC), Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia, fra lørdag den 30. januar til søndag den 31. januar 2027.
I år har vi valgt at gøre lidt ekstra ud af generalforsamlingen. I stedet for kun at mødes en enkelt dag, skal vi være sammen i hele 25 timer, fra lørdag kl. 12.00 til søndag kl. 13.00. Det giver os endnu bedre mulighed for at hygge os, få nogle gode oplevelser sammen og nyde det sociale fællesskab med både gamle venner og nye bekendtskaber.
2026 har været endnu et godt år i Region Vest, hvor vi har haft gode arrangementer, hyggelige stunder og et stærkt fællesskab. Det er dejligt at se, at medlemmerne bakker op om vores aktiviteter, og det giver os lyst til at fortsætte det gode arbejde.
Men for at vi kan blive ved med at udvikle Region Vest og skabe arrangementer, som vores medlemmer har lyst til at deltage i, har vi også brug for jeres idéer, ønsker og input. Derfor håber vi at se rigtig mange af jer til generalforsamlingen i 2027, hvor vi sammen kan være med til at sætte retningen for det kommende år.
Vi mødes på Fredericia Banegård lørdag kl. 11.10, hvorfra vi følges med bus 8 kl. 11.24 til Fuglsangcentret (FSC). Vi forventer at være fremme omkring kl. 11.40, hvor vi gør os klar til at starte weekenden med en hyggelig fælles frokost kl. 12.00.
Man er selvfølgelig også velkommen til selv at ankomme direkte til Fuglsangcentret kl. 12.00.
– Selve generalforsamlingen starter kl. 13
Dagsordenen for den formelle generalforsamling vil blive sendt ud i starten af januar.
Jævnfør foreningens vedtægter skal der i fællesskab findes unge kandidater med synshandicap, der vil bidrage til bestyrelsens arbejde. Følgende tillidsposter er på valg:
- 1 Forperson for 1 år
- 1 Kasserer for 2 år
- 2 Bestyrelsesmedlemmer for 1 år
- 1 Bestyrelsesmedlemmer for 2 år
- 2 Bestyrelses Suppleanter for 1 år
- 1 Revisor for 1 år
- 1 Revisorsuppleant for 1 år
Tilmelding:
Tilmeldingsfristen er den 10. januar. Du tilmelder dig ved at ringe til 71 71 02 23 eller sende en mail til tilmelding@dbsu.dk. Deltagelse er gratis og godkendte transportudgifter til og fra arrangementet, kan refunderes op til 14 dage efter generalforsamlingen.
Ved tilmelding bedes du oplyse:
- Hvis du har særlige kosthensyn, som vi skal kende til.
- Hvis du ønsker at følges fra Fredericia st. Og tilbage igen.
- Du bedes oplyse hvis du er medlem af DBS og dit DBS nummer
Vigtigt ved afbud
Deltagelse i generalforsamlingen er gratis. Da vi afholder arrangementet på Fuglsangcentret, er foreningen dog forpligtet til at betale for de tilmeldte deltagere. Vi beder derfor om, at du kun tilmelder dig, hvis du forventer at kunne deltage.
Ved afbud efter den 10. januar eller udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 200 kr. Gebyret skal dække en del af de udgifter, foreningen pålægges som følge af afbuddet.
Personlige hjælpere:
Det er muligt at få en personlig hjælper, hvis du har behov, som vores hjælpere ikke kan imødekomme. Denne hjælper vil kun være aktiv, når deltageren har behov for det. Hvis du ønsker at søge om en personlig hjælper, skal du sende en ansøgning til vest@dbsu.dk senest fredag d 10.januar. Dernæst tilmelder du hjælperen sammen med dig selv.
Spørgsmål til arrangementet:
Har du spørgsmål til arrangementet, er du mere end velkommen til at kontakte Region Vest på vest@dbsu.dk. Ellers kan formanden Morten Singers på: 2329 2234 / ms@dbsu.dk
Vi glæder os til at skyde et nyt bestyrelsessår i gang sammen med jer!
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen, DBSU Region Vest