- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Region Vest: Sanketur: Smag på skoven
15. juni 2021 @ 10:00 - 13:00
Region Vest: Sanketur: Smag på skoven
Kom med på en gåtur i skoven tirsdag den 15. juni, hvor vi vil finde, sanse og smage forskellige planter fra naturen i tidsrummet kl. 10 -13. Der vil være spændende og overraskende smagsoplevelser, og vi vil tage os tiden til at sanse og mærke omgivelserne omkring planterne.
I Danmark har vi et væld at spiselige råvare, der bare venter på, at vi kommer og samler dem. At sanke har været en naturlig del af vores liv, men er desværre gået i glemmebogen for mange.
Kom med, lær og oplev glæden ved et bredt naturkendskab sammen med andre.
En oplevelse for sanserne – sammen med andre. Vi mødes på Himmelbjergvej 20, 8680 Ry. Mødested ved Ørneboden, men kan naturligvis rejse sammen fra Aarhus H. Tilmelding er til tilmelding@dbsu.dk eller tlf. 71 71 02 23 og det er gratis, tilmeldingsfrist er mandag den 14. juni kl. 11.00
Vi har fokus på at sanse planterne og går i dybden med sanseindtrykkene, så du lærer at genkende planterne på andet end deres udseende. Vi tager den med ro og bruger til på at sanse og fornemme de specifikke planters miljø, mærke jorden, vind, temperatur osv.
Du vil lære om naturen og bæredygtig sankning, og vi får en masse smagsoplevelser, mens vi snakker om, hvorfor sankning ikke bliver praktiseret så meget længere.
Du kommer forhåbentlig hjem med en masse lækre planter, som du kan tilberede og spise til aftensmad.
Vi hjælper også med, hvordan man selv kan komme ud og sanke, og vi giver tips til gode sankesteder i nærheden af din bopæl. Måske møder du andre, som vil med dig på flere sanketure.
Corona:
Vi ønsker at passe på hinanden, derofr skal de som tilmelder sig medbringe en negativ Covid-19 test som skal være under 72 timer gammel og eller være vaccineret samt medbringe mundbind og håndsprit til eget forbrug
De bedste hilsner
Simon og Kenneth