Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Invitation til: Kom tæt på naturen og historien i grænselandet

14. maj 2021 @ 16:00 - 16. maj 2021 @ 14:00

DKK300

Mojn! Vil du å gern oplæv æ sproch, æ natur og vå særle historie i Synnejylland, mens du ge o jen av de flottest ruter i æ land? Så bare rolig, resten af denne invitation er ikke skrevet på sønderjysk. Men ikke desto mindre er det destinationen for vores vandretur i Kristi Himmelfartsferien.

Sidste år var det 100 år siden, at genforeningen bragte Sønderjylland tilbage til Danmark. En skelsættende begivenhed, der understreger egnens helt specielle kulturelle og historiske betydning. Det får vi rig mulighed for at opleve, når vi vandrer fra Padborg til Sønderborg på gendarmstien, der er en varieret og naturskøn vandrerute, som løber langs med kysten, og som i gamle dage blev brugt af grænsegendarmer til at kontrollere grænsen.

I alt kommer vi til at gå ca. 45 km med start i Padborg og mål i Sønderborg. Vi starter fredag d. 14. maj og slutter søndag 16. maj omkring middagstid i Sønderborg. Selve vandringen foregår fredag og lørdag, mens vi søndag tager et kig på Dybbøl Mølle, skanserne og nogle af Sønderborgs andre historiske seværdigheder. Undervejs bliver vi guidet kyndigt af Poul-Erik, som er turistguide og lokalt kendt, mens overnatning kommer til at foregå i telte/sheltere undervejs på ruten og vandrehjem i Sønderborg.

Det bliver ikke en overlevelsestur med lejropbygning og bålmad, men mere en tur med selve vandringen, naturen og historien i fokus og selvfølgelig stadig den hyggelige lejrstemning intakt. Det bliver dog stadig fysisk udfordrende, så du skal være klar på at gå over 20 km om dagen i varieret terræn og fornuftigt tempo.

Vi skal have din tilmelding senest d. 1. maj på tilmelding@dbsu.dk, via hjemmesiden eller på kontorets telefonnummer 71 71 02 23. Men vent ikke for længe, da der er et begrænset antal pladser.
Prisen for din deltagelse med overnatning og forplejning hele weekenden er 300 kr., som skal indbetales på foreningens konto 8401-1068222 eller MobilePay til 29022. Oplys gerne i din tilmelding hvis du har specielle kostbehov, vi skal tage højde for.

Vi ser meget frem til at kickstarte genåbningen af Danmark med jer, men kan naturligvis ikke garantere, at Coronarestriktioner ikke vil påvirke arrangementet på den ene eller anden måde.

Vel mødt til vandring i verdensklasse.

Bedste hilsner arrangørerne

Jesper Mathiesen (61468615)
Kim Sørensen (27821544)

Detaljer

Start:
14. maj 2021 @ 16:00
Slut:
16. maj 2021 @ 14:00
Pris:
DKK300
Begivenhed Kategori: