
DBSU Øst: Amarminoen
Hej kære DBSU’er!
Aktive maj er lige om hjørnet, og det kalder på en dag ude i naturen! Derfor inviterer vi igen i år til en skøn vandretur på Amarminoen, der ligger lidt udenfor København. Turen strækker sig over 27 km gennem smukke landskaber, perfekt til både eftertænksomme øjeblikke og hyggeligt samvær med gode snakke.
Hvis du ikke er til den lange strækning, er det helt okay at hoppe af på halvvejen, hvor det er muligt at tage metroen tilbage til byen. Det tager cirka 7-8 timer at gå hele ruten, og vi sørger for at der er seende hjælpere med undervejs, så det bliver en tryg oplevelse for alle. Du er også velkommen til at tage din egen hjælper med!
Vi planlægger flere stop undervejs, hvor vi kan slappe af og nyde det forhåbentlig gode vejr og drikke en kop kaffe i godt selskab. Halvvejs finder vi et sted hvor vi kan spise en medbragt frokost.
Praktisk info:
Dato: torsdag d. 14. maj i Kristi Himmelfartsferien.
Mødested: foran Netto på Nørreport Station kl. 9:30 (Nørre Voldgade 94, KBH K).
Transport: vi tager sammen offentlig transport til Dragør Skole, hvor ruten starter. Vi regner med at være ved DR Byen metrostation, hvor ruten slutter, senest kl. 19:30. Herefter følges vi tilbage til Nørreport st.
Husk at klæde dig praktisk på efter vejret – vi går også i regn og blæst – og medbring gerne en drikkedunk og andre nødvendigheder.
Tilmelding: besvar denne mail, samt overfør 80 kr. til 44320 på MobilePay.
Deltagergebyret inkluderer en lækker sandwich, snacks, en forfriskende drik til turen, samt et kaffestop undervejs.
Informer meget gerne ved tilmeldingen, om du tager din egen hjælper med, så vi kan koordinere, hvor mange hjælpere, vi har brug for på dagen.
Informer også gerne ved tilmelding, om du har nogle kosthensyn, vi skal tage højde for.
Tilmeldingsfristen er mandag d. 11. maj.
Vi glæder os til en hyggelig dag sammen!
Kærlig hilsen,
Arrangørerne Ida, Cæcilie og Camille