Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Region Vest: Invitation til inspirations- og sparringsmøde

27. april 2021 @ 16:30 - 18:30

Gratis

Hvordan får vi vores energi til at strække til arbejde, studie og alt det andet, vi gerne vil lave?

Dette spørgsmål er relevant for mange mennesker, men for mennesker med synshandicap kan det være ekstra påtrængende og svært at besvare, fordi vi bruger ekstra energi på at håndtere de udfordringer, der følger med et synshandicap.

På dette møde får du inspiration til og viden om, hvordan du helt konkret kan aflaste dig selv og prioritere i dine aktiviteter, så du bruger din energi på det, der giver mest mening og glæde for dig. Det er relevant for alle, der ønsker at leve et aktivt liv, også hvis det ikke indebærer lønnet beskæftigelse.

Du får viden om forskellige støttemuligheder for studerende og erhvervsaktive. Desuden skal vi høre om, hvordan man ved at være selvstændig kan tilrettelægge sit arbejdsliv, så det matcher ens kræfter og ønsker. Oplægsholderen er selv blind, og hans pointer kan i en vis udstrækning også være brugbare for dig, der måske ikke konkret ønsker at være selvstændig.

Emnerne uddybes i forskellige grupper. Her får du også mulighed for at erfaringsudveksle og sparre med ligestillede.

Program
Energiforvaltning – konkrete metoder til at prioritere sin energi. Oplæg v/Lotte Tobiasen, socialrådgiver.
Muligheder for støtte til studerende og erhvervsaktive. Oplæg v/Helle Riley, socialrådgiver i Dansk Blindesamfund.
Fordele og muligheder ved at skabe sit eget job. Oplæg v/Simon Bendfeldt, selvstændig coach og ledelseskonsulent.
Sparring og erfaringsudveksling i plenum samt i grupper inddelt efter interesse.
Praktiske oplysninger

Hvornår?
Tirsdag den 27. april kl. 16.30 – 18.30.

Hvem?
Blinde og svagsynede, der enten er studerende eller har/ønsker at opnå beskæftigelse eller et aktivt liv på anden vis.
Du behøver ikke at være medlem af en af de tre foreninger

Hvor?
Arrangementet foregår via Zoom. Du modtager en mail med et link sammen med bekræftelsen på din tilmelding.

Pris:
Gratis.

Tilmelding:
Snarest og senest onsdag den 21. april til lotte.tobiasen@blind.dk.
Ved tilmeldingen bedes du oplyse
– navn
– telefonnummer
– mailadresse
– om du er eller skal være studerende
– hvilken af flg. grupper, du ønsker at deltage i.
a) Et godt liv med bevidst prioritering af energi og aktiviteter
b) Hjælpemidler, sekretærhjælp, fleksjob m.m. til studerende og erhvervsaktive
c) At være chef i eget arbejdsliv
Yderligere oplysninger:
Er du i tvivl om, hvorvidt dette arrangement er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte Lotte Tobiasen på mobil 29 84 98 59 eller mail lotte.tobiasen@blind.dk.

Med venlig hilsen

Nick Elhøj
Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse
https://www.facebook.com/groups/interessegruppen

Kenneth Schack Banner,
Dansk Blindesamfunds Ungdom, www.dbsu.dk

Lotte Tobiasen, Dansk Blindesamfund Østjylland
www.synshandicap-oj.dk

Detaljer

Dato:
27. april 2021
Tidspunkt:
16:30 - 18:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori: