Vælg en side

Referat af BM den 27. Februar 2013

Til stede: Allan, Anders, Jesper, Mark, Nina og Osman
Afbud fra Jens.

Præsentation af bestyrelsen
Vi startede med en præsentation, hvor vi kort udlagde idéer til opgavefordeling og arbejde baseret på vores formodede evner og interesseområder. Vi var dog samtidig enige om, at vi som udgangspunkt arbejdede sammen om diverse løse opgaver.

Allan Kristensen: Formand. Har siddet i HB som 3. suppleant. Er åben og vil generelt gerne stå for arrangementer
Nina Schneidermann: Kasserer. Har siddet i regionsbestyrelsen som bestyrelsesmedlem i det foregående år (2012) samt en kort periode i HB. Har fokus på økonomien, men er derudover åben for at arrangere fortrinsvist endagsarrangementer, som tiltrækker forskellige typer medlemmer
Anders Boholdt-Petersen: Har siddet som suppleant i HB. Han er god til sekretærarbejde, kommunikation (både mundtlig og skriftlig) og vil gerne varetage opgaver i forbindelse med hjemmesiden, samt markedsføring
Osman Sari: Er førstegangs bestyrelsesmedlem i DBSU, men har været aktiv i andre handicapsammenhænge. Bedst til mundtlig kommunikation. Kunne godt tænke sig at lave kulturelle, politiske og intellektuelle arrangementer.
Mark Sonne: Har siddet i HB i 2 år. Er bedst til det praktiske arrangørarbejde
Jesper Knudsen: Har siddet i Region Øst fra 2006-07, i Region Midtjylland fra 2008-09, samt i HB som førstesuppleant i 2007, derudover formand i trafikudvalget og nuværende redaktør af Ungdomsbladet. Assisterer gerne bestyrelsen.

Valg af referent
Nina blev valgt til referent.

Kommunikation
Under dette punkt, diskuterede vi primære kommunikationsformer internt i bestyrelsen og aftalte nogle overordnede regler for dette. Vi blev enige om, at hovedkommunikationen skulle foregå via e-mail, da dette var alles foretrukne medie. Vi besluttede yderligere at bevare prioriteringssystem af mails ved i emnefelterne at skrive hhv. “til orientering”, “debat” og “haster” afhængig af emnets vigtighed; dog foreliggende en klar aftale om, at alle mælder tilbage, at man er orienteret/har læst en given mail.

Deadlines: Da de fleste af bestyrelsesmedlemmerne er meget fleksible, aftalte vi, at deadlines på arbejde, der skal godkendes af den øvrige bestyrelse, sættes af den givne person efter aftale med bestyrelsen. Også her er den interne kommunikation vigtig.

Anders meddelte dernæst, at kommunikationen videre fra Region Øst til HB og hjemmesiden.

Mødehyppighed og tid aftales fra gang til gang.

Økonomi
Budget:
Beløb:
Fast beløb pr. region hvor af de 5000 kr.. er øremærket nye medlemmer
10.000 kr.
145 stk. medlemmer a’ 300 kr.
43.500 kr.
Overført fra 2012
10.000 kr.
I alt til 2013
63.500 kr.

Arbejdsstrategier omkring arrangementer
Strategier
Vi var alle enige om, at alle skal være med til at stå for arrangementer, samt, at vi deler opgaverne, således at hver person står for et arrangement; måske 2 ved de lidt større.
Man er altså selv tovholder på eget arrangement og behøver ikke drøfte alt med bestyrelsen, men vi besluttede, at arrangørerne senest en uge efter hvert arrangement laver et kort referat af arrangementet; deltagerantal, pris m.m., som kan komme i årsberetningen.

Arrangementer der afholdes inden for den nærmeste fremtid
Hair-arrangementet:
Bestyrelsen fra 2012 har allerede stablet et arrangement på benene i april. Grundet pres, har bestyrelsen ikke fået orienteret den nye bestyrelse.
Nina finder ud af, om Hair kører alligevel, selvom en af sangerinden har fået en blodprop.

Kommende arrangementer i Region Øst
NB: Arrangementets navn står først, derefter arrangører/mulige arrangører, og til sidst en evt. dato. Bemærk, at datoerne ikke er særlig præcise, da vi under mødet ikke kunne planlægge ift. landsarrangementer.

Arrangement
Mulige arrangører
Eventuel dato for afholdelse
Indhold
Distortion
Anders og Nina
Oktober 2013
Musikfestival
Kulturarrangement
Osman, Jens og evt. Andreas Christensen
Maj 2013
Mad, foredrag om forskellige nationaliteter med mere
Arrangement for nye medlemmer – evt. med forældreforeningen

Maj 2013
Nina skriver til formanden omkring tankerne bag.
Dyrehavsarrangement – evt. med forældreforeningen

September 2013
Nina skriver til formanden om tankerne bag.
Jonathan Spang-show
Allan, evt. Marianne og Jesper
August 2013

Sommerfest
Nina og evt. Mikael K.
Før/efter sommerferien
Mikael K. vil gerne finde lokaler
Impro-teater
Jesper/Peter Rasmussen
November

Guidet tur i Mindelunden
Jesper
Ingen dato fastsat

Vandski og/eller vandscooter
Allan og Nina
Ingen dato fastsat
Skal foregå om sommeren

Osman Sari deltager i HB-mødet den 26. marts 2013.

Eventuelt
Nina laver en to-do liste og sender den ud.
Beløb for mad: 536 kr.

Neste møde blev fastsat til onsdag den 17. april 2013 klokken 18:30. Sted: Hos Anders, Spøttrupvej 1, Vanløse.

Referent: Nina.

Færdigheder

Indsendt den

27. februar 2013