Alle i bestyrelsen var til stede, på nær Jens Christian, der desværre igen blev forhindret i at deltage i mødet.
#0. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
#1. Valg af referent
Nina blev valgt som referent.
#2. Status over arrangementer
Under punktet arrangementer blev der ændret en del på, hvilke arrangementer, der skal laves i region Øst pga. usikkerhed fra arrangørernes side. Sommerfesten, koncert-arrangementet og Distortion-arrangementet blev droppet, mens der blev tilføjet et klatrearrangement.
Nedenfor er den endelige liste over arrangementer, samt så vidt mulige datoer for afholdelse. Den vil løbende blive opdateret, efterhånden, som folk godkender den:
Ølsmagning, Nina, 15. april 2013
Vandski- og Vandscooter, Allan, den 20. juli 2013
Samarbejdsarrangement mellem DBSU- og forældreforeningen med speciel fokus på nye medlemmer og forbindelsesskabelse, Nina, 31. august 2013 (Nina har overdraget arrangørarbejdet til Claus Sørensen og regner med at budgettere 5000 kr. fra DBSU)
Kultur- og integrationsarrangement, Osman, september 2013 (præcis dato afventes) – kommer til at finde sted i Kurdisk Ungdoms- og Kulturforening, hvor omdrejningspunktet bliver mad, musik, samt et foredrag i relation til emnet
Vandring i Mindelunden, Jesper, en hverdag i september (præcis dato afventes)
Klatring, Nina, den 12. oktober 2013
Impro-teater, Jesper, november 2013 (præcis dato afventes)
Zoologisk Have, Allan, status afventes på dette, eftersom Allan ikke er sikker på afholdelse. Han melder tilbage om dette senest fredag den 19. april 2013.
#3. Kommunikation
Der er generel enighed om, at folk skal være bedre til at besvare e-mails og generelt lægge en strategi for at placere bestyrelsesarbejdet i forhold til andre hverdagsaktiviteter.
Vi har aftalt at have flere personlige deadlines.
#4. Nyt fra HB & deltager til næste HB-møde
HB opfordrede regionerne til at skrive et indlæg til nyhedsbrevet, som skal være modtaget senest den 15. maj 2013. Anders står for dette.
Deltager på kommende HB-møde:
Kun Osman mente, at der var en lille sandsynlighed for at kunne deltage, og meldte tilbage om dette inden aftenen efter mødets afholdelse.
#5. Evaluering af Hair
Nina skriver indlæg til årsberetning om Hair inden fredag 20. april 2013.
Generelt blev vi dog enige om, at det var et godt arrangement; dog bemærkedes det, at der manglede hjælpere til at forklare stykket.
#6. Næste møde
Torsdag den 20. juni 2013 klokken 18 hos Osman.
#7. Evt.
Intet til dette punkt.
Referent: Nina.