Vælg en side

 

Kære medlemmer og tillidsfolk

 

I lyset af de sidste 2 dages udvikling af Corona virusset, afholdte forretningsudvalget og regionsformændene et møde i går aftes, om hvordan vi skal handle for at alle i foreningen kan komme trygt og sikkert igennem den næste tid.

Herunder vil vi kort forklare om hvilke tiltag, ledelsen anvender i forhold til arrangementer i resten af marts.
Derefter viderebringer vi nogle gode råd til hygiejne, og symptomer som i bør være opmærksomme på, fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Aktiviteter i marts

Beslutningen er ikke nem, men alle arrangementer i DBSU, indtil den 1. april er aflyste. Det betyder at Skøjtearrangementet i Region Øst den 22. marts og ”De unges fællesspisning i Århus” i Region Vest den 31. marts er aflyst.

Grundet et forbud mod arrangementer med over 100 personer, varsler vi også om at landsmødet risikerer at blive aflyst, skønt det først er den 1. – 3. Maj. I vil høre nærmere om dette senest den 1. April.

 

Situationen omkring Corona-virus i Danmark

I hele Danmark er strategien for håndteringen af conoravirus/COVID-19 ændret, så fokus nu er på at begrænse smittespredning og prioritere behandling til dem, der har mest brug for det. Det betyder, at borgere med lette symptomer ikke længere skal opsøge læge for at blive testet, men i stedet skal blive derhjemme.

For alle borgere gælder:

  • Hvis du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre
  • Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask
  • Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen (det er vigtigt, at du ikke bare møder op)

 

Hvordan beskytter man sig selv som rask?

 

Sundhedsstyrelsens fem gode råd til beskyttelse:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

 

Hvad kan jeg lave, når jeg ikke må gå på arbejde eller i skole?

Den nuværende situation er ny for alle, og det kan være svært at gennemskue, hvad man må og ikke må, når man ikke længere må møde op på arbejde eller skole. Generelt gælder det, at man skal bruge sin fornuft og tænke over, hvordan man bedst beskytter sig selv, hinanden og vores sundhedsvæsen.
”At komme udendørs kan være et godt og sundt afbræk i en hverdag, hvor man måske føler sig fanget derhjemme. Man må gerne tage sine børn med på legepladsen, lufte hunden, eller gå og løbe ture i skoven. Men vi anbefaler, at man er påpasselig med at samles i større grupper, og at man undgår tæt fysisk kontakt med andre uden for hjemmet”, fortæller chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Maria Kock Aabel.
Hvornår skal jeg opsøge læge?
Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen.
– Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.

Vi følger situationen i nyhederne og følger de anvisninger som statsministeriet melder ud. Har i spørgsmål i forbindelse med DBSU aktiviteter eller arrangementer, beder vi jer kontakte forretningsudvalget på fu@dbsu.dk

Tak for opmærksomheden, og pas godt på jer selv der hjemme
De bedste hilsner
Gustav Kallan, Caspar Gregersen, Jens Chr. Carlos Sørensen, Kenneth Schack Banner & Andreas Juul Jensen