Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ungecamp 2022

marts 31 @ 17:00 - april 3 @ 13:30

DKK350
Billede af silhuetter af 4 unge i solnedgangen der hopper i vejret. Tekst: Unge-Camp 2022.

Drømmer du om at flytte hjemmefra? Finde en kæreste eller få nogle flere venner? Færdes frit og selv tage tog og bus? Lave din egen mad i hverdagen eller invitere venner på middag? Ordne dit eget vasketøj og i det hele taget leve et selvstændigt liv? Så skal du med på Unge-Camp og møde en masse andre unge mennesker!

På kurset, der er udviklet af Dansk Blindesamfund og Dansk Blindesamfunds Ungdom, taler vi om alt det, der kan være svært, når man er ung med et synshandicap. Vi hygger os, mens vi får en masse fif og teknikker til en praktisk hverdag. Vi lærer både at lægge et budget og at swipe på Tinder. Vi går i køkkenet sammen, og du kan prøve forskelige former for aktiviteter, eller bare finde en masse nye gode venner blandt de andre unge på kurset. Vi leder efter dig, der er imellem 15 og 30 år, og har et synshandicap. Du skal enten være medlem af Dansk Blindesamfund eller DBSU for at kunne deltage. Hvis ikke du allerede er det, skal vi nok hjælpe.

Vi tilbyder i denne forlængede weekend, også et såkaldt ‘giv-slip-kursus’, som henvender sig til dine forældre, eller dem som hjælper dig mest i hverdagen. Det finder sted den første aften på kurset, imens der er ryste-sammen for de unge. Om søndagen inviteres de også til en miniworkshop, så vi afrunder kurset fælles og alle får noget at gå videre med.
Ofte kan det fylde meget for ens forældre, at man har et synshandicap. Derfor er det også meningsfuldt at inddrage dem i processen om at blive selvstændig, særligt hvis det gælder om at flytte hjemmefra. Det er din egen beslutning om dine forældre, eller omsorgspersoner skal deltage.

Arrangementet finder sted torsdag den 31. marts kl. 17 til søndag den 3. april kl. 13.30 på Fuglsangcenteret i Fredericia, Søndermarksvej 150, Fredericia.

Tilmelding sker ved at skrive til Fuglsangcenterets kursusafdeling på: kursusafdelingen@blind.dk eller du kan ringe til: 76 20 22 00.

Kurset koster 350 kr. Du har mulighed for at få dækket din transport igennem DBSU ved at sende rejsebilag til kontor@dbsu.dk eller ringe på 71 71 02 23.

Lyder dette som noget for dig? Så skynd dig at få tilmeldt dig da der er et begrænset antal pladser.

Har du spørgsmål til arrangementet så kontakt kursusleder Mie Henriksen på 23 40 92 08 eller mail mph@blind.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Detaljer

Start:
marts 31 @ 17:00
Slut:
april 3 @ 13:30
Pris:
DKK350
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Fuglsangcentret, Fredericia
Søndermarksvej 150
Fredericia,7000Danmark
+ Google Maps