- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Unge Camp om kærlighed og sex
november 8 @ 08:00 - november 10 @ 17:00
DKK400
Invitation til Ungecamp om kærlighed og sex
Synes du også det er svært at date, når man har et synshandicap? Har du også oplevet seksualundervisningen i folkeskolen eller på ungdomsuddannelsen, som mangelfuld eller decideret katastrofal? For at være ærlig, er du ikke den eneste, der savner at udforske det pinlige, det frække og det svære. Men hvor kan man gå hen, med alle sine spørgsmål?
Det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor inviterer vi dig nu til Ungecamp med temaet; Kærlighed og sex, som bliver arrangeret i et samarbejde imellem Dansk Blindesamfund og Dansk Blindesamfunds Ungdom. Det kommer til at foregå i weekenden 8. november – 10. november 2024, på Fuglsangscentret i Fredericia.
Vi skal møde seksualvejleder og ergoterapeut Lone Bøgeskov fra Instituttet for Blinde og Svagsynede. Vi skal have gode tips til, hvordan vi bruger dating apps, fra undervisere som både har faglig og personlig erfaring med emnet.
Sidst men ikke mindst skal vi opdateres på, hvad der findes af smarte løsninger når det gælder menstruation, prævention og sexlegetøj.
Du kan godt glæde dig, for det bliver alt andet end kedeligt.
Arrangementet er for dig imellem 18 og 30 år, som har et synshandicap. Det koster 400 kr. for hele denne frække herlighed. Skynd dig, der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.
Du tilmelder dig til kursusafdelingen på mail kursusafdelingen@blind.dk eller tlf. nr. 76 20 22 03. Tilmelding skal ske senest den 27. september 2024
Du skal enten være medlem af Dansk Blindesamfund eller Dansk Blindesamfunds Ungdom for at kunne deltage. Du har mulighed for at få dine transportomkostninger dækket, hvis du indsender transportbilag til DBSU senest 14. dage efter du har deltaget i arrangementet.
Har du spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte kursusleder Mie Henriksen på tlf. nr. 23 40 92 08 eller e-mail: mph@blind.dk.
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen arrangørgruppen