Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Region Vest: Invitation til kom i form *** AFLYST ***

september 19 @ 13:00 - september 20 @ 14:00

DKK150

Dette arrangement er desværre aflyst grundet Corona restriktionerne.

Har du været afskåret fra at træne under Corona nedlukningen af Danmark, eller vil du gerne i gang med at træne, men ved ikke rigtig hvordan du skal komme i gang?
Så tilbyder Region Vest en weekend i fysikkens tegn, når vi både skal have kyndig vejledning i fitnesscenterets muligheder og deltage i et fedt motionsløb.

Arrangementet foregår i Viborg den 19. – 20. september. Efter ankomsten lørdag middag vil vi besøge Fitness World, hvor dygtige personlige trænere vil guide os igennem maskiner til styrke- og konditionstræning, ligesom de vil give gode råd til træningsøvelser, man kan lave i de fleste Fitness centre, samt derhjemme. Lørdag aften står den på hygge og opladning til søndagens strabadser.

Søndag skal vi deltage i Viborg halv marathon, hvor det er muligt at løbe 5, 10 eller 21,1 km, mens man også kan gå 5 km i de skønne naturomgivelser. Her har vi fået designet noget helt unikt DBSU-løbetøj, så vi kan promovere synshandicappede, DBSU og Move United-fællesskabet. Vores hensigt er at de som takker ja til løbetøjet fremadrettet deltager i flere løbearrangementer for DBSU Region Vest.

Move United er et løbefællesskab som via en motionsapp, forbinder seende og synshandicappede motionister. Kender du ikke Move United, så bør du tage at tjekke det ud: https://moveunited.dk/

Du kan læse mere om Viborg Halvmarathon her: https://www.viborgam.dk/om-viborg-am/vores-lob/viborg-halvmarathon

Efter løbet slapper vi af og nyder en frokost sammen inden hjemrejse.

Alt dette får du for blot 150 kr., men skynd dig, for vi har begrænset overnatningsplads. Du kan også nøjes med den ene eller anden dag og nøjes med en deltagerbetaling på 75 kr. Tilmeld dig på tilmelding@dbsu.dk eller ring til kontoret på 71 71 02 23 senest den 7. september kl. 14.00. Pengene indbetales på foreningens konto 8401-1068255 eller MobilePay til 71006.

I din tilmelding bedes du oplyse:

Om du er interesseret i at deltage i fremtidige løbearrangementer med DBSU Region Vest. (Så får du en løbejakke og trøje, vi har kun 7 stk.)
Hvilken distance du ønsker at gå 5 km eller løbe 5, 10 eller 21,1 km)
Om du har behov for en løbeguide, som vi finder til dig igennem Move United
Hvilken tid du forventer at gennemføre løbet på (bruges til at finde passende løbeguide)
Størrelse på løbetøj (S, M, L, XL)
Eventuelle kosthensyn

Som nævnt, er det muligt at deltage kun en af dagene, men vi håber selvfølgelig du vil være med hele vejen fra start lørdag middag til tidlig eftermiddag søndag. Vi er selvfølgelig også opmærksomme på, at Corona-situationen kan udvikle sig, og vi overholder naturligvis de til enhver tid gældende anbefalinger. Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os arrangører, kontaktinfo står nederst.

Vel mødt til en weekend med høj puls og sved på panden.

Med venlig hilsen
Kenneth Schack Banner tlf. 29923325 og Jesper Mathiesen tlf. 61468615

Detaljer

Start:
september 19 @ 13:00
Slut:
september 20 @ 14:00
Pris:
DKK150
Begivenhed Kategori: