Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Region Øst: Musical “Another Brick In The Wall”

16. november 2023 @ 16:00 - 22:00

DKK150

Invitation til “Another Brick in the wall” med DBSU Region Øst og Kreds Frederiksberg

Torsdag d. 16. november

 

We don’t need no education
We don’t need no thought control
No dark sarcasm in the classroom
Teacher, leave them kids alone

Sådan lyder de første linjer til Pink Floyds legendariske sang ”Another Brick in the Wall” fra albummet the Wall fra 1979, og disse linjer har du snart mulighed for at opleve live på Østre Gasværk!

Du inviteres nemlig til forestillingen på Østre Gasværk i København, hvor Another Brick in the Wall Part 5 bliver opsat til efteråret. Oplev albummet The Wall blive udfoldet på et af Københavns fedeste teatre, hvor de helt store hits om emner som menneskelig isolation, undertrykkelse og det moderne samfunds skyggesider bliver udforsket gennem karakteren Pink og hans sind. Albummet har i sin tid solgt mere end 30 millioner eksemplarer og står som en hovedsten i rockhistorien.

Forestillingen er spækket med dialog og selve teatret er designet for at give en lydoplevelse med effekter ud over det sædvanlige, så bare rolig. Det bliver ikke som at lytte til en stumfilm.

Det hele foregår torsdag d. 16.11.2023. Vi mødes kl. 17 på Københavns Hovedbanegård og tager sammen metroen til teatret, hvor vi først vil kunne få teatrets lækre aftenmenu og efterfølgende opleve opsætningen af albummet.

Hvis du er fan af Pink Floyd eller bare vil have en virkelig fed kulinarisk og musikalsk oplevelse i selskab med andre DBSU- og DBS´ere, kan du tilmelde dig på tilmelding@dbsu.dk eller på tlf. 71710223 mandag eller torsdag fra 10-13. Der er begrænsede antal pladser som fordeles mellem DBSU og DBS-medlemmer!

Tilmeldingsfristen er d. 15. august. I din tilmelding skal du oplyse, om du er medlem af DBS eller DBSU, om du vil have menuen vegansk eller med kød og om du har et ledsagerkort. Deltagerbetalingen er på 150 kr., som skal overføres på MobilePay 44320, skriv gerne navn og The Wall i tekstfeltet.

Husk at du kan få refunderet din transport op til 14 dage efter arrangementet ved at sende dokumentation til kontor@dbsu.dk

 

Ved yderligere spørgsmål er I velkomne til at skrive til oest@dbsu.dk.

 

Vi glæder os!

Mange hilsner arrangørerne Nicklas, Sofie og Rosa

Detaljer

Dato:
16. november 2023
Tidspunkt:
16:00 - 22:00
Pris:
DKK150