Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Region Øst: Danse- og improvisationsworkshop for blinde og svagtseende

maj 25 @ 13:00 - 19:00

DKK175

Dans findes i mange former. I denne to-timers workshop skal vi udforske dansen gennem improvisation. Med en tilgang til dans, der tager udgangspunkt i, hvordan dansen føles, frem for hvordan dansen ser ud, skal vi udforske improvisation og kontaktimprovisation på en tryg og rummende vis. Vi vil gennem dansen arbejde med at føle os hjemme i vores egne kroppe og iblandt hinandens kroppe samt blive fortrolige med vores egne unikke bevægelsesmønstre. Vi vil stifte bekendtskab med det rum, vi bevæger os i, og lære gulvet, danserens bedste ven, at kende.

Workshoppen består af øvelser og guidet improvisation. Den afholdes af danser Thea Faldborg Liversage. Thea har arbejdet med integreret dans og improvisation de seneste par år og er derudover til hverdag ledsager for Nina Bargum, begivenhedens arrangør.

Workshoppen kræver intet forudgående kendskab til dans/bevægelse.

 

Praktisk info:

Workshoppen finder sted i Dansekapellet i Nordvest d. 25. maj kl. 14-16.

Vi mødes foran Netto på Nørreport Station klokken 13:20 (Nørre Voldgade 94, KBH K), og følges med bus 6A til Dansekapellet hele gruppen inklusive hjælperne.

 

Sørg for at have tøj på, man kan bevæge sig i. Der er omklædnings/badefaciliteter i Dansekapellet, hvis nødvendigt. Vi danser i bare fødder.

 

Middag:

Efter workshoppen spiser vi pizza på TRIBECA på Bisiddervej, DBSU giver ét måltid og én drikkevare.

TRIBECA menukort:

https://static1.squarespace.com/static/5e37e75224fc0a1ce0681ba7/t/65f1fe78ed23fa0566d1c5ca/1710358137938/MENU+TRIBECA+FOOD+sorem.pdf

 

vi regner med at være færdige senest klokken 19, hvor vi følges tilbage til Nørreport st., men I er selvfølgelig velkomne til at blive eller tage videre på eget initiativ.

Deltagerbetaling: 175 kr., som skal overføres via MobilePay til 44320 eller til Merkur Bank til konto 8401-1068271.

Workshoppen har plads til syv deltagere

 

TILMELDING:

Tilmeld med fulde navn samt pizzaønske på tilmelding@dbsu.dk

Deadline 10. maj 2023

 

Vi glæder os til at se dig!

Nina & Thea

 

Har i spørgsmål til arrangementet, kan I kontakte Nina på 60663867 eller nsb@dbsu.dk

Detaljer

Dato:
maj 25
Tidspunkt:
13:00 - 19:00
Pris:
DKK175