Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Region Øst: dans

maj 11 @ 10:30 - 17:00

DKK150

DBSU REGION ØST INVITERER TIL DANSEARRANGEMENT

 

 

Drømmer du om at finpudse dine dansetrin, når du er til fest, eller kunne du godt tænke dig at lære at bevæge dig til musikken med nogle knivskarpe moves?

 

DBSU Region Øst inviterer til danseworkshop med efterfølgende fællesspisning søndag d. 11. maj i København.

 

Vi har hyret en professionel danseinstruktør fra ElStudio i København, som kommer til at lære os en eller flere fede koreografier til noget lækker musik.

 

Dans er normalt en ret visuel disciplin, der handler meget om at imitere bevægelser, man ser andre udføre. I DBSU mener vi dog, at dans skal være for alle — ikke kun de seende. Vi er kommet i kontakt med en danseinstruktør, som er klar på at undervise på en måde, hvor også blinde og svagsynede kan være med. Dansetrinene vi skal lære, vil derfor blive forklaret tydeligt, så alle kan være med, og det er tilladt at stille spørgsmål og få det forklaret en ekstra gang. Danseskolen ElStudio er vant til at håndtere forskellige behov og niveauer.

 

Det handler ikke om at kunne gøre alt til perfektion, men om at have det sjovt og skabe et personligt udtryk. Det gør derfor ikke noget, hvis du synes, det er lidt svært at danse og ikke har prøvet det før. Det vigtigste er, at du er frisk på udfordringen og kommer med godt humør. Så sørger vi for en sjov oplevelse med masser af grin, men også udfordring og motion.

 

Efter danseundervisningen, som varer 2 timer, vil vi spise en fælles frokost, hvor der vil være tid til socialt samvær og at evaluere oplevelsen. Dette er en god måde at lære nye mennesker at kende.

 

Praktisk:

  • Dato og tid: søndag d. 11. maj kl. 10:30.
  • Adresse for danseworkshop: Lyrskovgade 4, 1758 København V.
  • Vi mødes på Enghave Plads Metro station.
  • Kom i tøj og sko, som du kan bevæge dig i.

 

Program:

  • Vi mødes på Enghave Plads Metro station kl. 10:30.
  • Derefter følges vi hen til dansesalen, som er en meget kort gåtur væk.
  • Fra kl. 11-13 er der danseworkshop.
  • Til sidst spiser vi frokost i nærområdet.

 

Da der er et begrænset antal pladser, kører vi efter først-til-mølle-princippet. Det begrænsede antal pladser sikrer, at der er mere tid til den enkelte, så alle kan få støtte og en tryg oplevelse.

 

Pris: 150 kr., som inkluderer 2 timers danseworkshop med dygtig instruktør i lokale på Vesterbro samt frokost.

 

De 150 kr. overføres til 44320

 

Deadline: torsdag d. 8. Maj kl. 15.

 

Vi glæder os til at se dig til en sjov og fysisk dag.

 

De bedste hilsner

Arrangørerne Camille og Nicklas

 

Detaljer

Dato:
maj 11
Tidspunkt:
10:30 - 17:00
Pris:
DKK150