Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Mestringstur til Hurdal i Oslo med LFBS

marts 21 @ 08:00 - marts 24 @ 17:00

DKK500
Invitation til Mestringstur til Hurdal i Oslo med LFBS.
Vi gentager succesen fra 2022 og afholder et mestringsarrangement d. 21.-24. marts 2024 på Hurdal syn- og mestringssenter, som er Norsk Blindeforbunds kursus- og aktivitetscenter, der ligger placeret i fantastiske naturskønne omgivelser ved Hurdalsøen lidt nord for Oslo.
Denne gang bliver fokus for arrangementet på fællesskab, fysiske aktiviteter og forståelse af det at leve med et synhandicap. Vi tilbyder dig og din familie at udfordre jeres egne grænser gennem vinteraktiviteter, der er specielt tilrettelagte, så alle kan deltage på lige vilkår; unge som gamle, mennesker med fuldt syn såvel som med synshandicap og uanset om du er øvet på ski, skøjter og med sne og is eller ej.
Tilmelding

For at kunne deltage i arrangementet, skal mindst én person fra husstanden være medlem af enten DBSU eller LFBS. Alle deltagere under 18 år skal tilmeldes sammen med mindst én person på +18 år. Du skal have et gyldigt pas og eventuelt en rejseforsikring gældende til Europa.

Hvis du ønsker at flyve til Oslo, tilbyder vi mulighed for fælles transport fra Oslo Lufthavn, Gardermoen – forventet afgang Gardermoen-Hurdal ca. kl. 16, torsdag d. 21. marts, og Hurdal-Gardermoen med ankomst senest kl. 14, søndag d. 24. marts. Dette kræver tilmelding; muligheden for tilmelding udsendes til tilmeldte deltagere i januar.

Transportrefusion
For medlemmer af DBSU gælder det, at vi dækker alle udgifter med billigste offentlige transportmiddel fra hjemmeadresse til nærmeste lufthavn, færgeterminal eller broovergang i Danmark. Transport udenfor Danmarks grænser til Oslo, det være sig fly, bus eller færge yder vi et tilskud på 500 kroner til de første 25 tilmeldte. Kørsel i egen bil skal godkendes ved henvendelse til kontor@dbsu.dk forinden.
På momondo.dk kan der søges billigst mulige flybilletter.
For mulighed omkring afdragsordning, så kontakt DBSUs konto på kontor@dbsu.dk

Yderligere information og spørgsmål:
Thomas Sonne Jensen, formand@lfbs.dk og tlf. 28 7000 96

Ved tilmelding bedes du være opmærksom på følgende to ting:

  1. Du kan desværre kun benytte den samme e-mail adresse for én deltagere. Såfremt du tilmelder familien med flere børn uden e-mail, anbefaler vi, at du anvender den primære e-mail-adresse og tilføjer et tal bagefter; f.eks. ‘din-email@eksempel.dk’, ‘din-email@eksempel.dk01’, ‘din-email@eksempel.dk02’ etc. Vi bruger så kun den korrekte mail for første deltager i den videre kommunikation om arrangementet.
  2. Når du ønsker at vælge antal af de forskellige deltagertyper, bedes du klikke og taste antallet direkte, da vi pt. i billetsystemet oplever mindre tekniske udfordringer med at kunne klikke antallet op og ned.
Begrænsende pladser og tilmelding foregår først til mølle. Ved tilmelding skal du skriv antal, og ikke bruge plus og minus knapperne.
Du læse mere og tilmelde dig her: https://www.lfbs.dk/begivenhed/hurdal-2024/

Detaljer

Start:
marts 21 @ 08:00
Slut:
marts 24 @ 17:00
Pris:
DKK500