Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Invitation til: DBSU får børn med glæde!

22. oktober 2021 @ 16:00 - 24. oktober 2021 @ 14:00

DKK300
Billede af baby.

Går du og drømmer om en dag at stifte familie, men er i tvivl om, hvordan det kan lade sig gøre, når du eller din partner har et synshandicap? Er du nysgerrig på hvordan andre forældre har klaret det, at blive forældre? Så er dette arrangement noget for dig. Det kan også være, du allerede har stiftet familie, men gerne vil spare med andre forældre og lære om dine rettigheder. Alle er velkomne.

At få børn kan være en svær beslutning, hvis du eller din partner, eller jer begge, har et synshandicap. Måske går du og tænker på, om din øjensygdom er arvelig, og om hvor vidt du skulle få det tjekket. Du bekymrer dig om, om kommunen, i det øjeblik du, eller din partner, bliver gravid, automatisk vil komme og kigge dig over skulderen, og vurderer din forældreevne?  Er det overhovedet muligt at lave øjenkontakt, og hvordan ved man, om det er lykkedes godt for én at gøre det?  Hvilken hjælp har man ret til, når man er en synshandicappet forælder?  Du irriteres over at have så mange etiske og praktiske dilemmaer i hovedet, at det er svært bare at glæde sig naturligt over at skulle få børn.

Du er ikke den eneste der går med disse tanker! Derfor tilbyder DBSU nu et arrangement, til dig, hvor du kan stille alle de; ”dumme spørgsmål” og hvor der både er plads til at bekymre sig og glæde sig til at blive mor og far.

Arrangementet vil forløbe over en weekend, med overnatning. Til arrangementet bestræber vi os på, at du vil møde forældre hvor både den ene part i forholdet er seende, og den anden blind/svagsynet, et par hvor begge forældre er synshandicappede, men også forældre med synshandicap  som har prøvet at stå alene med forældreskabet. Der vil være rum og plads til at drøfte og diskuterer de dilemmaer der kan opstå, men også blot historier om hvordan en hverdag kan se ud, fra start til slut. Det er her, du kan få gode tips og tricks. Du får også lejlighed til at høre et oplæg om, hvilke rettigheder du har, og hvilken hjælp du eksempelvis kan få af kommunen. Hvilke paragraffer vil være gode at søge, og hvem hjælper dig? Du kan også møde en familiekonsulent,  eller lignende, som har været ude og undervise og støtte et forældrepar, hvoraf den ene eller begge parter var synshandicappet. Sidst, men ikke mindst vil du få lov at høre fortællingen fra  unge, som har prøvet at være barn, til en synshandicappet forældre.

Det er både muligt for dig at deltage alene og med din partner. Også selvom din partner er seende. Vi mener der skal være plads til alle, ligegyldigt hvilken part i et forhold man tilhører.  Det koster 300 kr. at deltage i hele weekenden, for medlemmer af DBSU. Hvis du kommer som et par, koster det 500 kr. for jer begge at deltage. I vil begge kunne få refunderet transport til dette arrangement, uanset om i er seende eller har et synshandicap.

Vi forsøger at skabe et rum til drøftelse og sparring omkring et svært, men spændende tema. Det håber vi, at I vil hjælpe os med.

Arrangementet foregår på:

Best Western Plus Hotel Fredericia på Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia

Der vil være fælles transport til Hotellet fra Fredericia station. Flere praktiske informationer følger.

Er du interesseret så tilmeld dig via e-mail: tilmelding@dbsu.dk  Du kan også ringe og tilmelde dig på tlf: 71 71 02 23. Husk at oplyse, ved tilmelding, om du har særlige kosthensyn eller diæt, som hotellet og arrangørerne skal tage hensyn til. Har du spørgsmål kan du kontakte arrangørerne på:

  • Mie Henriksen telefon: 28 71 47 72
  • Winni Pedersen telefon: 31 26 43 39

Mange venlige hilsner fra Mie og Winni

Detaljer

Start:
22. oktober 2021 @ 16:00
Slut:
24. oktober 2021 @ 14:00
Pris:
DKK300
Begivenhed Kategori: