Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

GAMERWEEKEND

15. marts 2019 @ 07:00 - 17. marts 2019 @ 16:00

DKK50
gamerweekend

Her er den så endeligt. Invitationen til dette års DBSU lanparty. Vi gentager sidste års hjernedødt fede arrangement og gør det endnu federe. Det betyder mere computerspil, flere snacks, mere fastfood, mere sodavand og mere maksimal hygge.

Vi har en del på tegnebrættet…
Dette år planlægger vi at afholde en programmeringsworkshop, hvor der bliver mulighed for at kode dine egne computerspil. Vi tænker at invitere en programmør til at instruere os i at kode i Python. Så går du med drømmen om at kode dit eget RPG, adventure game eller noget helt andet, så er her muligheden.
Dette år vil vi også gerne gøre plads til analogspil. Vi støver både nye og gamle kendninge op inden for alt der hedder bræt-, kort- og terningespil. Så er du til en gang 500, battleship, Meyer eller Pandemic er det her du kan få stillet lysten.
Sidst men ikke mindst vil vi i år gerne sætte fokus på spil til smartphone og tablets. Vi ser på udvalget af spil, som understøtter Voiceover, og der bliver mulighed for at dyste telefon imod telefon.

Dertil kommer der de almindelige computerspil, som vi selvfølgelig også skal bruge mange timer på. Kort sagt bliver det et arrangement med hygge, spil, samvær og fordybelse.

Måske der også bliver en lille overraskelse midt i det hele.

Arrangementet finder sted fra den 15. til 17. marts, så sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.

Vi ved endnu ikke præcis, hvor i landet vi skal være, men vi arbejder på at skulle være i Aktivitetshuset i Aarhus og ellers et sted på togstrækningen imellem Aarhus og Odense, så stedet er let at komme til for alle.

Tilmeldingen bliver åbnet, når vi har fundet et sted at være. Vi kan dog afslører, at deltagelse vil koste 50 kr.

Vi glæder os til at kunne fortælle jer noget mere.

Med nørdede hilsner fra arrangørerne
Thomas Dalgaard, Søren Jensen og Søren Uhrenholt,

Detaljer

Start:
15. marts 2019 @ 07:00
Slut:
17. marts 2019 @ 16:00
Pris:
DKK50
Begivenhed Kategori: