Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

DBSU Region Vest: Outdoor ved Lillebælt

maj 25 - maj 26

DKK100
i baggrunden ses en skov og i midten snor en lille sti sig igennem skover. Der går 3 mennesker med ryggen til. I forgrunden står der med tekst: DBSU Region Vest, Outdoor tir ved Lillebælt. Naturoplevelser i godt selskab. Datpr 25-26 maj 2024, Pris: 100 kroner og tilmeldingsfrist den 3. maj

Kære DBSU Region Vest

Vi vil gerne invitere jer på Outdoor-tur ved Lillebælt. Deltagerne skal prøve kræfter med friluft og madlavning over bål. Arrangementet starter lørdag formiddag på Middelfart station, hvor vi går 3 kilometer med oppakning til campingpladsen. Her slår vi lejr og gør os klar til dagens aktiviteter. Dagens program indeholder bålmad og hygge i lejren. Deltagerne skal selv prøve kræfter med mad over bål. Der er også mulighed for at få en dukkert i Lillebælt. Dagen vil hovedsagelig gå med aktiv leg og spil i lejren. Overnatningen foregår i vores DBSU-telte.

Søndag morgen spiser vi morgenmad og får en kop kaffe. Vi pakker i fællesskab lejeren sammen og forlader pladsen. Vi går til Middelfart station, hvor turen afsluttes i fællesskab.

Praktisk info:

Dato: 25.-26. maj 2024

Mødested: Middelfart banegård.

Pris: 100 kr.

Tilmeldingsfrist: 3. maj 2024

Alle deltagere skal bære deres egne ting. Dette indebærer rygsæk med sovepose, liggeunderlag, toiletgrej, tøj og andre personlige genstande. Man skal være i stand til at gå 3 kilometer med oppakning og efterfølgende udendørs aktiviteter. Vi opholder os udenfor på hele turen. Man skal derfor medbringe praktisk tøj, overtøj og sovegrej som er passende til vejret. Campingpladsen har toilet- og køkkenfaciliteter som kan anvendes under opholdet.

Det er vigtigt at inkludere eventuelle hensyn i sin tilmelding.

Vi danner telt/sove grupper efter tilmelding. Så hvis der er ønsker skal det også meddeles. Tilmeldingen er efter først til mølle princippet, så kom frisk. Skriv til: tilmelding@dbsu.dk hvis du gerne vil med. Egenbetalingen skal sendes til 29022 på Mobilepay.

Vi glæder os til at nyde et par dage i den danske natur med Jer!

Med Venlig Hilsen

Marlene Jørgensen & Jakob Møller Nielsen

Detaljer

Start:
maj 25
Slut:
maj 26
Pris:
DKK100