Vælg en side

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

DBSU Region Øst: Amagerminoen

juni 16 @ 09:30 - 19:00

DKK50

SOMMEREN ER LIGE om hjørnet, og det kalder på en dag ude i naturen! Derfor inviterer vi til en afslappet vandretur på Amarminoen, der ligger lidt udenfor København. Turen strækker sig over 27 km gennem smukke landskaber, perfekt til både eftertænksomme øjeblikke og hyggeligt samvær.

Hvis du ikke er til den lange strækning, er det helt okay at hoppe af på halvvejen, hvor det er muligt at tage offentlig transport tilbage. Det tager cirka 6-8 timer at gå hele ruten, og vi sørger for at der er hjælpere med undervejs. Du er også velkommen til at tage din egen hjælper med!

Vi planlægger flere stop undervejs, hvor vi kan slappe af og nyde det forhåbentlig gode vejr. Halvvejs finder vi et sted hvor vi kan spise en medbragt frokost.

Det koster kun 50 kr. at deltage, og det inkluderer en lækker sandwich, snacks og en forfriskende drik til turen.

 

Praktisk info:

Dato: Søndag den 16. juni

Mødested: Foran Netto på Nørreport Station kl. 9:30 (Nørre Voldgade 94, KBH K).

Vi tager sammen ned til metroen og står af ved DR Byen, hvor ruten starter. Hvis du vil mødes direkte ved DR Byen, kan du også mødes med os der senest kl. 10.

Vi regner med at være tilbage senest kl. 19 og følges tilbage til Nørreport.

Husk at klæde dig praktisk på efter vejret og medbring gerne en drikkedunk og andre nødvendigheder.

 

Tilmeldingsfristen er den 7. juni. Informer meget gerne ved tilmelding, om du tager din egen hjælper med, så vi kan koordinerer hvor mange hjælpere vi har brug for på dagen.

 

Vi glæder os til en hyggelig dag sammen!

 

De bedste hilsner, Arrangørerne

Ida, Nina og Cæcilie”

Detaljer

Dato:
juni 16
Tidspunkt:
09:30 - 19:00
Pris:
DKK50