Vidensbank
Her kan du finde tips og tricks som synshandicappet, gode tilgængelige kulturoplevelser, kompenserende ordninger under job etc.
Ledsager kort
Hvad er ledsagerkort?
Ledsagerkort gives til personer med handicap, som har behov for ledsagelse. Det giver muligheder for at have en person med i biografer, svømmehaller, koncerter, zoologiske haver mv. Ledsagerkortet kan også anvendes til offentlig trafik. Personen med handicap betaler fuld pris, mens ledsageren kommer gratis med.
Du kan ansøge om ledsager kort ved at trykke her hos Dansk Handicaporganisationer hjemmeside
Sport
Hvilke idrætter kan jeg dyrke, når jeg har et nedsat syn?
Du kan dyrke mange forskellige idrætter, selvom du har et nedsat syn. Parasport Danmark er en idrætsorganisation, som hjælper personer med funktionsnedsættelser at dyrke idræt. De hjælper med at inkludere i raskidrætter, og hjælper med at styrke specialidrætter. Derfor er der rig muligheder for at dyrke den idræt, som du vil.
Parasport Danmarks hjemmeside er parasport.dk
Hvad er Goalball, og hvor kan jeg spille i klub?
Goalball er et boldspil, som er særligt tilrettelagt blinde og svagsynede, og den eneste holdidræt i Danmark til denne målgruppe. Boldspillet kan spilles i alle aldre og kan spilles flere steder i landet. Du kan finde ved klubber ved at benytte klubsøgning på parasport.dk
Synsrådgivning
Hvad er synsrådgivning, og hvem er min Synskonsulent?
Alle personer med et nedsat syn, kan få hjælp og rådgivning af den lokale Synskonsulent. Rådgivningen er tværprofessionelt i form af lægeligt, optisk og pædagogisk samarbejde, og kan rådgive om støtte til hverdagen og/eller uddannelse.
Der er 18 synscentraler i Danmark, som du kan finde på denne hjemmeside https://ojenforeningen.dk/node/1433
Hvem er min regionskonsulent i Dansk Blindesamfund?
Dansk Blindesamfund har 5 regionskonsulenter, og de dækker hver deres område. De kan rådgive om aktiviteter i DBS, give juridisk bistand og hjælpe med legatansøgninger.
Du kan finde mere information om Dansk Blindesamfunds regionskonsulent ved at klikke her.
Botilbud til blinde og stærkt svagsynet
Dansk Blindesamfunds boliger og botilbuddet Solgaven nær dig
I Københavnsområdet finder du en række af Dansk Blindesamfunds boliger, som mennesker med synshandicap har fortrinsret til at leje. Derudover har Dansk Blindesamfund bygget fire bo- og dagtilbud, der er specielt indrettet til synshandicappede mennesker; Solgaven Næstved, Solgaven Farum, Solgaven Vejle og Solgavehjemmet Valby. Her på siden får du et samlet overblik over Dansk Blindesamfunds boliger og botilbud.
Du kan finde mere information om dette ved at klikke her.
Transport og færdsel
Førerhunde ordning
Danmarks bedste førerhunde. Dansk Blindesamfund har uddannet og leveret førerhunde til blinde og stærkt svagsynede mennesker siden 1949. Vi ligger absolut forrest i førerhundefeltet og er stolte af vores hundes høje uddannelsesniveau og den standard, vi har sat på førerhundeområdet. Der er omkring 230 aktive førerhunde i Dansk Blindesamfunds førerhundeordning og hvert år uddanner vi 30 nye førerhunde, som er et uundværligt hjælpemiddel, der giver friheden tilbage til mennesker med alvorlige synshandicap. Bevægelsesfrihed giver livskvalitet, og for mennesker med synshandicap, der vælger at få en førerhund, er det firbenede hjælpemiddel med til at sikre, at personen kan leve et udadvendt liv med job, fritidsaktiviteter og god kontakt til andre mennesker.
Du kan finde mere information ved at klikke her.
Rejsekort handicap
Med rejsekort handicap får du som blind og stærkt svagsynet en lavere takst, når du rejser med tog og bus.
For at rejse som kundetypen ’Handicap’ skal du have enten et Ledsagekort Danmark eller et medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs.
Du kan købe et rejsekort med kundetypen ’Handicap’ hos et salgssted, der tilbyder det eller få tilsendt et bestillingsskema ved at ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.
Kan jeg have min handicapledsager med på mit rejsekort personligt handicap?
Hvis du har behov for en ledsager, så kan din ledsager også checkes ind på dit rejsekort som et barn ved hjælpe af check ind ekstra.
Handicapkørsel
Handicapkørsel er et supplement til den almindelige offentlige transport, hvis du er blind eller stærkt svagsynet. Transporten udføres af dit lokale trafikselskab og der køres med taxa eller minibusser. Der er ofte flere passagerer med i vognen.
Optagelse
Du kan søge din bopælskommune om at komme med i ordningen. Ansøgningsblanket findes ofte på din kommunes hjemmeside.
Kørselsformål
Du kan køre til fritidsformål. Indkøb, familie/vennebesøg, bibliotek, frisør og lignende. I nogle kommuner også til privat fysioterapeut.
Kørselsomfang
Du bevilges som udgangspunkt 104 enkeltture om året.
Du kan ansøge om det ved at klikke her.
Uddannelse og Statens Uddannelsesstøtte
Hvad er STU?
STU står for Særlig Tilrettelagt Undervisning, og er et 3 årigt uddannelsesforløb for unge udviklingshæmmede eller unge med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almen uddannelse.
Du kan finde mere information om uddannelsen på uddannelsesguiden ved at klikke her.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), Børne- og Undervisningsministeriet.
Hvad er FGU?
Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til dig, der er under 25 år og endnu ikke er parat til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.
Formålet med FGU er, at du efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.
Du kan finde mere information om FGU ved uddannelsesguiden ved at klikke her.
Hvad er IBOS?
Instituttet for Blinde Og Svagtsynede IBOS er et nationalt kompetence og rehabiliteringscenter og et tilbud under Socialforvaltning i Københavns Kommune. IBOS tilbyder specialrådgivning til borgere, fagpersoner og pårørende til blinde og svagsynede.
IBOS har en særlig forpligtigelse til national rådgivning til borgere, fagpersoner og pårørende, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående eller i erhverv – Syncenter Refnæs har den nationale forpligtelse på Folkeskoleområdet.
Du kan finde IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede hjemmeside ved at klikke her.
Hvad er Syncenter Refnæs?
Syncenter Refnæs er et kompetence og rehabiliteringscenter, som har forpligtigelsen for rådgivning på grundskoleområdet. Synscenter Refsnæs – Center for blinde og svagsynede børn og unge – læs mere ved at klikke her.
Hvad er Handicaptillæg til SU?
Hvis du går på en videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse, så kan du få et tillæg til din SU, hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktion nedsættelse. Tillægget svarer til det beløb, som man kan tjene ved siden af sit studie. Du skal have dokumentation fra din læge, før du kan få SU Handicaptillæg. Du kan finde information på handicaptillæg ved at klikke her.
Hvad er SPS?
- SPS er en individuelt kompenserende støtte, der tilbydes til elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller tilsvarende svære vanskeligheder.
- SPS skal sikre, at elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre uddannel
sen på lige fod med andre elever. - SPS kan bl.a. gives som støttetimer, studiematerialer, kompenserende hjælpemidler, fx programmer
til oplæsning og udvidet stavekontrol, samt instruktion i brug af hjælpemidler. - Støttetimer kan gives som studiestøttetimer, der afholdes af en ansat på uddannelsesstedet (en lærer, vejleder eller lignende) eller som støttepersontimer, der afholdes af en person, der ansættes hos
styrelsens leverandør. Støttetimer kan gives som individuelle timer eller timer på hold.
Uddannelser med SPS
Du kan søge om SPS, hvis du er optaget på en af disse uddannelser:
- frie grundskoler
- frie kostskoler
- erhvervsuddannelser
- gymnasiale uddannelser
- videregående uddannelser
Tilgængeligt hotel og konference ophold for blinde og stærkt svagsynede
Hvad er Fuglsangcenteret?
Fuglsangcenteret er et 3-stjernet hotel & konference center, som er støttet af Dansk Blindesamfund. Udover at centerets fokus på tilgængelighed for blinde og svagsynede, så har centeret en kursus afdeling til denne målgruppe. Medlemmer af Dansk Blindesamfund får ophold på hotellet til halv pris. Fuglsangcenteret er beliggende i Fredericia.
Deres restaurant personale er rigtig gode til at hjælpe og vejlede blinde og stærkt svagsynet ved spisning. Det er en høj service for blinde og stærkt svagsynet end andre restauranter i Danmark. Vi kan varmt anbefale et restaurant besøg på hotellet.
Tilgængelige nyheder, medier og generelt digitalt indhold
DR Tilgængelighed
DR’s tilbud bliver endnu mere tilgængelige de næste fem år, da den nye public service-kontrakt lægger op til flere forbedringer for eksempelvis høre- og synshandicappede.
I dag kan blinde og svagsynede få oplæste undertekster, hvis de benytter sig af DR’s synskanaler, og i løbet af nogle år vil de også kunne få dem ved at streame live på DRTV.
”Samtidig siger public service-kontrakten også, at DR i løbet af perioden fra 2019-2023 skal skabe en mulighed for, at brugerne kan tilgå oplæste undertekster via for eksempel en app. I dag synes mange blinde og svagsynede, at det er svært at se TV sammen med andre, og det problem skulle det kommende tilbud gerne være med til at løse,” siger Heidi Sivebæk.
Hun glæder sig til, at DR’s hjælpetjenester bliver endnu bedre – og dét oven på nogle år, hvor der allerede er sket store fremskridt.
Du kan finde DR tilgængelighed information ved at klikke her.
Nyheder som lydfiler med Zetland app
Fra 1. oktober 2019 kan alle medlemmer af Dansk blindsamfund gratis lytte med på Zetland. Dansk Blindesamfund har nemlig indgået en aftale med Zetland som betyder, at medlemmer kvit og frit kan få udvidet deres horisont og blive klogere på tidens vigtigste begivenheder med Zetlands app. Du kan allerede tilmelde dig nu.
Du kan finde mere information om dette ved at klikke her.
Erhverv, job og iværksætter
Hjælpemidler i job
Personer med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen medfører barrierer i forbindelse med et job, egen virksomhed, uddannelse eller ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Du kan finde mere information ved at klikke her.
Du ansøge om hjælpemidler i dit lokale jobcenter ved at klikke her.
Iværksætter tilbud til unge medlemmer af Dansk blindesamfunds ungdom
Vi er i foreningen i gang med at udarbejde tilbud og ordninger, som gør det nemmere at skabe sit eget job som blind og stærkt svagsynet i Danmark.
Kontakt gerne kontoret på kontor@dbsu.dk for at høre, hvilke tilbud vi har som ung medlem af Dansk blindesamfunds ungdom.
Fortrinsret til offentlige stillinger
Offentlige arbejdsgivere er forpligtet til at give fortrinsadgang til personer med handicap, som søger opslåede stillinger i det offentlige herunder taxibevillinger og stadepladser. Formålet med ordningen er, at styrke mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, da personer med handicap kan have vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked.
Ved offentlige arbejdsgivere forstås:
- Kommuner
- Regioner
- Kommunale fællesskaber
- Statslige institutioner
- Organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvor mindst 50 procent af udgifterne dækkes af offentlige tilskud.
Du kan læse mere om det ved at klikke her.
Løntilskud til nyuddannede med handicap. Isbryderordning
Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse. Ordningen har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse erhvervserfaring inden for det fagområde, deres uddannelse har kvalificeret dem til, samt netværk, som kan styrke jobsøgningen.
Hvad indebærer isbryderordningen?
- personen i isbryderordningen arbejder i virksomheden til overenskomstmæssig løn – både i private og offentlige ansættelser
- isbryderordningen kan vare i op til ét år
- arbejdsgiveren får tilskud til den nye medarbejders løn – forhandlet med jobcentret.
Vi gør opmærksom på at du ikke optjener dagpengeret under, når du er i løntilskud.
Du kan læse mere om ordningen ved at klikke her.
“Jeg tager altid kampen op; udfordringer er der så mange af, men sejre er der dog flest af, når man har viljen”