- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Region Øst: Fællesspisning på Anhs spiseri og takeaway
marts 14 @ 17:00 - 21:00
DKK100Invitation til fællesspisning hos Anh’s Spisested
Dato: 14. marts
Sted: Vesterbrogade 34, København
Deltagerpris: 100 kroner.
Et nyt bestyrelsesår og en ny fællesspisning er på vej til jer! Denne gang skal vi prøve kræfter med det vietnamisiske gadekøkken og have fornøjelsen af at besøge Anh’s Spiseri og takeaway på Vesterbrogade i København.
Anh Lê begyndte først at arbejde i sin mors grillbar i Nordjylland i en alder af 12 år, så det er ikke underligt, at hun føler sig hjemme i køkkenet. For lidt over 20 år siden var hun en del af holdet, der åbnede LêLê, som senere blev en trendsetter med flere lokationer inden for det vietnamesiske gadekøkken. Nu er Anh så tilbage med et hyggeligt og afslappet sted fokuseret på klassisk vietnamesisk comfort food. Nogle opskrifter er blevet videregivet fra hendes bedstemor og mor, mens andre smager af en ny generation. Som Anh plejer at sige, har menuen virkelig ‘mad til enhver stemning’ (food for every mood).
Vi glæder os allerede i arrangørgruppen, og til dette uformelle arrangement kan du vælge, hvad du vil fra menuen. Vi vil tage plads i den lyserøde restaurant, hvor menuen byder på alt fra fingerretter, såsom hjemmelavede svinekød-forårsruller, kylling- og grøntsagsfyldte wontoner til krydrede oksekødssalat med kød marineret i citrongræs, diverse krydderier og hvidløg, serveret ovenpå sprøde grøntsager, dampet ris og friske urter, Anh’s signaturvietnamesiske ramen, med char siu-svinekød, tigerrejer, bønnespirer, koriander og forårsløg eller langtids-simmerede ingefærkylling, serveret med jasminris, agurk, kål, hjemmelavede gulerods-syltede og friske urter. Når det kommer til drikkevarer, kan du vælge mellem kokosvand, kombucha, Sapporo-øl og meget mere.
Der er således tale om endnu en gave til maven, hvis man når at tilmelde sig og tage med på endnu en hyggelig og ikke mindst kulinarisk oplevelse med Region Øst denne gang!
Hvis du ønsker at få et overblik over menuen eller læse mere om spisestedet, kan du tilgå følgende link:
Tilmelding og info:
Adressen for spisestedet er Vesterbrogade 34. Der vil være fælles gang med metro eller bus fra Hovedbanegården kl. 17.
Deltagerbetaling er på 100 kroner, som skal overføres via MobilePay til 44320 eller bankoverførsel til 8401-1068271. Beløbet inkluderer 1 valgfri hovedret fra menuen samt 1 drikkevare/genstand. Yderligere mad og drikkelse sker for egen regning.
For at vi kan nå at bestille bord og planlægge aftenen skal interesserede tilmelde sig senest d. mandag 4. marts ved at skrive en mail til tilmelding@dbsu.dk eller ringe til kontoret på 71 71 02 23 mandag eller torsdag indenfor kontorets åbningstid. Der er begrænsede pladser, så din tilmelding er først gyldig efter gennemført betaling og tilmelding. Vest-medlemmer er velkomne men skal selv stå for egne transportudgifter.
Vi glæder os til at dele endnu en skøn madoplevelse med jer!
De bedste hilsner fra arrangørerne,
Nicklas og Ida