Vælg en side

Referat GF den 6. februar 2021

Referat af generalforsamling DBSU Region Øst den 6. februar 2021 

Generalforsamlingen blev afholdt online grundet coronarestriktionerne.

Der var 18 stemmeberettigede deltagere tilstede.

Formanden bød velkommen, hvorefter ordet blev givet til Morten fra IT udvalget. Han gennemgik kort et par praktiske ting omkring Zoom inden mødet gik i gang.

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

Ulrik Dahl Madsen blev valgt som dirigent. Cathrine Honoré blev valgt som referent. Morten Reimer Sørensen  blev valgt til at tælle stemmer op.

2. Kan generalforsamlingen godkendes?

Generalforsamlingen blev enstemmigt godkendt på trods af, at materialet ikke var udsendt rettidigt.

3. Godkendelse af dagsorden

OBS: Nærværende punkt blev tilføjet efter udsendelsen af den oprindelige dagsorden. Punktet indkommende forslag blev tilføjet – selvom der ingen indkommende forslag var, skal punktet ifølge vedtægterne optræde i dagsordenen. Det blev foreslået at man fremover benytter en skabelon til dagsordenen, så obligatoriske punkter ikke udelades. Herefter blev dagsordenen godkendt.

4. Fremlæggelse af årsberetningen til godkendelse

Formanden og kasseren gennemgik  indholdet af årsberetningen.

Det blev endnu engang pointeret, at materialet var ude i alt for dårlig tid, og at deltagerne derfor ikke havde mulighed for at forberede sig ordentligt. Bestyrelsen fik ros for på trods af det grundet Corona meget svære bestyrelsesår alligevel at have afholdt 4 ret forskellige arrangementer på mindre end 3 måneder.

Der opfordredes til, at man fremover er skarpe på at få årsberetningen korrekturlæst inden udsendelse.

Årsberetningen blev enstemmigt godkendt.

5. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

Region Øst har ved udgangen af 2020 rundt regnet 34.000 kr. på kontoen. Der har været afholdt udgifter for omkring 35.000 kr., hvilket dækker byvandring, klatrearrangement, sommerfest, brætspilsaften, generalforsamling, bestyrelsesmøder og diverse udgifter.

Regionen fik bevilget 46.000 kr. i 2020, og fra 2019 var der et overført resultat på 23.000 kr. HB anbefalede at man søgte en DUF pulje i sommers. Dette valgte man dog ikke at gøre, da man vurderede, at man havde penge nok.

Revisoren ønsker fremover at få tilsendt årsberetningen. Regnskabet godkendes med 4 blanke stemmer.

6. Fremlæggelse af budget for 2021

Lasse Larsson orienterede: Bestyrelsen har ikke budgetteret med noget konkret. Eftersom der skulle sættes en helt ny bestyrelse, ønskede den gamle derfor ikke at pådutte dem noget. Man regner dog med at få ca. det samme beløb bevilget som i 2020, nemlig 46.300 kr.

7. Indkommende forslag

Der var ingen indkommende forslag.

8. Fremtidigt arbejde

Bestyrelsen var i 2020 i dialog med IBOS angående et samarbejde om deres fællesspisninger. Dette blev udfordret af Coronasituationen. Den nye bestyrelse blev opfordret til at videreføre dette.

9. Valg af regionsbestyrelse:

A: formand (for 1 år): Mikkel Pedersen blev valgt som formand uden modkandidater.

B: kasserer (for 2 år): Lasse Larsson ønskede ikke at genopstille. Nicklas Aagård blev valgt som kasserer uden modkandidater.

C: 1 eller 3 bestyrelsesmedlemmer (2 for 1 år, og 1 for 2 år): Ingen af bestyrelsesmedlemmerne ønskede at genopstille.

Mie Henriksen, Rosa Larsen og Emilie Wind stillede alle op. Mie blev valgt for 2 år, Rosa og Emilie for 1 år.

D: op til 2 suppleanter (for 1 år):

Nicklas Panton, som var eneste suppleant ønskede ikke at genopstille. Jens Christian Sørensen og Muhammed Alsaadi stillede begge op og blev altså valgt uden modkandidater.

E: revisor og revisorsuppleant (for 1 år): Cathrine Honoré blev valgt som revisor, Lasse Larsson som revisorsuppleant.

10. Forslag til arrangementer til  nyt  bestyrelsesår

Der tales for virtuelle events og præmier.

Arrangementsforslag:

  • Arrangement om bike fit (Mie, Mikkel, Nicklas A,  Anuja Rosa.)
  • Moské besøg (Mie Muhammed, Mikkel)
  • Førstehjælpskursus (Mie, Sofie, Anuja)
  • Investeringsarrangement (Nicklas A, Mikkel Anuja, Lasse)
  • Naturvandring (Nicklas A, Jens)
  • Skrivekursus (Cathrine, Mie.)
  • Madarrangementer (Muhammed Lasse L Lasse S)
  • Zoomevent om at flytte hjemmefra til de yngre
  • Klatrearrangement (Andreas, Sofie)
  • Trampolinarrangement (Nicklas P, Morten)
  • Skøjtearrangement (Sofie, Cathrine)
  • Temaarrangementer (som frivillighed – (Cathrine, Mikkel, Nicklas A),
  • Koordineret fællesspisning med Ibos og LFBS (Jens, Mikkel, Nicklas A)

11. Nyt fra bestyrelsen

Sofie orienterede, suppleret af Cathrine.

Hovedbestyrelsen har haft et turbulent år. Først og fremmest har man bøvlet med coronarestriktionerne, og derudover er der blevet brugt meget tid på GDPR, som skulle have været indført tidligere, hvilket desværre ikke er sket.

Der har i Hovedbestyrelsen været arbejdet på at få diverse udvalg op at køre; nogle af dem har eksisteret i forvejen. Der arbejdes på at få et PR udvalg op at køre igen. Udvalget fritid og kultur er lukket. Til gengæld er uddannelses og beskæftigelsesudvalget startet op, og vi har fået et rigtig godt IT udvalg. Vi har fået en lang række IT løsninger, og er i gang med at teste “min forening appen” i håbet om at den kan blive tilgængelig nok til at vi kan chatte derinde. Dette skyldes, at man ifølge GDPR ikke må sende personfølsomme oplysninger på Facebook og Messenger.

Hovedbestyrelsen arbejder på at få defineret nogle mærkesager og mål – hvad det konkret er, vi står for. Blandt andet arbejdes der på indsatser mod ensomhed.

Der har været udskiftning i Forretningsudvalget – da Jens Christian tidligere var nødt til at fokusere på sit speciale, kom Kim Grønhøj ind som 3. FU medlem i stedet.

På udvidet HB i december blev der budgetteret med en masse fede arrangementer, herunder en overlevelsestur, som er en gentagelse af sidste års succes. Der er blevet ansat en børnemedieredaktør til at lave digitale møder for de yngste medlemmer. Derudover har vi fået ansat en kommunikationsmedarbejder, som bl.a. skal understøtte medieredaktionen. Derudover kommer DitteEmilie tilbage på kontoret d. 24. marts, hvorefter der vil være noget overlevering.

12. Fastsættelse af næste års generalforsamling

Næste års generalforsamling bliver lørdag den 5. februar.

13. Eventuelt

Der gøres opmærksom på, at referatet fra denne generalforsamling ifølge vedtægterne først skal være på hjemmesiden den 31. maj, hvorfor ingen behøver at bekymrer sig, hvis det går lidt langsomt.

Der spørges til, hvor længe optagelser gemmes jf. GDPR – der er dog ikke sikkerhed om dette.

Den nye bestyrelse ønskes held og lykke af den gamle.

Færdigheder

Indsendt den

17. marts 2021