Referat af bestyrelsesmøde i region øst mandag d. 7. oktober.
Alle er tilstede, Jens dog telefonisk.
1.Godkendelse af dagsorden
Dagsordnen er godkendt.
- Valg af referent og to do liste
Cathrine skriver referat. Morten skriver to do liste.
- Oplæsning af gammel to do liste.
Den gamle to do liste blev gennemgået.
- Økonomi
Vi har i år brugt 26514,61 kr.
Vi har på nuværende tidspunkt 38181,97 kr. stående – hvilket inkludere en opsparing fra sidste år, som vi ikke tidligere har været bevidste om.
- Nyt fra hb
Seneste hovedbestyrelsesmøde fandt sted d. 21. september i Valby. Der gives udtryk for at samarbejdet har været en smule mangelfuldt, bl.a. grundet manglende referater.
Der skal afholdes udvidet hovedbestyrelsesmøde den sidste weekend i november, og her vil fokus primært være på det politiske samarbejde mellem hb og regionerne. Et par medlemmer i hb vil lave et udkast til et politisk program, som vi i regionerne kan se igennem og komme med inputs til.
i øst er vi glade for hb’s interesse for politisk samarbejde, vi er dog lidt skeptiske overfor fremgangsmåden, og ville foretrække at være inddraget fra begyndelsen – vi vil spørge region vest, hvad de tænker om det.
Derudover blev der orienteret om den tværregionale julefrokost. Den forventes afholdt midt i december, og man arbejder på lokation.
- Afholdte Arrangementer
- Foredragsarrangement
Arrangementet blev afholdt torsdag d. 29. august, og deltagerne var enige om, at det havde været en god oplevelse.
- Kommende arrangementer
A: moské besøg
Arrangementet skal afholdes d. 14. november fra 18:30 til 20:30.
Der vil være en rundvisning og oplæg om islamisk kultur. Herefter vil der være spisning. Budget ligger på omkring 2000 kr.
- blinde på udlandsrejse:
Arrangementet bliver afholdt d. 25. november i Valby kulturhus. Arrangørerne ønskede at gøre arrangementet gratis, hvilket blev godkendt.
- fly og sikkerhedsudstyr:
Der arbejdes på at aftale en dato.
D: politisk arrangement:
Arrangementet bliver forventeligt i januar måned.
- andet:
Metroarrangement:
Der foreslås et arrangement om den nye metro og dens opbygning – herunder også fokus på, hvilke andre toge, den har forbindelse til.
Nicklas og Andreas arrangere dette, forventeligt i starten af november.
Sangaften:
Der foreslås en sangaften med fokus på det enorme fællesskab det er bare at mødes og synge, uden at det handler om at præstere noget / lære alt muligt sangteknisk. Vi bliver enige om at arrangementet skal afholdes i december eller januar. Cathrine og Nina arrangere det praktiske – Andreas hjælper til som spillemand.
- Generalforsamling 2020
Arrangementet finder sted d. 1. februar 2020. Generalforsamlingen skal afholdes i Vanløse, og der skal være fest bagefter. Inden øst’s næste bestyrelsesmøde skal der være udsendt en invitation. Vi er enige om, at festen skal koste 50 kr. – selve generalforsamlingen er naturligvis gratis.
- Årsberetning 2019 hvem skriver hvad
Punkterne til årsberetningen blev fordelt og gennemgået. Morten sætter den sammen og læser korrektur. Punkterne skal sendes til ham senest 31. december.
- Andre aktiviteter
A: Ungdommens folkemøde (afholdt ):
Cathrine deltog som eneste regionsrepræsentant sammen med SUMH. Vi afholdt en workshop, hvor vi havde nogen cases, der omhandlede forskellige handicappedes udfordringer i folkeskolen, som deltagerne skulle diskutere. Cathrine havde svært ved at give en fyldestgørende orientering om dette punkt, da hun var sat lidt udad spillet grundet et ekstremt højt støjniveau på stedet.
B: Besøg på Refsnæs (afholdt):
- 18. september var Cathrine og Andreas på besøg på refsnæs efterskole.
Eleverne virkede meget interesserede i oplæget, og der er sendt en opfølgingsmail til en af lærerne. Endvidere lavede vi en konkurrence, hvor en af eleverne vandt en plads på et valgfrit arrangement i øst.
C: Besøg på IBOS (kommende):
Der mangler stadig kontakt til Ibos . Nicklas og Andreas vil spørge dem igen.
D: Andet:
Rundtom månen:
Der bliver afholdt rundvisninger hver søndag fra 14. til 16. Jens opfordrer til, at nogen af os kommer og ser det.
- Planlægning af næste møde
Næste møde er d. 18. november hos Jens kl. 17:00. Her skal være fokus på det politiske, så vi er forberedte inden udvidet hb møde.
- Eventuelt
Der bliver opfordret til, at nogen af os overvejer at deltage på DBS’s landsmøde i foråret, så vi kan bidrage til, at der kommer mere fokus på de yngre medlemmer. De fleste i bestyrelsen er åbne overfor dette.
Herefter uddeler Andreas Kasketter og T-shirts, og mødet er hævet.