DBSU lancerer ny hjemmeside!
Efter 2 år med Tiger Media, siger vi tak for denne gang. Istedet er vi stolte over at præsentere vores splinternye hjemmeside – lavet af DBSU’s egne medlemmer. DBSU har oprettet et IT-udvalg, og de er nået frem til denne flotte løsning, hvor designet har samme rød tråd som vores foldere og visitkort. Med et samlet udtryk, vil vi gerne skabe et fælles helhedsindtryk. Og i tråd med DBSU’s vision “Skab dit eget liv”, er vi stolte over at vi selv kan fremvise en hjemmeside, som er tilgængelig.
“At gøre DBSU’s information tilgængelig og brugervenlig er vigtig for mig.. Det er også vigtigt, at gøre det nemt at vedligeholde for svagsynet bagved.” udtaler Kim Dam Grønhøj, IT-udvalgsmedlem, og han fortsætter “Jeg synes også at det er spændende at kunne dele ud af egen viden og erfaring, da IT er min hjemmebane. Samtidig så lærer jeg også noget selv med mit arbejde i IT-udvalget.”
Hjemmesiden bliver løbende opdateret, men allerede nu er vi glade for at kunne præsentere vores nye digitale udtryk. Tusind tak for IT-udvalgets indsats!