Tilstedeværende:
Christina Munkesø
Mikael Krarup
Thomas Dalgaard
Kevin Eilersen
Osman Gül
Michael Rasmussen
Gunhild Sørensen
Maria Christensen
Mie Henriksen
Ulrik Dahl Madsen
Anders Franson (repræsentant for region Øst)
Søren Jensen (repræsentant for region vest)
Ditte Aargaard Hansen (Kontor personale)
1. Regnskab:
a. Gennemgang af årsregnskabet/økonomi
Meget af årsregnskabet er blevet gennemgået på FU’s møde så der er ikke stort at bemærke og vores revisor Anders Franson har fået det nu
b. Budget 2012
Budgettet stemmer ikke over ens med virkeligheden. dvs. vi på det udvidede HB møde har fået godkendt et budget med et underskud på 321.000 kr.
Det skyldes primært den nordiske sommerlejre ”Nordisk camp”, som skal afholdes i Danmark i år og som DBSU derfor skal finansierer derudover er der også blevet godkendt en masse arrangementer som også trækker lidt på budgettet. Tidligere år har vi arbejdet med overskud, så det forventes at det kommer til at hænge sammen i sidste ende.
Det bliver påpeget, at underskuddet er for stort til at blive fremlagt på landsmødet, dette gør at vi revurderer budgettet inden landsmødet, så det bliver mere realistisk.
Lad os ikke gentage hvad der skete, da vi brugte for mange penge for nogle år siden.
DBS har kritiseret os for at have søgt penge hos eksterne fonde, uden at have oplyst dem til fulde først. Dette bevirker også at de har snakket om at de vil modregne i deres tilskud til os (som nævnt i tidligere referat.) Derfor bliver det sværere når vi skal holde Nordisk camp. Vi vil dog stadig forsøge at spørge formanden for DBS om de kan hjælpe. Den Nordiske camp flytter afholdelsessted fra år til år i de forskellige nordiske lande Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark. Dvs. at vi kun afholder Nordisk camp hvert 5. år.
Budgettet kan ikke forkastes til landsmødet men er blot til orientering.
c. spareforslag
Vores nye kontormusvikar; Birgitte, sætter spørgsmålstegn ved revisorens løn i DBSU. På nuværende tidspunkt får vores revisor 50.000 kr. Vi kunne slippe med 30.000 kr. hvis vi skulle stille os lige med andre foreninger Birgitte har talt med. det ser ud til at vi mangler vejledning i revisor regnskab. Vi er forholdsvis uorienteret omkring de ting der kunne gøres lettere og billigere for foreningen. Det er FU’s afgørelse om revisoren skal skiftes, men vi har lov til at melde ud, så vi finder en samlet mening fra DBSU. Vi er nu i gang med et nyt regnskabsår som først skal revideres i slutningen af dette år.
Vi diskuterer hvordan vi kan stifte en kontrakt med vores nuværende revisor, med det formål at bibeholde tilliden og revisoren og samtidig aftale en mere rimelig revisorløn. Eller om vi skal finde en anden revisor.
OBS.
Pengekassen der har samlet støv på kontoret indeholdende 1700 kr. bliver annulleret og pengene bliver sat ind på vores konto.
2. Årsberetningen:
Den blev færdigskrevet, rettet og sendt til landsmødeudvalget. Efternavne er blevet påsat og rækkefølgen for punkter er også blevet finpudset.
Vi diskuterer hvordan vi kan gennem rette årsberetningen uden at fratage hver del dens personlige formuleringer, så de bliver rettet, men forbliver i samme stand.
Det foreslås at store rettelser bliver sendt til alle fra HB, så dem der har skrevet forkert kan rette det i en fart, med hjælp fra nogen, hvis det er nødvendigt.
Vi sender vores egne personlige rettelser til Gunhild som allerede har været i gang med saks og lim.
3. landsmøde ny:
Der er tilmeldt ca. 75 personer indtil videre.
Der bliver snarligst udsendt teasere ud som præsenterer de forskellige workshops som man kan tilmelde sig til samt årsberetning og regnskab.
Det kommer til at blive et nyt og anderledes landsmøde!
4. Vedtægter:
Der er 2 vedtægtsændringsforslag som står for døren og venter på at blive godkendt til landsmødet.
1. Lave kassererposten om til næstformand
2. Aldersgrænser som skal præciseres.
1. blev nedstemt i region øst.
Men det bedste argument der talte for dette forslag var at vi har mulighed for at vælge én der er den bedst egnede person og ikke den bedst egnede blinde person. I vores vedtægter står der nemlig at kassereren skal være blind.
Dem der stemte imod stillede krav til retningslinjer omkring ansvar for regnskab, så det ikke går helt ud i tågerne.
Det kan godt lade sig gøre at én af regionerne beholder den gamle ordning, hvis de er uenige.
5. arrangementer 2012
Der er ikke blevet afholdt noget siden sidst. Det næste kommende arrangement er et dansearrangement.
6. Regionerne:
a. Øst
Et mindfullness og meditationsarrangement er på vej fra øst fløjen.
Øst afholder desuden Live fra Bremen koncertarrangement, julefrokost og. Friluftsarrangement samt spilleaften.
Derudover vil regionen gerne vide, hvilke rammer de skal følge for det: ”Nye medlemmer arrangement”, som de fik bevilget 6000 kr. til at afholde i 2012.
Vi diskuterer hvordan vi skal formulerer titlen på arrangementet så folk forstår, at det også rækker ud til dem der ”føler” sig nye. Så selvom man har været medlem i 10 år kan man godt komme med.
b. Vest:
Der blev afholdt generalforsamling d. 4. februar, men siden der ikke kunne stilles en ny bestyrelse er regionen nødsaget til at afholde en ekstraordinær generalforsamling d. 24. marts. På denne dato krydser hele foreningen fingre for at der stilles en bestyrelse, så vi ikke er nødt til at lave os om til en landsforening.
Vi diskuterer hvordan vi kan skabe en bedre forening, og få folk til at tilmelde sig. Det handler om indstilling. Rigtig positiv indstilling og tro som kan flytte foreningen. Region vests frafald kan være én af de ting der kan få én til at reagere negativt, miste modet og sige at foreningen går nedenom og hjem. men vi bliver nød til at løfte vores pander og gå fremtiden i møde.
7. PR/markedsføring:
a. Ungdomsbladet:
Der har været problemer med januar bladet, hvor visse daisy afspillere ikke kunne afspille det, men siden da er der kommet et nyt ud.
b. Børnebladet:
Steffen har lavet en optagelse fra et teaterstykke på instituttet og han kører den gode stil.
c. Naudio:
30/6 lukker hjemmesiden, efter retningslinjerne, men Claus har en plan. Selvom den 2 års periode er slut, har han snakket med radio glad, som også har benyttet den og har lidt teknisk viden omkring den.
Han foreslår at den bare skal køre videre som den er, hvor der bliver lagt blade ind hver måned. DBS er blevet tilspurgt om ikke de vil lægge deres 100 års beretning ind. Så er der lidt mere at byde på.
Det foreslås at man kunne nøjes med at have seneste eksemplar af hver blad offentligt tilgængeligt på nettet, så den arkiveringsplads man skal betale for ikke bliver for stor.
d. Sociale medier blindsigt:
Intet at bemærke
8. Råd og bestyrelser:
a. Synscenter Refsnæs
Vi skal finde én der vil deltage i mødet der foregår lige efter vores landsmøde d. 17. april fordi Osman Gül ikke ønsker at fortsætte i rådet.
b. Det faglige råd ved brugerrådgivningen på instituttet:
Anders Fransson og Kevin Eilersen kan fortælle om, hvad der blev fremvist, derudover har Anders Fransson skrevet et referat som er blevet sendt til HB. Instituttet skal have ny hjemmeside som er under produktion. Der kommer ligeledes et nyt intranet. Der blev også fremvist nye hjælpemidler bl.a. det nye Antroyd system 4 og tastaturer. Der bliver afholdt en stor konference i samarbejde med interessegruppen som skal omhandle håndholdte enheder, f.eks. Ipad, e-bogslæsere. Arrangementet skal foregå d. 9. juli.
Der var også et tennisspil på vej tilegnet blinde og svagtseende. Tilmed får instituttet nye vinduer over det hele. BOS har valgt at flytte ud, så deres 9 lokaler bliver lejet ud til andre.
c. Bestyrelsen ved blindeinstituttet:
En medarbejder på IBOS døde pludselig, hvilket forsagede at mødet blev aflyst. Michael R. foreslår at den nykommende formand genoptager denne post som formandsrepræsentant fra DBSU i dette råd.
9. Samarbejdspartnere:
a. DBS
Kommunikationen er desværre ringe, da der er stor uvished om, hvornår DBS flytter fra Thoravej og hvornår de gerne vil have vi fjerner vores ting fra vores kontor.
DBS holder landsmøde d. 17. marts. Der skal genvælges en næstformand, men det forventes at være de samme to der kommer til at lede skansen igen.
b. Forældreforeningen:
De arbejder på at blive sammenlagt til en landsforening. Derudover har de to store kurser om året.
1. familiekurset I maj hvor Gunhild er repræsentant og har fundet to andre medlemmer fra DBSU som gerne vil være hende behjælpelig med at lave legeaktiviteter for børnene på dette kursus.
2. forældrekurset, der hvor Thomas Dalgård og Søren Jensen holdt oplæg og underviste forældrene i IKT i 2011.
D. 9. marts er Claus Sørensen inviteret af DBS og kommunernes landsforening til et møde som skal omhandle måden alt fungerer på i forhold til synskonsulenter, rådgivere synscentre og deres funktion. Skal kommunerne styre eller skal regionerne, så der ikke ligger instanser over det hele, hvilket kan være uoverskueligt og forvirrende. Et sammenhængende system ville også aktiverer de enkelte instanser bedre og gøre dem mere brugbare.
Formanden Claus Sørensen er selv meget interesseret i at introducerer børnene for IKT.
c. SUMH
Mie Henriksen deltager i repræsentantskabsmødet sammen med Andreas Christensen, derudover deltager Ulrik og Mads Brix Baulund men som SUMH repræsentanter.
Torsdag d. 1. marts i København holder de fastelavnsfest.
d. DUF
De afholder mange eftermiddagskurser som vi kan deltage i ligeså meget vi vil, det er om at hoppe på!
e. LIONS/LEO
Leo har ikke inviteret os til Skanderborg endnu og vi ser ikke den samme iver, men Fulton (skibssejladsen), har de helt styr på.
f. SUN
Der har lige været afholdt møde og referatet er nok ikke kommet ud endnu, De er i gang med at finde penge til vores nordiske lejre. Repræsentanter fra de andre SUN-lands bestyrelser er blevet inviteret til vores landsmøde, men vi har ikke hørt noget fra dem endnu.
Vi har talt med Esben Sørensen, som sidder som dansk repræsentant og drøftet vigtigheden af samarbejdet med den nordiske forening.
g. interessegruppen:
De afholder ”studerendes konference, netop denne weekend. Integrationsudvalget, som der også er blevet snakket om i samarbejde med interessegruppen skal gerne op at køre igen. De skal forsøge at vække det der har ligget dødt i mange år.
Der er kommet mail til Mikael Krarup og Michael Rasmussen med aftale om integrationsmøde/videokonference. Tirsdag d. 27. marts, sammen med Heidi Nielsen, John Heilbrun, Torkild Olesen og 3 repræsentanter fra forældreforeningen
10. Hvem fortsætter:
Obs. Dette punkt fungerer kun som pejlemærke, så vi kan få en ide om hvor vidt den nye bestyrelse svæver i fri luft, eller om den kommer til at stå stærkt.
Formanden Michael Rasmussen fortsætter ikke.
Maria overvejer stadig om hun skal fortsætte eller stoppe som bestyrelsesmedlem.
Mie og Gunhild fortsætter, selvom ingen af dem er på valg.
Thomas Dalgård stopper
Christina Munkesø stopper.
Mikael Krarup bliver, som udgangspunkt, men er i tvivl om det arbejde han får vil få indflydelse på hans ydeevne og tid i DBSU.
Kevin Eilersen overvejer
Osman Gül overvejer
11. Christoffer og hjemmesiden:
Vi har i HB kigget lidt på hjemmesiden, hver især og kan nu diskuterer og gennemgå den.
Hjemmesiden kan lige nu det samme som den har kunnet hidtil men har fået et andet layout.
Det virker til at Christoffer har rigtig godt styr på tingene og de ting der kan påpeges er allerede gennemtænkt.
Christoffer kan kontaktes på mail:
webmaster@dbsu.dk
man kan også kontakte hele hjemmesideudvalget pr. mail: hjemmeside@dbsu.dk.
vi diskuterer hvordan vi kan bruge brugerlogin og hvilke oplysninger der bør blive oplyst når man logger ind og hvilke andre der skal kunne se dem.
Vi diskuterer om vi skal have billeder på hjemmesiden, og hvor på siden de skal ligge. Dem der bruger synet, vil gerne se billeder. I så fald skal billeder grundigt beskrives så alle kan få glæde af dem.
Det bliver også foreslået at man kan skrive artikler med billeder fra hvert arrangement, som folk kan lave når de har deltaget i et arrangement. Det ville også lette årsberetningen, når den tid kommer. En skrivelse om et arrangement der er skrevet lige imens det foregik, er også mere autentisk end én der bliver skrevet i et vagt minde.
Hjemmesiden bliver rost for dens omvendte farver der gør det muligt for de fleste svagtseende at se hjemmesiden med øjnene fra deres mobil.
Bestyrelsen foreslår at lægge et link på hjemmesiden der fører direkte til vores facebook.
Der mangler folk til hjemmesideudvalget, lige nu sidder aktivt:
Christoffer Pagård, Thomas Dalgård og Anders Fransson.
Christoffer efterspurgte flere hjemmesideudvalgsmedlemmer.
HB sagde god for, at han gerne må rekrutterer flere til udvalget.
12. bordet rundt.
Det har været et godt møde hvor vi med nogenlunde fin samvittighed kan forlade denne bestyrelse og krydse fingre for de nye. Ikke mindst den nye formand. Bestyrelsen roser Michael Rasmussen for hans flotte arbejde, totale gåpåmod, smittende entusiasme og positivitet. Det har været uundværligt i bestyrelsen og har fået den til at holde sammen trods alt.