Vælg en side

Referat af HB den 12. September 2014

Tilstedeværende:

Nadia (formand)
Anders (kasserer)
Mie (sekretær)
Kristian
Anja
Lene
Mads
Tine
Søren

fraværende:
Esben
Susanne Pedersen
(En repræsentant fra region vest)

1. godkendelse af dagsorden

Dagsordenen er godkendt

2. Ordstyrer/dirigent, referent, To do liste og hvem laver nyt fra HB
– Kristian ordstyrer
– Mads – to do liste
– Mie referent
– Mie nyt fra hb

3. kontor:

Vores kontordame har netop fået en dreng og vi drøfter hvad vi vil give hende i barselsgave.
Der er 20 medlemmer der mangler at betale det årlige kontingent og Birgitte har forsøgt at kontakte dem via mail, men har ikke fået svar fra alle. Vi beslutter at det vil være konstruktivt at ringe rundt til medlemmerne og spørge dem om de stadigvæk vil være medlem af foreningen. Lene og Mie påtager sig opgaven.

Birgitte vores kontordamevikar har netop sendt mailinglister ud til de medlemmer der meldte sig til at blive arrangører. Det skulle have været gjort lige efter landsmødet, men det har vores kontordame desværre ikke fået gjort. Vi vil nedskrive sådanne fejl og opfølge dem med hende når hun genansættes.

4. Økonomi :

Vi drøfter kort at DBSU’s kontor har mulighed for at udleverer et Dankort til de arrangører der i forbindelse med et større arrangement skal lægge mere end 1000 kr. ud. Vi vil lade det være en information som gives til arrangørerne i forbindelse med deres arrangementsplanlægning.

a) budgetforbrug 2014

Anders læser de vigtigste tal fra budgetforbruget og revisorens kommentarer højt og folk har mulighed for at stille spørgsmål og kommenterer undervejs
Duf midlerne fra sidste år figurerer på årsregnskabet. Der har har været komplikationer med vores ansøgning om tipsmidler til DDUF i år, fordi vores revisor glemte at vedhæfte et bilag. Han reagerede dog så snart han fandt ud af det og sendte bilaget dagen efter.
Vi har nogle ekstraudgifter i forhold til det administrative, fordi vi ikke vidste at vores kontordame ville gå på barsel da vi lagde budgettet. Derfor kvitterer vi nu for to kontormedarbejdere.
Vi har en licensudgift på vores budget som vi er fremmede overfor. Anders vil undersøge sagen.
Endnu engang drøfter vi de dyre telefonmøder som HB afholder. Vi kan alle sammen bekræfte at vi bruger telefonmøder i stedet for skype, fordi det er en mere stabil løsning. Med mindre man taler over 5 timer, er der ikke nogen der ryger af, og lydkvaliteten er også udmærket. Problemet grunder i, at der er så mange deltagende på vores HB møder. FU bruger som regel skype og det har ikke været noget problem indtil videre fordi de kun er 3. Laugelejren har givet underskud, men det figurerer endnu ikke i vores budget.
Vi diskuterer PR og markedsføringsposten hvor der stadig står et beløb, som var tiltænkt vores kommunikationsudvalg. Udvalget har desværre igen stået stille og de har ikke indhentet de tilbud på Flyers som de ellers havde lovet. Det skyldes fravær og kommunikative problemer i udvalget.

5. PR og markedsføring:
a) kommunikationsudvalget:

I den forbindelse diskuterer vi, hvor vidt det overhovedet er nødvendigt at lave et nyt og flot produkt når vi er en amatørforening der trods alt skal bruge et produkt her og nu. Det bliver endda foreslået at vi kan printe vores eget lille stykke papir som vi tager med ud, når vi skal fortælle om foreningen. Dele af kommunikationsudvalget er selvfølgelig uenige, fordi deres ide med et flot produkt fra starten af, var at vise vores engagement og være visuelt attraktive. Det kan ofte være svært for en forening af synshandicappede at sætte sig ind i hvad et simpelt stykke papir skal kunne gøre for vores forening. Produktet ville selvfølgelig henvende sig til vores samarbejdspartnere uden handicap, f.eks. medarbejdere på de forskellige institutioner, forældre og synskonsulenter. Der er dog på trods af kommunikationsudvalgets argumenter flertal for at finde en midlertidig løsning som vi nemt og hurtigt kan ændre, i takt med den udvikling der sker i vores forening.

Vi drøfter nu, hvordan vi kan gøre reklame for os selv, informerer og rekrutterer medlemmer. Vi er enige om at vi bør være mere ”aggressivt opsøgende”, og indfinde os alle de steder hvor unge med synshandicap er indblandet. Det være sig kurser på Refsnæs og instituttet, sommercamp på instituttet og konsulenternes stormøder. Vi taler også om at det kunne være en fordel at medbringe vores blade som vi kunne uddele til folk. De giver også et meget godt billede af, hvem vi er som forening. De videoer vi havde i tankerne hvor medlemmer skulle fortælle om deres forhold til forenningen er stadig ikke blevet til noget, da hende vi satte på opgaven ikke har givet nogen tilbagemelding. Søren melder sig til at lave videoerne eller i hvert fald hjælpe Anne med at få dem produceret og klippet færdig hvis det er nødvendigt. Vi vil gerne handle her og nu. Det har været en ide i mange år og nu må den føres ud i livet.

Vi ser fremad og Mads melder sig til at komme på ét af Refsnæs kurser og fortælle om foreningen. Anja melder sig til at optræde i tele handelshuset hvor hun ved der er mange synshandicappede medarbejdere og dér vil hun promoverer os. Derudover er der sommercampen på IBOS som Tine gerne vil markedsføre DBSU på, da hun selv planlægger at deltagee. Og så melder Søren ud, at der skal være en HOT messe den følgende weekend d. 21. september, som han synes vi skal deltage i. Det er en messe som fokuserer på de svagtseende mennesker med RP og deres særlige behov for lys. Der fremvises også hjælpemidler i forbindelse hertil. Ikke for at reklamerer for DBSU men for at højne vores egen viden om vores medlemmer og de omgivne muligheder der findes for blinde og svagtseende. Det er vigtigt at holde sig opdateret. Mie tilkendegiver at hun gerne vill deltage.

b) hjemmesiden:

Processen med at få den nye hjemmeside op at stå er standset fordi vores producer mangler svar på essentielle spørgsmål fra hjemmesideudvalget og de blinde og svagtseende som har meldt sig til at være testere for den nye hjemmeside. Men det viser sig, at der er sket en fejl for hjemmesideudvalget har ikke fået forespørgslen. Testerne af syntese og forstørrelsesprogrammer har heller ikke fået nogle opgaver endnu fordi grafikken bør være i orden før man kan teste siden med hjælpemiddelprogrammer. Vi foreslår at vores producer sætter hovedbestyrelsen på CC hver gang han skriver til hjemmesideudvalget, så der ikke sker et stop i processen igen. Vi vil trods alt snart gerne have vores hjemmeside klar.

Birgitte fortæller at hun ikke kan fjerne eller redigerer i opslag på hjemmesiden og det vil vi undersøge nærmere.

c) Ungdomsbladet

Da der har været to klager til hovedbestyrelsen over ungdomsbladet og vi selv har kunnet vurderer at der bliver brugt meget musik på bladet, som vil trække Kodaafgifter besluttede vi at indkalde Mark til et ekstra møde hos formanden i Valby, med FU. Mark har før lavet radio og derfor producerer han bladet på samme måde som han ville gøre det i liveradio. Det betyder at der spilles meget musik og at han gentager sig selv, så lytterne ikke behøver at spole tilbage. Til gengæld er lydkvaliteten fremragende og bedre end vi nogensinde har hørt det før. Mark var meget lydhør overfor kritikken. Det var vores indtryk at han var parat til at spille mindre musik, undersøge kodaafgifter på sine numre og finde ud af at klippe gentagelserne væk. Han var også skuffet over at medlemmerne ikke havde kontaktet ham selv direkte med klagerne og det er vi meget forstående overfor. Vi havde også bedt medlemmerne om at kontakte ham direkte så snart vi fik deres klage til HB listen, men det har de desværre ikke gjort.
FU holder fast ved at give Mark en chance. Hans blad er stadig under udvikling.

Tine er kontaktperson for ungdomsbladet og har forsøgt at skrive en mail til Mark om hvordan det går med bladet men han har ikke svaret hende. Det har før været et problem at få kontakt til redaktøren via mail, også da vi skulle indkalde ham til møde med FU. Mie, som før har haft succes med at kontakte Mark vil ringe til Mark og spørge ham om mail er en uhensigtsmæssig kontaktform for ham og hvordan han i såfald hellere vil kontaktes. For hvis han ikke er tilgængelig på mail, bør han ikke oplyse sin mail i kolofonen på bladet. Mie overtager midlertidigt posten som kontaktperson til ungdomsbladet. Thomas Dalgård har tilbudt sin hjælp i forhold til at redigerer og klippe bladet og Søren tilbyder yderliere sin hjælp i forhold til materialerne. Vi vil høre oktoberbladet og vurderer hans fremskridt.

d) børnebladet:

Tine har til gengæld godt kunnet få fat i Stine som skriver at det går rigtig godt med bladet efter hendes overbevisning. Hun mangler dog Featback fra både medlemmer og bestyrelser. Hun føler sig ikke sikker på at bladet er godt nok og derfor beder hun nu hovedbestyrelsen om at give hende en tilbagemelding. Vi kommenterer på bladet og der er næsten kun ros rundt om bordet.
Tine vil vende tilbage til Stine med meldingerne.

Mie som nu er kontaktperson for ungdomsbladet og tidligere har været det mens Jesper Knudsen var redaktør fastslår hvor vigtigt det er at samtlige medlemmer i hovedbestyrelsen hører både ungdomsbladet og børnebladet. Ellers har bestyrelsen intet belæg for at give kritik af de produkter der sendes ud til medlemmerne. Derfor foreslår hun at vi må holde hinanden op på at høre bladene på HB listen, eventuelt kan mødes med andre medlemmer og gøre det til en vane.

Det er generelt en udfordring for DBSU’s frivillige at give hinanden featback. Vi har alle sammen som mennesker et enormt behov for anerkendelse. Det er videnskabeligt bevist at man udfører sine arbejdsopgaver mere grundigt og effeektivt hvis man får skulderklap på vejen. Derfor må vi huske at rose hinanden for det arbejde vi hver især laver for foreningen.
E) nyhedsbrevet:
Der er deadline d. 14 oktober.

6. DBSU’s håndbog.

Den skulle efterredigeres og det aftaler Lene, Anders og Anja at gøre sammen, på tirsdag kl. 17.

7. regionerne:
a) region øst:

Regionen bruger ikke alle de penge de får tildelt og det er en bedrift uden lige, men vi bliver nødt til at bede dem bruge lidt flere. F.eks. ved at gøre brug af særtilbud ved museer. Grunden til de få udgifter er, at regionen holder mange endagsarrangementer, fordi det er deres indtryk at medlemmerne er mest tiltrukket af sådanne tilbud, da regionens medlemmer er fordelt på et lille areal. De har da også haft stor tilslutning til deres arrangementer. De vil efter hovedbestyrelsens opfordring nu forsøge at lave lidt større og længerevarende arrangementer der gerne må koste lidt mere. Det beløb regionen har fået er øremærket til dem og kan derfor ikke bruges på andet i foreningens budget. Hvis pengene ikke bliver brugt på det de var tiltænkt, vil vi generelt få et stort overskud i vores regnskab og måske ikke modtage de samme midler næste år.

Et bestyrelsesmedlem er netop flyttet til Ålborg sammen med sin kæreste som er formand i regionen og medlemmet anmoder nu om lov til at hende og formanden kan bruge fly som transportmiddel i forbindelse med møder, arrangementsplanlægning og deltagelse i arrangementer generelt. Regionen selv, argumenterer for, at medlemmet er meget aktiv og bevirker til at regionen kan køre rundt. Det er også vores indtryk i hovedbestyrelsen og vi mener ikke at det skal koste noget at engagerer sig i frivilligt arbejde. Desuden ved vi at ordningen i så fald kun ville vare indtil den næste generalforsamling i januar/februar hvor de to pågældende vil trække sig fra region øst og gå over til region vest. Derfor beslutter vi at godkende anmodningen. Det skal nævnes, at bestyrelsen desværre ikke kan vælge at bruge deres overskydende penge til at betale for disse flybilletter da vi har en transportpulje til regionerne, som er tiltænkt netop det.

Regionen planlægger en tur til glyptoteket, en tur i Lalandia og en julefrokost.
Et medlem i hovedbestyrelsen foreslår at regionen kan tage ind på Østre Gasværk og se forestillingen; ”Gasolin” og det foreslås også at de kan genoptage ideen med madarrangementer, som er en stor succes i region vest. Nina, som er repræsentant fra regionen tager det med videre.

b) region vest:

Det er ikke nogen hemmelighed at regionen har store kommunikative problemer, som har udløst intriger blandt medlemmerne. Det har betydet at det arbejde der trods alt laves i regionen, ikke imødekommes og anerkendes og der er stødt lavere tilslutning til regionens arrangementer. Der har endda været indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, men på falsk grundlag, så indkaldelsen frafaldt efterfølgende. Hovedbestyrelsen har tilbudt regionen sin hjælp, men de har ikke givet lyd fra sig. Der har ikke vist sig en repræsentant fra regionen på nogen af vores HB møder og vores suppleant, som også kommer fra region vest har heller ikke vist sig endnu. Derfor vil HB blot lægge afstand til konflikten og møde op til en forhåbentlig forsonlig generalforsamling, hvor problemerne kan blive udredt og region vest kan få en frisk begyndelse.

8. politiske visioner:
Vi har haft en generel drøftelse af foreningens fremtid

9. samarbejdspartnere
a) DBS (dansk blindesamfund):

FU skal holde møde med DBS den kommende onsdag.
Derudover ved vi, at DBS er i gang med en drøftelse af, hvordan dde kan læmpe deres medlemskriterier og tiltrække flere unge med synshandicap.

b) DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd):

Vi har indsendt vores ansøgning til tipsmidler, men vores revisor glemte at vedhæfte et bilag. Han opdagede det dagen efter og skyndte sig at sende det. Vi håber på det bedste.
DUF har indkaldt til kurset Refleks, som har fået stor ros af vores tidligere bestyrelsesmedlem Andreas Mailand, der deltog over flere omgange. Desværre ligger kurset i den weekend hvor vi skal afholde udvidet HB. Derfor har vi givet regionerne tilbuddet, men ingen af dem har responderet, hvilket vi synes er dybt ærgerligt. DUF er kompetente og det er vigtigt at bygge gode tillidsfolk så vi kan blive endnu bedre til at lave foreningsarbejde.

c) SUMH (Sammenslutningen af unge med handicap):

Anders, som sidder i bestyrelsen i SUMH fortæller hvad der PT foregår i SUMH.
En mærkesagsgruppe er begyndt at undersøge hvilke dele af BPA (brugerstyret personlig assistance) man kan inddrage i ledsagerordningen. På nuværende tidspunkt er dder nemlig mange ting, en ledsager ikke må foretage sig. De må ikke hjælpe med at sortere vasketøj, bære indkøbsposer eller (som det er gældende i nogen kommuner) heller ikke køre bil.

Der bliver afholdt et medlemsseminar fra d. 14. – 16. november, i hotel Anne-Lene i Gildeleje.
Seminaret skal handle om hvordan man får skaffet nye medlemmer og hvordan man får de passive medlemmer til at blive aktive i foreningen og måske endda påtage sig frivilligt arbejde.

Projektet Rækværk, som indtil videre har været en stor succes drager nu mod nye højder og vil inkluderer erhvervsakademier i deres arbejde. Susanne Berg, som også er et medlem af DBSU sidder i SUMH’s sekretariat er projektmedarbejder på projektet Rækværk.

Ugandaudvalget arbejder videre, de har besøgt landet i sommers og haft nogle livsbekræftende oplevelser som de kan arbejde videre med. Nepaludvalget er desværre ved at blive lukket fordi der ikke sker nogen udvikling i udvalget. Man har i stedet for valgt at fokuserer på et andet land.

Sidst men ikke mindst er der snart grillaften .

Mads Brix Baglund som er formand for SUMH, har indkaldt os til et møde som vi gerne vil deltage i. Vi beslutter at det bør være Nadia som formand der deltager i mødet og et bestyrelsesmedlem som bliver Mie.

FAKTA:
vi betaler ca. 1600 kr. for vores medlemskab af SUMH som forening. Men man kan sagtens som privatperson deltage i ét af SUMH’s arrangementer. SUMH har så stor gennemslagskraft fordi de er 12 medlemsorganisationer og naturligt bliver indkaldt til møder med ungdomspolitiske organisationer og andre vigtige partnere.

Et medlem af hovedbestyrelsen spørger om SUMH kan være behjælpelig med sager der angår at få scannet papirer i hjemmet, eller få bevilget taxakørsel til og fra job eller arbejde, såfremt der er vejarbejde eller andre lignende forhindringer i en periode. Anders svare at man kan fremlægge en sådan problemstilling på repræsentantskabsmødet hvor bestyrelsen så vil lave en afstemning om de indkomne forslag og udvælge to som mærkesager det følgende år.

d) SUN:

Vi har modtaget en mail fra Josefin Bergstrand som er sekretær for US (Unga Synskadade) i Sverige. Hun har været involveret i arbejdet med SUN og Sverige stiller nu et forslag om at ændre strukturerne fuldstændigt i SUN. De foreslår at SUN lægges ind under NSK (Nordisk komité) ligesom NKK (nordisk kvindekomité). Derudover inviteres vi til nordisk komités stormøde fra 1. – 2. oktober i år. HB drøfter mulighederne og synes det er en god ide, da SUN i mange år har været passivt. Mie og Tine vil udarbejde et svar til Josefin og få det sendt inden deadline på mandag. Vi vil også tilføje en bemærkning om, at grunden til vores afslag på at deltage i stormødet er, at det ligger på en hverdag. Vores bestyrelsesmedlemmer har næsten alle studie eller arbejde som forhindrer dem i at stille op. Det er præcis den samme problematik som vi ser hos DBS.

e) forældreforeningen:

Der har hersket lidt tvivl om, hvem der var repræsentanter fra DBSU men det fastslås nu, at det er Mikael Krarup og Christina Munkesø. Næste weekend er der kursus i forældreforeningen og i næste uge har Nadia et møde med Claus Sørensen som er formand for forældreforeningen. Claus har mange ideer som HB desværre ikke har ressourcer nok til at imødekomme. For eksempel foreslår han at vi sætter fokus på, at de unge mellem 17 og 19 år kan komme på sprogrejser. Sådan at vores udenlandsrejser bliver læringsrejser. Vi mener at det er en sag for interessegruppen og vi vil gerne hjælpe med at arrangerer og støtte økonomisk. Vi håber også på at børneudvalget kan blive inddraget mere i forældreforeningens mange gode ideer.

10. diverse råd og udvalg:
a) bestyrelsen på blindeinstituttet.

Andreas som sidder som repræsentant for DBSU i bestyrelsen vil gerne høre HB’s holdning til det nationale ressourcecenter som er et omdiskuteret emne i mange synsfaglige kredse men i den grad også i IBOS. For én af de betydninger vi ser er f.eks. at når en synshandicappet borger ønsker at komme på blindeinstituttet, skal han rette henvendelse til kommunen, hvorefter kommunen retter henvendelse til VISO som skal indkalde borgeren til en visitation. Hvis de vurderer at borgeren er berettiget og har behov for opholdet kan de sende en afgørelse tilbage til kommunen som kan gå videre med sagen. Det er derudover vores indtryk at VISO ikke har de rette kompetancer til at vurderer disse sager.

Instituttet får heller ikke objektive midler mere, hvilket betyder at nogle af de gratisydelser instituttet kan tilbyde forsvinder. F.eks. mentorordningen og socialrådgivning.

Det er svært for os at vurderer hvad vores klare holdning til problemstillingen er, da den indeholder så mange detaljer og emner. Vi har brug for en specificering, f.eks. et forslag til en ændring eller en specifik sag vi kan støtte eller male til jorden.

b) brugerrådet ved rådgivningen på IBOS

Anders og Susanne Pedersen er repræsentanter her og de kan fortælle at der er kommet en ny leder for rådet ved navn: Christina Bråsbøl. De har haft en generel snak om hvad der hidtil er sket i rådet og har arbejdet med forventningsafstemninger. Ellers intet at bemærke.

c) Det synsfaglige råd ved Synscenter Refsnæs.

Anders har været indkaldt til møde i maj hvor han desværre ikke kunne deltage. Men deltager i næste møde i november . Ellers intet at bemærke.

d) VIHS (videnscenter for handicap og socialpsykiatri):
Bent Nygård som er leder af projektet skulle have sendt os en mail, men den har vi ikke modtaget. Vi følger op på problemet og kontakter ham igen.

e) Symdanmark :

Søren fortæller de triste nyheder om hvad der er ved at ske på det synsfaglige område.
Da kommunerne er i gang med en sparerunde ansætter de ukvalificerede folk på poster som de slet ikke har kompetancer til at varetage. Og de ansætter folk til at varetage opgaver som 2 eller 3 medarbejdere før varetog. F.eks. er synskonsulent ikke en beskyttet titel så nogle kommuner har besluttet at ansætte eksempelvis social og sundhedshjælpere i rollen som synskonsulenter til en langt lavere løn. De tilbageblevne synskonsulenter får opgaver indenfor mange forskelige områder, som de ikke har arbejdet med før. F.eks. en konsulent der før har haft med unge at gøre, skal nu både varetage, ungeområdet, voksenområdet og ungdomsområdet og skal dække over et større areal end sædvaneligt.

Derudover kan det nævnes at kommunerne træffer beslutninger som det i virkeligheden var instituttet der skulle træffe.

f) børneudvalget:

Udvalget er lidt passivt og der er desværre nogle bestyrelsesmedlemmer som er blevet valgt ind i udvalget selvom det ikke var deres højeste ønske. Vi mangler stadig svar fra region øst om hvem der vil være med i udvalget dér. Lene melder sig til at lave et budget til miniefterårsferien sammen med Mads.

11. politiske aktiviteter:
a) integrationsudvalget

Det er Søren og Anja der har meldt sig ved denne post og siden der ikke er sket noget i udvalget vil de nu kontakte Torkild Olesen, med en dato hvor de kan mødes.

b) Fællesudvalget :

Lene og Nadia sidder som repræsentanter ved dette udvalg og de har et møde med interessegruppen d. 10. oktober, lige før interessegruppens generalforsamling. Sidste år blev det besluttet at der skulle etableres et arrangement om sociale rettigheder. Mie blev spurgt om hun ville være med til at planlægge dette arrangement, da hun er begyndt på socialrådgiveruddannelsen og har interessen for det. Og det har hun sagt ja til. Dog behøver hun ikke at deltage i dette møde.

Der stilles nu spørgsmålstegn ved, om ikke det var mere relevant at lave en studerendes konference som man har gjort de andre år, når der er startet så mange unge på videregående uddannelser i år. Det foreslås også at lave et arrangement for de ældste folkeskoleelever, måske i samarbejde med forældreforeningen. Det skulle handle om, hvordan forældre har det med at tage de unges opgaver på sig, mens de stadig bor hjemme og pludselig skal de ud og tage ansvar selv. De ved måske ikke engang hvilke opgaver deres forældre har udført for dem og det er vigtigt de bliver klar over hvad der forventes af dem. Derfor kunne arrangementet også godt være delt op i to dele. Ét for de unge og ét for forældrene, simpelthen om at flytte hjemmefra.

12. afholdte arrangementer:
a) turen til Prag:

Nadia og Lene var med på turen og roser den højt. Det forlyder at man: ”fik meget for pengene”. Og lydindslaget som fulgte, hvor Stine fulgte turguiden med sin mikrofon som kom på den sidste udgave af børnebladet, gav også et indtryk af hvor indholdsrig turen har været.
Arrangørerne har også fået nogle gode kontakter i buschaufførerne, som gladelig ville køre for DBSU en anden gang. De havde, som det lyder på børnebladsindslaget oplevet turen som livsbekræftende.

b) Laugelejren:

Det betød meget for forældrene at lejren foregik i Laugesens have, så de kunne have stedet for sig selv.
Det har været en positiv oplevelse.
der bliver stillet et spørgsmål om, om det kunne være en ide at inviterer folk med andre handicaps ind i Laugelejren for at trække flere deltagere. Men vi mener stadig at kraget må være at man har et synshandicap. Laugesens have har dog indvilget i at give os et andet tilbud, hvor det bliver billigere for os jo flere der deltager. Og det er et fremskridt, da vi sidste gang kom til at betale for en masse mennesker der slet ikke var tilstede. Der er låning på denne ordning de næste 2 år. Der er kommet et underskud fra Laugelejrens afholdelse på ca. 22.000. Kristina, som arrangerede det i år, har meldt sig tvivlende på, om hun ville arrangerer det igen.

Søren og Thomas som også har været arrangører vil dog gerne motiverer folk til at prøve at arrangerer det, og tage ud og besøge det. Selv hvis man ikke er arrangør er det givende og komme ud og se hvad arrangementet betyder for de unge. De har endda også tilbudt at lave en lille Laugehåndbog der skal beskrive hvordan man arrangerer lejren.

Der har været et kritikpunkt der lød på, at invitationen kom for sent ud.
Der har også været en løs snak om, om lejren skulle kaldes noget andet.

I år bliver det Nadia og Anja der arrangerer det. Der skal søges SOMI midler men de er ikke blevet frigivet endnu. Sidste år blev de frigivet d. 28. oktober. Ingen af de to har prøvet at gøre det før, men de allierer sig med Birgitte som er godt inde i stoffet og f.eks. ved hvordan man skal formulerer aktivitetsbeskrivelsen. Deltagerbetalingen skal sættes op til 2000 kr. er det blevet besluttet.
Mads melder sig på falderebet til være medarrangør.

c) Nordic Camp:

Anders og Nina var med på turen og kan bekræfte at det har været en god tur.
I Islands navn, var alle aktiviteterne udendørs. De vandrede og sprang ud fra klipper og red på islandske heste. Der var fart på, så der var ikke ret meget fritid på turen. Eythor som arrangerede Nordic Camp for første gang blev rost for resultatet. Dog er der ét kritikpunkt, som lyder at Danmark kun havde én hjælper med og det var et problem i lufthavnen. Man havde ellers bedt Ditte om at bestille ekstra service i lufthavnen men det blev aldrig gjort. Det må ikke ske en anden gang. Derudover havde én af deltagerne fra Norge meldt fra, og derfor blev danskerne tilbudt en ekstra plads da de havde venteliste.

13. Kommende arrangementer:
a) sæt mig fri:

Det er igen region vest der står for skud og stamstedet vil være Århus. Vi står for at leje lokalerne i Århus og det går vi i gang med.

b) miniefterårsferie:

Marianne og Stine står for at arrangerer det i år, men de har meldt ud at det nok bliver sidste gang de arrangerer det. Mark og Stine (bladredaktørerne) har spurgt om de må deltage i arrangementet. Vi har besluttet, at hvis de deltageer, må deres udgifter blive trukket af deres bladkonto.

c) Horrornights:

Anne og Mie er godt i gang med at arrangerer og har fået 7 tilmeldinger indtil videre. Deriblandt 3 der er under 15 år. Det havde de ikke forudset, men har valgt at tage udfordringen op. Derudover har der været fejl i invitationen på hjemmesiden og det skal rettes.
Ellers går planlægningen fint.
14. hjælpere:

Anders Boholt har skrevet til hovedbestyrelsen flere gange og klaget over at der ikke er nogen information om hvad det vil sige at være hjælper i DBSU og hvordan man kan blive det. Hovedbestyrelsen har desværre ikke reageret på hans henvendelser, selvom vi alle sammen giver ham ret. Vores fokuspunkt har ligget et andet sted. Der er åbenbart mange folk derude som ønsker sig at være frivillig og så er det at være hjælper i vores organisation jo en god mulighed.
Der skal være en generel information om hvad der kræves, samt et link til den video som instituttet har lavet der giver et godt billede af hvad hjælperens rolle er, der skal stå noget om kravet til børneattester og så kontaktinformation til foreningen. Mie melder sig til at skrive denne information med udgangspunkt i den information der står i bestyrelseshåndbogen. Hjemmesideudvalget vil hjælpe til med, hvordan videoen kan komme ind på hjemmesiden og ligge. Søren vil være Mie behjælpelig med det tekniske.

15. eventuelt:

Et hovedbestyrelsesmedlem spørger efter referatet fra evalueringsmødet, Anja og andre der har meldt sig som arrangører har sagt at det ville være givende at få lov at læse dette referat.

Vi roser Birgitte for hendes knivskarpe opmærksomhed. Hun har udredet gamle opgaver som ikke er blevet gjort og fulgt op på problematikker hurtigt og effektivt.

Færdigheder

Indsendt den

12. september 2014