Vælg en side

Referat af BM den 22. Februar 2014

Deltagere: Mikael, Anders, Nina, Susanne, Gustav og Christina
Deltog ikke: Jens Christian

1. Velkomst.
Mikael byder velkommen til mødet.
2. Ordstyrer/mødeform.
Vi aftaler at vi mødes og holder fysiske møder primært. Vi snakker om at holde 4-5 møder i løbet af året.
3. Referater, hvem og på hvilken måde (turnusordning)?
Vi aftaler at referatet skal være færdigt 14 dage efter mødet. Derefter skal det sendes ud til bestyrelsens medlemmer, som har en uge til at godkende det, inden det bliver sendt videre til Ditte/kontoret. Vi er enige om, at hvem der skriver referatet skal gå på turnusordning. Susanne melder sig frivilligt til at skrive referat til næste møde, Anders og Nina er referenter til de kommende møder.
4. Kommunikation, hvad fungerer for hvem?
Mikael får ros af Anders for sin gode kommunikation over mail, han er meget tilfreds med at der er hurtig respons fra formanden på mailinglisten. Alle er enige om at mail fungerer fint. Mikael lover at ringe til Jens Christian, så vi kan høre, hvorfor han ikke er dukket op i dag, han har nemlig ikke meldt afbud til mødet. Vi snakker om at sende telefonlisten ud på mail igen, så vi kan ringe til hinanden.
5. Økonomi.
Christina oplyser at general forsamlingen i region øst har kostet 1.830,95 kr. og vores budget hedder nu: 51.669,05 kr. til arrangementer til resten af året.
6. Arrangementer.

Nedenfor er en liste over de arrangementer vi vil forsøge at få gang i. Vi ved at der er mange arrangementer på, men vi er også klar over at der helt sikkert er nogle der ikke bliver til noget, så vi tænker at det er fint at have en liste vi kan gå efter.

Gustav foreslår spilaftener/ fredagscafe ca. en gang om måneden. Konceptet er at man skal leje et lokale og spille nogle spil samt drikke nogle øl. Gustav og Ulrik er arrangører på det.
Smykke og parfumefremstilling (Anne Sofie) Mikael kontakter Anne Sofie omkring arrangementet, da det var hende der foreslog det på GF, måske har hun nogle kontakter i den branche.
Byvandring, Glyptoteket, kanalrundfart – Gustav og Marianne og Nina er arrangører på det – Vi snakker om at planlægge det i løbet af foråret. Nina har Mariannes telefon nummer.
DR byen/radio-rundvisning – Anders og Mikael er arrangører på dette – vi snakker om at det evt. kan ligge i efteråret
Grøn koncert 27. juli i København inkl. Elastikspring – Christina og Susanne er arrangører på dette.
Madklub evt. Dark Waiter – Christina er arrangør på dette. Christina foreslår at første tur skal gå til Bones i Roskilde.
Ølfestival – Lene og Nina er arrangører – Nina kontakter Lene for at finde ud af hvad hendes plan præcis er med dette arrangement, da det var hende der foreslog det til generalforsamlingen. Vi vil gerne se et forslag til budget da vi godt kan være lidt nervøse for om det bliver et meget dyrt arrangement. Nina tager fat i Lene.
Gør-det-selv-kursus – Christina, Susanne, Anders er arrangører på det – Vi vil prøve at tage fat i Silvan, fordi de har gør-det-selv kurser.
Dyrepasserskolen – Susanne og Anders er arrangører – Susanne har en kontakt til en på en skole med en masse dyr, måske vil han give en rundvisning. Arrangementet skal være både for børn og voksne.
Idrætsweekend – Gustav, Mikael og Christoffer er arrangører på dette. Det skal være en weekend hvor man får lov til at prøve forskellige idrætsgrene.
Ridearrangement – Christina kontakter Christel fra Digelsgården for at høre om det er noget der kan lade sig gøre.
Kør bil – Christina og Anders og Nina er arrangører – Christina skal have fat i sin morfar som er kørerlærer for at høre om han kender nogle der ville kunne hjælpe os med det.
Julefrokost – Susanne og Jens Christian og Gustav er arrangører – Dette arrangement skal ligge sidst på året.

Hvis vi løber tør for arrangementer så kan vi kigge på Vikingeskibsmuseet/Lejre som Peter foreslog til generalforsamlingen. I første omgang lader vi dog det ligge, da vi har mange andre gode arrangementer.
7. Næste møde, fysisk eller skype?
Vi aftaler at næste møde skal holdes hos Anders, mandag d. 12. maj kl. 18. Der kan dog komme ændringer, hvis det ikke passer ind.
8. Eventuelt.
Hvem deltager i det første HB møde?
Susanne tager det første HB møde. Vi snakker om at det også skal gå på turnus hvem der deltager.
Christina og evt. Susanne vil gerne deltage i udvidet HB til november.
Mikael takker for god ro og orden.

Nivå, 6/3 2014

Færdigheder

Indsendt den

22. februar 2014