Arrangementer

Region Øst - Varm på Is

Dato:
Torsdag d. 28. marts 2019 kl. 18:30 til Torsdag d. 28. marts 2019 kl. 00:00
Sted:
Hvidovre
Pris:
50.00 Kr.
Beskrivelse:

Varm på is

Dette var titlen på et populært tv-program fra 00'erne. Nu vil DBSU Region Øst gentage succesen for jer. D. 28 marts byder vi på en kold, men forhåbentlig sjov aften, hvor I får muligheden for, at finde din indre skøjteprins eller prinsesse frem, i hyggeligt samvær med andre. Om du er en hvirvelvind på isen, eller om du aldrig har prøvet kræfter på skøjter før, spiller ingen rolle, så længe du husker at medbringe dit gode humør. Du vil have mulighed for at få hjælp på skøjtebanen, af en hjælper, hvis der er behov for det.

Efter du måske er blevet en smugle forfrossen på isen, vil foreningen byde på en varm drikkevare efter eget valg.
Det koster blot 50 kr. at deltage, og leje af skøjter er inkluderet i prisen. Beløbet skal indbetales ved tilmelding til mobilepay 44320 eller konto 6708-1721110

Arrangementet finder sted torsdag den 28 marts kl. 18:30 i Frihedens Idrætscenter, i Hvidovre. Adressen er Hvidovrevej 446 2650 Hvidovre kl. Der vil selvfølgelig være mulighed for fællesopsamling fra nærmeste station, praktiske oplysninger følger ved tilmelding.

Er dette arrangement noget for dig, skal du tilmelde dig på mailadressen: tilmelding@dbsu.dk eller på telefon: 71710223 senest den 14 marts.

I tilmeldingen skal du oplyse følgende:
Navn og telefonnummer. Hvilket niveau du skøjter på, samt om du medbringer egne skøjter. Ønsker du at leje skøjter bedes du også oplyse din skostørrelse. Derudover bedes du oplyse, om du ser godt nok til at skøjte selv, eller om du behøver en hjælper. Til sidst skal du oplyse om du har et ledsagerkort, af hensyn til eventuel handicaprabat.
Har du spørgsmål til arrangementet, kan arrangørerne kontaktes på telefon: 21173771 eller 60606357.
Vi glæder os til at se jer til et brag af et skøjteløb.

Iskolde hilsner fra arrangørerne Andreas Jensen og Sofie Monggaard.



Tilbage til oversigt