Arrangementer

Region Vest: Kunst på opkald - Sjæl og balance

Dato:
Onsdag d. 10. april 2019 kl. 16:00 til Onsdag d. 10. april 2019 kl. 19:30
Sted:
Pris:
Gratis!
Beskrivelse:
Onsdag den 10. April inviteres i med på en intim oplevelse i Syddjurs kommune i samarbejde med kunstpartiet!
Vi har 10 pladser, men men men... For at være med, skal man være +20 år og kunne bevæge sig! Arrangementet afholdes på Kulturhotellet, Hovedgaden 10, 8410 Rønde.

Vi forventer at køre med bus 122 kl. 14.47 fra Århus busterminal medmindre vi finder anden transport muligheder, så hvis eneste udfordring er transporten, så skriv til kontoret herom!!

Vi ved det kan være svært, men håber at i kan finde tid i jeres hverdag til en intim oplevelse med DBSU! Arrangementet starter kl. 16 til 19.30 og er HELT gratis! Tilmelding sker på tilmelding@dbsu.dk eller tlf. 71710223, du skal være tilmeldt senest Mandag den 1. April kl. 14! Der kan være deltagere fra Midtpunktet Rønde, så der er risiko for at møde udefrakommende som ikke nødvendigvis har et synshandicap!

I vil blive introduceret til såkaldte skinsuits (heldragter), musik og taktil sansning. (Hvis du ikke føler dig tilpas i disse skinsuits vil de ikke blive brugt).

Hvor kommer det fra?
Baseret på en praksis som Giuseppe L. Bonifati startede på, at udvikle under hans ophold i Cité des Arts i Paris 2015. Sidenhen har denne praksis rejst rundt med ham. Han har brugt det som en træningsteknik i/og sammen med forskellige miljøer/grupper. Det har været alt fra studerende og skuespillere til personer med fysiske og psykiske problemer.

Hvad skal der ske?
Til workshoppen vil der arbejdes med alternativer til at kunne kommunikere og skabe relationer. En kunstnerisk måde til at finde sandheden og arbejde udenfor rammerne af deltagernes mentale eller fysiske problemer/begrænsninger. Vi håber at det vil kunne give deltagerne nogle indsyn som kan motivere og virke opløftende. Som deltagende skal man være klar til andre menneskers berøring - der arbejdes med taktil kommunikation.

Workshoppens forløb:

1. time : Intro

2. time: (Omklædning) Opvarmning, dans og øvelser

3. time: Taktile øvelser
Deltagerne vil blive sat overfor hinanden to og to. Hvert femte minut vil den ene så rykke sig til siden så alle møder hinanden. Denne sidste del af workshoppen vil være hvor deltagerne kommunikere med taktil øvelser.

Håbet er at der gennem øvelserne vil ske en “genopstand” af sanser, som deltagerne ikke længere oplever pga. deres begrænsninger.

Ideen bag at bruge skinsuits er for at de synsbesværede/blinde deltagere kan prøve at øge deres taktile oplevelser - det udelukker dog ikke de andre for ikke også at kunne skærpe deres sanser ved hjælp af disse skinsuits.

Projektet 'Kunst på Opkald' er støtte af Syddjurs Kommune og Regionen samt mange andre.

Håber vi ses!
Kenneth Schack Banner - 29923325
og Marlene Jørgensen - 30685676



Tilbage til oversigt