Arrangementer

Region Øst - Generalforsamling

Dato:
Lørdag d. 2. februar 2019 kl. 13:00 til Søndag d. 3. februar 2019 kl. 00:00
Sted:
Vanløse
Pris:
100.00 Kr.
Beskrivelse:
Invitation til generalforsamling og julefrokosterstatningsfest i region øst.
 
Kære medlem.
 
Tiden nærmer sig; inden længe er det tid til generalforsamling 2019.
Det vil foregå d. 2. februar fra kl. 13 i Vanløse.
Her skal vi hører lidt om året der er gået, samt planlægge regionens fremtid for det kommende år.
Det er her, du har mulighed for at bidrage med dine gode idéer til,, hvilke aktiviteter regionen skal have på dagsordnen i 2019.
Det er også her, der er åbent for vedtægtsændringsforslag – har du et vedtægtsændringsforslag, skal dette sendes til oest@dbsu.dk senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Derudover skal vi have sat en ny bestyrelse, og her er følgende poster på valg:
Kassere for to år.
2 menige bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
1 til 2 suppleanter for 1 år.
Revisor + revisorsuppleant for 1 år.
Overvejer du mon at stille op til en post? Det håber vi, for vi vil så gerne have dig med.
 
Skal vi så bare gennem alt det formelle, og så ellers hver til sit?
Nej! Naturligvis skal vi ikke det.
Vi i bestyrelsen beklager dybt, at vi kom til at snyde jer for en julefrokost i år, og det vil vi gerne kompensere for.
Så når vi er færdige med selve generalforsamlingen, og har gjort et fantastisk stykke arbejde, belønner vi os selv ved at holde et brag af en fest.
Vi skal spise lækker mad, samt drikke og danse så meget, vi har lyst til, og når du har fået nok, vil der være hjælpere til at følge dig til Vanløse station.
Hvis du bor for langt væk, og ikke lige har en sød ven i nærheden, du kan sove hos, er det muligt for dig at overnatte i lokalet. Hvis du ønsker dette, skal det oplyses ved tilmelding.
Bemærk at du IKKE kan deltage i festen uden at deltage i generalforsamlingen.
 
Som altid er det gratis at deltage i generalforsamlingen. Deltagelse i den efterfølgende fest koster 100 kr.
 
Du tilmelder dig som altid ved enten at
Sende en mail til tilmelding@dbsu.dk
Gå ind på DBSU.dk og udfylde tilmeldingsformularen.
Ringe til kontoret på 71 71 02 23.
 
Ved tilmelding skal du oplyse:
Om du deltager i festen bagefter; herunder også om du ønsker at overnatte i lokalet.
Om du ønsker at deltage i opsamling på Vanløse st, eller om du selv finder ud til Kathrinedalsvej.
 
Tilmelding skal ske senest 19.01.
Du kan godt tilmelde dig generalforsamlingen efter denne dag, men da vil det ikke være muligt at deltage i festen.
 
Har du spørgsmål, så kontakt os endelig på oest@dbsu.dk
 
Vi glæder os til at se dig.
 
Mange hilsener arrangørerne
Victor Sørensen, Nicklas Panton og Cathrine Honoré

Tilmeldingsformular:

Navn:

Email:

Telefon:

Besked:





Tilbage til oversigt