Arrangementer

Landsarrangement - Lalandia

Dato:
Torsdag d. 8. november 2018 kl. 00:00 til Søndag d. 11. november 2018 kl. 00:00
Sted:
Lalandia Billund
Pris:
500.00 Kr.
Beskrivelse:
Lalandia

Måske var du med sidste år, måske har du hørt rygtet om at det var alletiders arrangement. Måske vil du gøre alt for at nå at få en plads på dette års Lalandiatur!
Igen i år invitere DBSU og Forældreforeningen vores medlemmer til en miniferie i Lalandia.
Turen er for hele familien og for unge medlemmer af DBSU, hvor vi kan møde hinanden og komme hinanden ved. Udover det skal vi selvfølgelig prøve alle Lalandias aktiviteter, bade, lege, have konkurrencer, lave mad sammen, hygge osv.
 
Vi lejer 8 hytter med plads til 8 personer i hver hytte. I hver hytte er der fire soveværelser med hver to senge, opholdsstue, køkken, bad, sauna og spabad. Vi vil sammensætte hytterne således at børnefamilier kommer til at bo sammen og de unge kommer til at bo i hytte sammen med en hjælper. Hytterne vil dog stadig være ved siden af hinanden, så der er rige muligheder for socialt samvær på tværs af hytterne. Både DBSU og LFBS har lejet 4 hytter hver, så derfor er der begrænsede antal pladser. Hvis der viser sig at være for mange tilmeldinger, opretter vi en venteliste.
Det detaljerede program er endnu ikke fastlagt, men vi vil lave aktiviteter, hvor alle kan mødes og hygge sig sammen.
Så er du til vandplask og socialt sammenværd, så tilmeld dig/jer nu og find badebukserne frem.

Dato og sted
Arrangementet kommer til at foregå fra d. 8.-11. november 2018 i Lalandia Billund.

Pris for arrangementet
I år er der differentierede priser afhængig af, hvilken forening man er medlem af.
Er man medlem af LFBS koster turen 750 kr. for voksne over 18 år og 500 kr. for børn. Hvis man er medlem af LFBS har man mulighed for at tage sine forældre og søskende med.
Er man medlem af DBSU koster turen 500 kr. for voksne og 250 kr. for børn. På grund af begrænsede pladser vil der for DBSU være fortrinsadgang for unge under 20 år og forældre med børn.  Prisen dækker ophold og forplejning, indgang til badeland og de aktiviteter som vi planlægger. De deltagere, der er medlemmer af DBSU, kan få deres transportudgifter dækket af DBSU; dog kun for udgifter svarende til billigste offentlige transport, og kun for DBSU medlemmernes egen transport.

De praktiske oplysninger sendes til de tilmeldte når datoen for arrangementets start nærmer sig.
DU/I skal tilmelde Jer på tilmelding@dbsu.dk senest den 1. oktober 2018.
Bedste Lalandia hilsen
Fra LFBS og DBSU
Thomas, Nils Bo, Christina og Søren

Tilmeldingsformular:

Navn:

Email:

Telefon:

Besked:





Tilbage til oversigt