Arrangementer

Landsarrangement - gamerweeekend

Dato:
2018-06-08 00:00:00
Sted:
Århus
Beskrivelse:
Invitation til Gamerweekend.
Er du til computerspil, chips og cola? Kan du lide at være længe oppe og spille computerspil langt ud på natten sammen med nye og gamle venner? Så er dette arrangement lige noget for dig.
 
Fra fredag aften d. 8. til søndag morgen d. 10. juni byder dbsu velkommen til en hel weekend i lydspillenes forunderlige verden. I løbet af weekenden vil der være masser af audiogames, pizza, chips, sodavand, sejershyl og råben fra engagerede nørder, pizza, gråd fra dine modstandere, når du vinder over dem pizza og pizza.
 
Hele weekenden er selvfølgelig uden forældre, da der desværre ikke er plads til dem. Det beklager vi selvfølgelig meget. Men der er selvfølgelig plads til, at du kan tage dit ynglingssovedyr med og skrive en ”Nu er jeg fremme, og jeg er ikke død i nu”-besked til din mor.
 
Ud over alt det ”kedelige” vi skal lave, så vil der være et spændende oplæg omkring audiogames, hvor vi blandt andet skal høre hele historien bag lydcomputerspil, og om hvilke muligheder, der findes i dag.
 
Det hele vil finde sted I Trige Ungdomshus, som ligger i en forstad til Aarhus.
 
Hvordan kommer jeg dertil?
Der vil være fælles transport fra Aarhus banegård og ud til Trige Ungdomshus. Vi skal nok også sørge for, at du kommer på det rigtige tog hjem igen. Du skal bare sørge for at komme på et tog mod Aarhus og finde et, som kører den anden vej.
 
Hvordan tilmelder jeg mig, og hvad skal jeg oplyse?
 
Tilmelding skal ske senest den 25. maj ved enten at sende en mail til tilmelding@dbsu.dk, ringe til Ditte på 71710223 eller igennem dbsu's hjemmeside.
 
Du skal oplyse:
Om du vil med fællestransport fra hovedbanegården i Aarhus eller om du selv finder ud til Trige Ungdomshus.
Om du har nogle særlige kost eller medicinhensyn, vi skal være opmærksomme på. Dette er specielt vigtigt, at du informere os om, så vi kan tage hensyn.
Hvad koster det?
Deltagerbetaling er på en flad 50’er og vi minder om, at du kan få transportudgifter refunderet, husk blot at indsende dokumentation for dine rejseudgifter til kontor@dbsu.dk senest 14 dage efter arrangementets afholdelse.
 
Men hvis jeg har brug for ekstra hjælp?
Det er som altid muligt at søge om en personlig hjælper, hvis du har behov, som vores hjælpere ikke kan dække.
Denne ansøgning skal du sende til forretningsudvalget:
fu@dbsu.dk, senest en uge før tilmeldingsfristen. Hjælperen tilmeldes herefter sammen med dig selv.
 
Hvis en af jer alligevel kunne tænke jer at få en af jeres forældre med som hjælper, må I gerne oplyse om det så hurtigt som muligt.
 
Praktiske oplysninger modtager I senere, efter tilmeldingsfristen er udløbet.
 
Så spænd hjelmen og kom med til en hæsblæsende weekend.  
 
Vi glæder os til at se din tilmelding og møde dig.
 
De mest nørdede hilsner fra arrangørerne
Søren Jensen, Søren Uhrenholt og Thomas Dahlgård



Tilbage til oversigt