Arrangementer

Landsmøde 2018

Dato:
2018-03-30 00:00:00
Sted:
Fuglsangcentret, Fredercia
Beskrivelse:

Invitation til DBSU’s landsmøde 2018.

 
Så nærmer tiden sig atter engang dbsu’s årlige landsmøde. I år finder det sted i weekenden fra fredag d. 30. marts til søndag d. 1. april traditionen tro på Fuglsangscenteret i Fredericia. Det er her, at du har mulighed for at møde en masse af foreningens medlemmer, og møde både nye og gamle bekendtskaber.
 
Fredag aften umiddelbart efter ankomsten vil der være aftensmad samt rundvisning for dem, der måtte ønske det.
Lørdag formiddag får du som altid mulighed for at møde vores samarbejdspartnere. Det vil foregå på samme måde som sidste år, dvs at hver samarbejdspartner får en stand, så du kan gå rundt og høre nærmere om dem der interesserer lige netop dig. Lørdag eftermiddag bliver rigtig spændende, da vi alle skal op af stolene og have en aktiv pause fra mødet. Ligesom sidste år vil der være mulighed for at prøve kræfter med forskellige danse, selvfølgelig med vejledning og opbakning fra gode instruktører. Hvis dans ikke lige er dig, vil der desuden være mulighed for at komme med på ”walk and talk.” Om aftenen skal vi have fest med lækker mad og taler, så her er det med at huske det fine tøj. Der vil igen i år være åben scene umiddelbart efter middagen, så går du med en sangfugl eller komiker i maven, så bare giv den gas! Der vil dog i år ikke være natmad, livemusik, og bar i festlokalet, men fuglsangcenterets bar vil selvfølgelig være åben hele aftenen.
 
Søndag skal vi have valg til den næste hovedbestyrelse. Denne gang skal der vælges en ny formand, en ny kasserer, samt to bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter.
 
Vi skal gøre opmærksom på, at der under hele landsmødet er mødepligt (hvis mødepligten ikke overholdes vil det medføre en bøde.) Desuden forbeholder vi os retten til om nødvendigt at ændre på dette meget foreløbige program inden landsmødet.
 
Eventuelle vedtægtsændringsforslag skal være indsendt til kontoret senest 14 dage før landsmødets start, dvs fredag d. 16. marts 2018.
 
Landsmødet koster 200 kr, hvis du tilmelder dig inden d. 1. februar. Herefter stiger deltagerbetalingen med 100 kr til kr 300. Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. marts. Deltagerbetalingen inkluderer selvfølgelig fuld deltagelse i hele landsmødet, samt ophold og god mad på fuglsangcenteret.
 
Ønsker du at tilmelde dig, skal dette gøres på mail: tilmelding@dbsu.dk, på tlf. 71710223 eller på hjemmesiden dbsu.dk.
 
Ved tilmeldingen skal du oplyse følgende:
Om du er medlem af DBS
Dit cpr nummer.
Om der er en bestemt person, du ønsker at dele værelse med.
Om der er nogen særlige hensyn, der skal tages til dig, fx kost e.l.
Om du medbringer førehund.
Om du ønsker at deltage i fælles transport (hvilken station du i så fald står på, eller om du bare ønsker at deltage i busturen fra Fredericia banegård)
 
Personlige hjælpere:
Det er muligt at få en personlig hjælper, hvis du har behov, som vores hjælpere ikke kan imødekomme. Denne hjælper vil kun være aktiv, når deltageren har behov for det. Hvis du ønsker at søge om en sådan, skal du sende en ansøgning til fu@dbsu.dk mindst en uge før tilmeldingsfristen. Dernæst tilmelder du hjælperen sammen med dig selv.
 
Obs: hvis du ved tilmeldingen giver forkerte oplysninger om dit eventuelle medlemskab af dbs vil det medføre en bøde, da det i så fald vil blive dyrere for dbsu.
 
Er der spørgsmål til arrangementet er du meget velkommen til at kontakte arrangørerne på mailadressen lm@dbsu.dk
 
Vi glæder os til at se dig!
 
Med venlig hilsen arrangørerne
Christina Munkesø, Cathrine Honore, Kathrine Leander, og Victor Dahl Sørensen

Tilmeldingsformular:

Navn:

Email:

Telefon:

Besked:





Tilbage til oversigt