Arrangementer

Region Vest - 3 i 1

Dato:
2017-09-01 00:00:00
Sted:
Aarhus
Beskrivelse:
Invitation til tre i en: tamilsk madaften, DAD-koncert og rundvisning i den gamle by.
 
Kunne du godt tænke dig at smage lækker tamilsk mad, opleve fredagsrock i Tivoli Friheden med DAD på scenen, og sidst men ikke mindst få en spændende rundvisning i den gamle by? Så har DBSU region vest alle disse spændende ting for blot 200 kr. d 1-2. september.
 
Vi mødes fredag d. 1. september kl 16 på Aarhus banegård, hvorefter vi sætter kursen mod de lokaler, hvor vi senere skal overnatte. Du skal derfor huske at have liggeunderlag og sovepose/pude med.  Det er også her vi skal spise en god gang tamilsk aftensmad. Når vi så alle er godt mætte, tager vi i Tivoli friheden og oplever fredagsrock og DAD (DBSU betaler indgangsbilletten, mens turpas er for egen regning.)
 
Når det så bliver lørdag går turen til den gamle by. Her får vi en guidet rundvisning i ”Blind mands lejlighed fra 70’erne”, som giver et unikt indblik i hvordan en svagtseende ung mand boede dengang. Herefter vil der være lidt frokost, inden vi slutter hvor vi startede nemlig på Aarhus banegård.
 
Lyder dette arrangement som noget for dig, så skynd dig at tilmelde dig enten på tlf. 3819 0223, på mail tilmelding@dbsu.dk, eller via hjemmesiden senest mandag d. 28. august. Ved tilmeldingen vil vi gerne vide, om du har ledsagerkort fra DBS.
 
 Arrangementet koster som nævnt 200 kr, som indbetales direkte på DBSU’s konto reg.nr: 7650, kontonr: 2149768.
 
Bemærk at du har mulighed for at ansøge om at få en personlig hjælper med til arrangementet, hvis du har særlige behov som vores egne hjælpere ikke kan hjælpe med. Ansøgningen sendes til vest@dbsu.dk senest en uge før arrangementets start.
 
Vi glæder os til at se dig!
 
Mange hilsener
Arrangørerne, Victor Dahl Sørensen, og Stine Banner.

Tilmeldingsformular:

Navn:

Email:

Telefon:

Besked:





Tilbage til oversigt